Dommernes bok 20:9

Original Norsk Bibel 1866

Men det er nu den Gjerning, som vi ville gjøre mod Gibea: (vi ville drage) imod den efter Lod.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jos 14:2 : 2 ved deres Arvs Lod, saasom Herren befoel formedelst Mose (at skulle gives) de ni Stammer og den halve Stamme.
  • 1 Sam 14:41-42 : 41 Og Saul sagde til Herren, Israels Gud: Bring Sandheden frem; og Jonathan og Saul bleve rammede, men Folket gik (frit) ud. 42 Da sagde Saul: Kaster (Lod) imellem mig og imellem Jonathan, min Søn; da blev Jonathan rammet.
  • 1 Krøn 24:5 : 5 Og de deelte dem efter Lodder, disse med hine; thi der vare Helligdommens Fyrster og Guds Fyrster af Eleasars Børn og af Ithamars Børn.
  • Neh 11:1 : 1 Og Folkets Øverster boede i Jerusalem, og det øvrige Folk kastede Lod at lade komme Een af Ti at boe i Jerusalem, i den hellige Stad, og de ni Dele i Stæderne.
  • Ordsp 16:33 : 33 Lodden kastes i Skjødet, men al dens Udfald er fra Herren.
  • Jona 1:7 : 7 Og de sagde, den Ene til den Anden: Kommer, og lader os kaste Lod, at vi kunne fornemme, for hvis Skyld dette Onde er over os; og de kastede Lod, og Lodden faldt paa Jonas.
  • Apg 1:26 : 26 Og de kastede Lod imellem dem, og Lodden faldt paa Matthias, og han blev eenstemmigen optagen iblandt de elleve Apostler.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    10 Og vi ville tage ti Mænd af hundrede af alle Israels Stammer, og hundrede af tusinde, og tusinde af titusinde, at de hente Tæring til Folket; at de kunne gjøre, naar de komme til Gibea i Benjamin, efter al den Daarlighed, som den haver gjort i Israel.

    11 Saa bleve alle Israels Mænd samlede til Staden, som een Mand vare de forbundne tilsammen.

    12 Og Israels Stammer sendte Mænd til alle Benjamins Stammer og lode sige: Hvad er dette for en Ondskab, som er skeet iblandt eder?

    13 Saa giver nu de Mænd frem, de Belials Børn, som ere i Gibea, at vi kunne slaae dem ihjel og borttage den Onde af Israel; men Benjamins Børn vilde ikke høre deres Brødres, Israels Børns, Røst.

    14 Og Benjamins Børn bleve samlede af Stæderne til Gibea, til at drage ud til Krigen mod Israels Børn.

    15 Og Benjamins Børn bleve paa den samme Dag talte af Stæderne, sex og tyve tusinde Mænd, som uddroge Sværd, foruden Indbyggerne i Gibea, som bleve talte, syv hundrede udvalgte Mænd.

  • 8 Da gjorde alt Folket sig rede som een Mand og sagde: Vi ville ikke Nogen gaae til sit Paulun, og ei Nogen vige (herfra) til sit Huus.

  • 77%

    17 Men de Mænd af Israel, foruden dem af Benjamin, bleve talte, fire hundrede tusinde Mænd, som uddroge Sværd; enhver af dem var en Krigsmand.

    18 Da gjorde de sig rede og droge op til Guds Huus, og adspurgte Gud, og Israels Børn sagde: Hvo skal drage op for os til at begynde Krigen mod Benjamins Børn? og Herren sagde: Juda skal begynde.

    19 Saa gjorde Israels Børn sig rede om Morgenen, og de leirede sig mod Gibea.

    20 Og hver Mand af Israel gik ud til Krigen imod Benjamin, og hver Mand af Israel rustede sig mod dem til Krig, mod Gibea.

    21 Da gik Benjamins Børn ud af Gibea, og de fordærvede af Israel paa den samme Dag to og tyve tusinde Mænd, (som de sloge) til Jorden.

  • 75%

    28 Og Pinehas, Søn af Eleasar, Arons Søn, stod for hans Ansigt i de samme Dage og sagde: Skal jeg blive ved ydermere at gaae ud til Krig imod Benjamins, min Broders, Børn, eller lade af? og Herren sagde: Drager op, thi imorgen vil jeg give ham i din Haand.

    29 Og Israel satte Baghold hos Gibea trindt omkring.

    30 Saa droge Israels Børn op imod Benjamins Børn paa den tredie Dag, og de rustede sig imod Gibea, som to Gange (tilforn).

    31 Da gik Benjamins Børn ud imod Folket; de afdroges fra Staden, og de begyndte at slaae nogle af Folket, som bleve ihjelslagne, som (tilforn) de to Gange, paa de alfare Veie, af hvilke een løber op til Bethel, og een til Gibea paa Marken, ved tredive Mænd i Israel.

    32 Da sagde Benjamins Børn: De ere slagne for vort Ansigt, ligesom forhen; men Israels Børn sagde: Lader os flye, at vi kunne afdrage dem fra Staden, paa de alfare Veie.

    33 Da gjorde alle Israels Mænd sig rede af deres Sted og rustede sig i Baal-Thamar, og Israels Baghold drog ud af sit Sted, af den Hule ved Geba.

    34 Og ti tusinde Mænd, udvalgte af al Israel, kom tvært over for Gibea, og Krigen blev svar; men de, de vidste ikke, at det Onde skulle ramme dem.

    35 Saa slog Herren Benjamin for Israels Ansigt, og Israels Børn fordærvede af Benjamin paa den samme Dag fem og tyve tusinde og hundrede Mænd; alle disse uddroge Sværd.

    36 Og Benjamins Børn saae, at de vare slagne; thi Israels Børn gave Benjamin Rum, fordi de forlode sig paa Bagholdet, som de havde sat ved Gibea.

    37 Og Bagholdet skyndte sig og faldt ind paa Gibea; og Bagholdet drog frem og slog den ganske Stad med skarpe Sværd.

    38 Og de Mænd af Israel havde (sat) en bestemt Tid med Bagholdet, (nemlig) naar de lode megen (og) høi Røg opgaae af Staden.

    39 Da vendte Israels Mænd sig i Krigen, og Benjamin begyndte at slaae dem, som bleve ihjelslagne af Israels Mænd, ved tredive Mænd; thi de sagde: Visseligen, han, han er slagen for vort Ansigt, som i den første Krig.

  • 3 Og Benjamins Børn hørte, at Israels Børn vare dragne op til Mizpa; og Israels Børn sagde: Siger, hvorledes er dette Onde skeet?

  • 73%

    12 Da sagde hans Herre til ham: Vi ville ikke vige (af Veien) hen til en fremmed Stad, som ikke er af Israels Børn, men vi ville gaae over indtil Gibea.

    13 Og han sagde til sin Dreng: Gak, at vi kunne komme nær til et af Stæderne; og vi ville blive inat udi Gibea eller i Rama.

    14 Og de gik over og vandrede, og Solen gik ned for dem, (der de vare nær) ved Gibea, som hører Benjamin til.

    15 Og de vege (af Veien) derhen, at komme for at blive Natten over i Gibea; og der han kom ind, da satte han sig paa Gaden i Staden, thi der var Ingen, som annammede dem til Huus, at (lade dem) blive hos (sig) om Natten.

    16 Og see, der kom en gammel Mand fra sin Gjerning af Marken om Aftenen, og Manden var af Ephraims Bjerg, og han var en Fremmed i Gibea; men Mændene paa det Sted vare Benjaminiter.

  • 25 Og Benjamin gik ud imod dem af Gibea paa den anden Dag, og de fordærvede af Israels Børn endnu atten tusinde Mænd, (som de sloge) til Jorden; alle disse uddroge Sværd.

  • 11 Og Benjamins Børns Stammes Lod opkom efter deres Slægter; og Landemærket paa deres Lod gik ud imellem Judæ Børn og imellem Josephs Børn.

  • 23 Og Israels Børn droge op og græd for Herrens Ansigt indtil Aftenen, og de adspurgte Herren og sagde: Skal jeg ydermere blive ved at komme frem til Krig mod Benjamins, min Broders, Børn? og Herren sagde: Drager op til ham.

  • 5 Men jeg og alt det Folk, som er med mig, vi ville komme nær til Staden; og det skal skee, naar de gaae ud imod os, ligesom i Begyndelsen, da ville vi flye for deres Ansigt.

  • 12 Saa ville vi komme til ham paa eet af Stæderne, hvor han findes, og vi (ville komme) over ham, ligesom Duggen falder paa Jorden, at der end ikke skal blive Een tilovers af ham og af alle de Mænd, som ere hos ham.

  • 10 Og de Mænd i Jabes sagde: Imorgen ville vi gaae ud til eder, saa maae I gjøre os efter alt det, som er godt for eders Øine.

  • 3 Da sagde Juda til Simeon, sin Broder: Drag op med mig til min Lod, saa ville vi stride mod Cananiterne, saa vil jeg ogsaa gaae med dig til din Lod; saa gik Simeon med ham.

  • 6 Men I skulle beskrive Landet i syv Dele, og føre (Beskrivelsen) herhid til mig; saa vil jeg her kaste Lod for eder for Herrens vor Guds Ansigt.

  • 10 Men dersom de sige saaledes: Kommer op til os, saa ville vi stige op, thi Herren haver givet dem i vor Haand; og dette skal være os et Tegn.

  • 5 Og de Mænd i Gibea stode op imod mig og omringede mig i Huset om Natten; de tænkte at ihjelslaae mig, og de have krænket min Medhustru, saa at hun er død.

  • 32 Saa gjør dig nu rede om Natten, du og Folket, som er hos dig, og luur paa Marken.

  • 9 Og I skulle see til: Dersom den farer op paa sit Landemærkes Vei imod Beth-Semes, da har han, han gjort os dette store Onde, og hvis ikke, da vide vi, at hans Haand har ikke rørt os, det har været os en Hændelse.

  • 13 Thi vi skulle fordærve dette Sted; thi deres Skrig er blevet stort for Herrens Aasyn, og Herren sendte os til at fordærve det.

  • 4 Kommer op til mig og hjælper mig, at vi kunne slaae Gibeon; thi den haver gjort Fred med Josva og med Israels Børn.

  • 9 Du haver syndet fra Gibeas Dage af, o Israel! der stode de; den Krig i Gibea, (som blev ført) imod Uretfærdigheds Børn, skal ikke gribe dem.

  • 9 Og de sagde: Gak bedre hid! og de sagde: Denne Ene er kommen til at være en Fremmed (her), og vil endeligen dømme; nu, vi ville gjøre dig mere Ondt, end dem; saa trængte de saare hart ind paa Manden, paa Loth, og traadte til at bryde Døren op.

  • 20 Og vi, vi ville ogsaa være som alle Hedningerne, og vor Konge skal dømme os og drage ud for vort Ansigt og føre vore Krige.

  • 20 Og Samuel lod alle Israels Stammer komme nær til, da blev Benjamins Stamme rammet.

  • 43 De omgave Benjamin, de lode forfølge ham; hvor han hvilede, lode de ham nedtræde, indtil tvært over for Gibea, mod Solens Opgang.

  • 14 du skal kaste din Lod midt iblandt os, vi ville allesammen have een Pose, —