Da gik Benjamins Børn ud imod Folket; de afdroges fra Staden, og de begyndte at slaae nogle af Folket, som bleve ihjelslagne, som (tilforn) de to Gange, paa de alfare Veie, af hvilke een løber op til Bethel, og een til Gibea paa Marken, ved tredive Mænd i Israel.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
32Da sagde Benjamins Børn: De ere slagne for vort Ansigt, ligesom forhen; men Israels Børn sagde: Lader os flye, at vi kunne afdrage dem fra Staden, paa de alfare Veie.
33Da gjorde alle Israels Mænd sig rede af deres Sted og rustede sig i Baal-Thamar, og Israels Baghold drog ud af sit Sted, af den Hule ved Geba.
34Og ti tusinde Mænd, udvalgte af al Israel, kom tvært over for Gibea, og Krigen blev svar; men de, de vidste ikke, at det Onde skulle ramme dem.
35Saa slog Herren Benjamin for Israels Ansigt, og Israels Børn fordærvede af Benjamin paa den samme Dag fem og tyve tusinde og hundrede Mænd; alle disse uddroge Sværd.
36Og Benjamins Børn saae, at de vare slagne; thi Israels Børn gave Benjamin Rum, fordi de forlode sig paa Bagholdet, som de havde sat ved Gibea.
37Og Bagholdet skyndte sig og faldt ind paa Gibea; og Bagholdet drog frem og slog den ganske Stad med skarpe Sværd.
38Og de Mænd af Israel havde (sat) en bestemt Tid med Bagholdet, (nemlig) naar de lode megen (og) høi Røg opgaae af Staden.
39Da vendte Israels Mænd sig i Krigen, og Benjamin begyndte at slaae dem, som bleve ihjelslagne af Israels Mænd, ved tredive Mænd; thi de sagde: Visseligen, han, han er slagen for vort Ansigt, som i den første Krig.
40Da begyndte en høi (Røg), en Støtte af Røg, at opgaae af Staden, og Benjamin saae om bag sig, og see, den hele Stad gik op (i Røg) mod Himmelen.
41Og Israels Mænd vendte sig, men Benjamins Mænd forfærdedes; thi de saae, at Ondt vilde ramme dem.
42Og de vendte sig for Israels Mænds Ansigt paa den Vei til Ørken, men Krigen forfulgte dem; og de af Stæderne fordærvede dem midt imellem sig.
43De omgave Benjamin, de lode forfølge ham; hvor han hvilede, lode de ham nedtræde, indtil tvært over for Gibea, mod Solens Opgang.
44Og der faldt af Benjamin atten tusinde Mænd; alle disse vare stridbare Mænd.
45Da vendte de sig og flyede mod Ørken til den Klippe Rimmon, og de sloge her og der paa de alfare Veie fem tusinde Mænd, og de forfulgte dem indtil Gideom, og de sloge af dem to tusinde Mænd.
46Og alle de, som faldt af Benjamin, vare fem og tyve tusinde Mænd, som uddroge Sværd paa den samme Dag; alle disse vare stridbare Mænd.
47Og sex hundrede Mænd vendte sig og flyede mod Ørken til den Klippe Rimmon; og de bleve i den Klippe Rimmon fire Maaneder.
48Og Israels Mænd vendte tilbage til Benjamins Børn og sloge dem med skarpe Sværd, baade Folket af Stæderne og Fæet, ja alt det, som fandtes; ogsaa alle Stæderne, som fandtes, satte de Ild paa.
29Og Israel satte Baghold hos Gibea trindt omkring.
30Saa droge Israels Børn op imod Benjamins Børn paa den tredie Dag, og de rustede sig imod Gibea, som to Gange (tilforn).
17Men de Mænd af Israel, foruden dem af Benjamin, bleve talte, fire hundrede tusinde Mænd, som uddroge Sværd; enhver af dem var en Krigsmand.
18Da gjorde de sig rede og droge op til Guds Huus, og adspurgte Gud, og Israels Børn sagde: Hvo skal drage op for os til at begynde Krigen mod Benjamins Børn? og Herren sagde: Juda skal begynde.
19Saa gjorde Israels Børn sig rede om Morgenen, og de leirede sig mod Gibea.
20Og hver Mand af Israel gik ud til Krigen imod Benjamin, og hver Mand af Israel rustede sig mod dem til Krig, mod Gibea.
21Da gik Benjamins Børn ud af Gibea, og de fordærvede af Israel paa den samme Dag to og tyve tusinde Mænd, (som de sloge) til Jorden.
22Men Folket af Israels Mænd styrkede sig og bleve ved at ruste sig til Krig paa det samme Sted, hvor de havde rustet sig paa den første Dag.
23Og Israels Børn droge op og græd for Herrens Ansigt indtil Aftenen, og de adspurgte Herren og sagde: Skal jeg ydermere blive ved at komme frem til Krig mod Benjamins, min Broders, Børn? og Herren sagde: Drager op til ham.
24Og Israels Børn kom nær til Benjamins Børn paa den anden Dag.
25Og Benjamin gik ud imod dem af Gibea paa den anden Dag, og de fordærvede af Israels Børn endnu atten tusinde Mænd, (som de sloge) til Jorden; alle disse uddroge Sværd.
9Men det er nu den Gjerning, som vi ville gjøre mod Gibea: (vi ville drage) imod den efter Lod.
10Og vi ville tage ti Mænd af hundrede af alle Israels Stammer, og hundrede af tusinde, og tusinde af titusinde, at de hente Tæring til Folket; at de kunne gjøre, naar de komme til Gibea i Benjamin, efter al den Daarlighed, som den haver gjort i Israel.
11Saa bleve alle Israels Mænd samlede til Staden, som een Mand vare de forbundne tilsammen.
12Og Israels Stammer sendte Mænd til alle Benjamins Stammer og lode sige: Hvad er dette for en Ondskab, som er skeet iblandt eder?
13Saa giver nu de Mænd frem, de Belials Børn, som ere i Gibea, at vi kunne slaae dem ihjel og borttage den Onde af Israel; men Benjamins Børn vilde ikke høre deres Brødres, Israels Børns, Røst.
14Og Benjamins Børn bleve samlede af Stæderne til Gibea, til at drage ud til Krigen mod Israels Børn.
15Og Benjamins Børn bleve paa den samme Dag talte af Stæderne, sex og tyve tusinde Mænd, som uddroge Sværd, foruden Indbyggerne i Gibea, som bleve talte, syv hundrede udvalgte Mænd.
3Og Benjamins Børn hørte, at Israels Børn vare dragne op til Mizpa; og Israels Børn sagde: Siger, hvorledes er dette Onde skeet?
4Da svarede den levitiske Mand, den Qvindes Mand, som var ihjelslagen, og sagde: Jeg og min Medhustru kom til Gibea, som hører Benjamin til, for at blive der om Natten.
5Og de Mænd i Gibea stode op imod mig og omringede mig i Huset om Natten; de tænkte at ihjelslaae mig, og de have krænket min Medhustru, saa at hun er død.
31Men Davids Tjenere havde slaget af Benjamin og af Abners Mænd, saa der vare blevne tre hundrede og tredsindstyve Mænd døde.
16Og see, der kom en gammel Mand fra sin Gjerning af Marken om Aftenen, og Manden var af Ephraims Bjerg, og han var en Fremmed i Gibea; men Mændene paa det Sted vare Benjaminiter.
20Og de befoel Benjamins Børn og sagde: Gaaer hen og lurer i Viingaardene.
7Og Israels Folk blev der slaget for Davids Tjeneres Ansigt, og der skede et stort Slag paa den samme Dag, (som var) paa tyve Tusinde.
15Da angrede det Folket over Benjamin, fordi Herren havde gjort et Skaar i Israels Stammer.
14Og de gik over og vandrede, og Solen gik ned for dem, (der de vare nær) ved Gibea, som hører Benjamin til.
36Anlangende Benjamins Børn, i deres Herkomster, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnenes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid,
37de Talte af dem til Benjamins Stamme vare fem og tredive tusinde og fire hundrede
31Men Benjamins Børn af Geba (boede) i Michmas og Aija og Bethel og dens Landsbyer,
6Og det angrede Israels Børn over Benjamin, deres Broder, og de sagde: Idag er een Stamme afhuggen af Israel.
10Da strede Philisterne, og Israel blev slagen, og de flyede hver til sine Pauluner, og der skede et saare stort Slag, saa at der faldt af Israel tredive tusinde Fodfolk.
13Da sendte den ganske Menighed hen, og de lode tale med Benjamins Børn, som vare i den Klippe Rimmon, og tilbøde dem Fred.