Dommernes bok 20:28

Original Norsk Bibel 1866

Og Pinehas, Søn af Eleasar, Arons Søn, stod for hans Ansigt i de samme Dage og sagde: Skal jeg blive ved ydermere at gaae ud til Krig imod Benjamins, min Broders, Børn, eller lade af? og Herren sagde: Drager op, thi imorgen vil jeg give ham i din Haand.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 18:5 : 5 Thi Herren din Gud haver udvalgt ham af alle dine Stammer til at staae at tjene i Herrens Navn, han og hans Sønner alle Dage.
  • Jos 24:33 : 33 Og Eleasar, Arons Søn, døde, og de begrove ham i Gibea, (som hørte) hans Søn Pinehas (til), som ham var given paa Ephraims Bjerg.
  • Dom 7:9 : 9 Og det skede i den samme Nat, at Herren sagde til ham: Staa op, gak ned i Leiren; thi jeg har givet den i din Haand.
  • 5 Mos 10:8 : 8 Paa den Tid fraskilte Herren Levi Stamme til at bære Herrens Pagtes Ark, til at staae for Herrens Ansigt, til at tjene ham og til at velsigne i hans Navn, indtil denne Dag.
  • 4 Mos 25:7-9 : 7 Og Pinehas, Eleasars Søn, Arons, Præstens, Søn, saae det, og han stod op midt af Menigheden og tog et Spyd, i sin Haand. 8 Og han kom ind efter den israelitiske Mand i Horekippen, og igjennemstak dem begge, nemlig den israelitiske Mand og Qvinden i hendes Liv; da stilledes Plagen fra Israels Børn. 9 Og de, som døde i denne Plage, vare fire og tyve tusinde. 10 Og Herren talede til Mose og sagde: 11 Pinehas, Eleasars Søn, Arons, Præstens, Søn, haver vendt min Grumhed fra Israels Børn, idet han var nidkjær med min Nidkjærhed midt iblandt dem, saa at jeg haver ikke gjort Ende paa Israels Børn i min Nidkjærhed. 12 Derfor siig: See, jeg giver ham min Pagt, (ja) Fred. 13 Og han og hans Sæd efter ham skal have et evigt Præstedømmes Pagt, derfor at han var nidkjær for sin Gud og gjorde Forligelse for Israels Børn.
  • Dom 1:2 : 2 Og Herren sagde: Juda skal drage (først) op; see, jeg haver givet Landet i hans Haand.
  • Jos 7:7 : 7 Og Josva sagde: Ak Herre, Herre! hvi lod du dette Folk aldeles gaae over Jordanen, for at give os i Amoriternes Haand til at fordærve os? gid vi dog havde ladet os nøie, og blevet paa hiin Side Jordanen!
  • Jos 22:13 : 13 Da sendte Israels Børn til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, Pinehas, Eleasars, Præstens, Søn,
  • Jos 22:30-32 : 30 Der Pinehas, Præsten, og Menighedens Fyrster og Øversterne over Israels Tusinder, som vare med ham, hørte de Ord, som Rubens Børn og Gads Børn og Manasse Børn sagde, da var det godt for deres Øine. 31 Og Pinehas, Eleasars, Præstens, Søn, sagde til Rubens Børn og til Gads Børn og til Manasse Børn: Idag kjende vi, at Herren er midt iblandt os, idet I have ikke forgrebet eder imod Herren med saadan Forgribelse; nu have I reddet Israels Børn af Herrens Haand. 32 Da drog Pinehas, Eleasars, Præstens, Søn, og Fyrsterne tilbage fra Rubens Børn og fra Gads Børn, fra Gileads Land til Canaans Land, til Israels Børn; og de sagde dem Svar igjen.
  • 1 Sam 14:37 : 37 Og Saul adspurgte Gud: Skal jeg drage ned efter Philisterne? vil du give dem i Israels Haand? men han svarede ham ikke paa den Dag.
  • 1 Sam 23:4-9 : 4 Da blev David ydermere ved at adspørge Herren, og Herren svarede ham og sagde: Staa op, drag ned til Keila, thi jeg giver Philisterne i din Haand. 5 Saa gik David og hans Mænd til Keila, og han stred imod Philisterne og drev deres Fæ bort, og slog dem med et stort Slag; saa frelste David Indbyggerne i Keila. 6 Men det skede, da Abjathar, Achimelechs Søn, flyede til David i Keila, at han kom ned med Livkjortelen i sin Haand. 7 Da blev det Saul tilkjendegivet, at David var kommen til Keila, og Saul sagde: Gud har overgivet ham i min Haand, thi han er indelukket, idet han er kommen i en Stad med dobbelte Porte og Stænger. 8 Da lod Saul alt Folket høre, (at de skulde komme) til Krigen, at drage ned til Keila for at beleire David og hans Mænd. 9 Der David fornam, at Saul hemmeligen optænkte det Onde imod ham, da sagde han til Præsten Abjathar: Bær hid Livkjortelen. 10 Og David sagde: Herre, Israels Gud! din Tjener har hørt, at Saul søger efter at komme til Keila, for at fordærve Staden for min Skyld. 11 Mon Mændene af Keila skulle overantvorde mig i hans Haand? mon Saul skal komme ned, saasom din Tjener har hørt? Herre, Israels Gud! Kjære, forkynd din Tjener det; og Herren sagde: Han skal komme ned. 12 Da sagde David: Mon Mændene af Keila skulle overantvorde mig og mine Mænd i Sauls Haand? og Herren sagde: De skulle overantvorde dig.
  • 1 Sam 30:8 : 8 Og David adspurgte Herren og sagde: Skal jeg forfølge denne Trop? mon jeg kan naae dem? og han sagde til ham: Forfølg, thi du skal visseligen naae, og visseligen gjøre Redning.
  • 2 Sam 5:19-24 : 19 Og David spurgte Herren ad og sagde: Skal jeg drage op imod Philisterne? vil du give dem i min Haand? og Herren sagde til David: Drag op, thi jeg vil visseligen give Philisterne i din Haand. 20 Og David kom til Baal-Prazim, og David slog dem der og sagde: Herren har adskilt mine Fjender for mit Ansigt, som Vand adskilles; derfor kalder man det samme Steds Navn Baal-Prazim. 21 Og de forlode deres Afguder der, og David og hans Mænd toge dem op. 22 Men Philisterne bleve endnu ved at drage op, og adspredte sig i Rephaims Dal. 23 Og David spurgte Herren ad; men han sagde: Du skal ikke drage op, (men) kom omkring bag paa dem, at du kommer til dem tvært over for Morbærtræerne. 24 Og det skal skee, naar du hører en Lyd af en Gang paa Morbærtræernes Toppe, da maa du røre dig; thi da er Herren udgangen for dit Ansigt til at slaae Philisternes Leir.
  • 2 Sam 6:3 : 3 Og de førte Guds Ark paa en ny Vogn, og toge den ud af Abinadabs Huus, som var paa Høien; men Ussa og Ahio, Abinadabs Sønner, førte den nye Vogn.
  • 2 Sam 6:7-9 : 7 Da optændtes Herrens Vrede imod Ussa, og Gud slog ham der for hans Forseelses Skyld, saa at han døde der hos Guds Ark. 8 Da blev David ilde tilfreds, fordi Herren havde revet et Rift paa Ussa, og han kaldte det Sted Perez-Ussa indtil denne Dag. 9 Og David frygtede for Herren paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal Herrens Ark komme til mig? 10 Og David vilde ikke bortføre Herrens Ark til sig i Davids Stad; men David lod den føre hen til Obed-Edoms, den Githiters, Huus. 11 Og Herrens Ark blev tre Maaneder i Obed-Edoms, den Githiters, Huus, og Herren velsignede Obed-Edom og alt hans Huus. 12 Og det blev Kong David tilkjendegivet, idet der sagdes: Herren har velsignet Obed-Edoms Huus og alt det, han haver, for Guds Arks Skyld; da gik David bort og førte Guds Ark op fra Obed-Edoms Huus til Davids Stad med Glæde.
  • 2 Krøn 20:17 : 17 (Det skal) ikke (komme) eder (ved) at stride i denne (Strid); stiller eder hen, staaer og seer Herrens Frelse, (som er) med eder, O Juda og Jerusalem! I skulle ikke frygte og ikke ræddes, drager imorgen ud imod dem, thi Herren (skal være) med eder.
  • Ordsp 3:5-6 : 5 Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand. 6 Kjend ham i alle dine Veie, og han, han skal gjøre dine Stier rette.
  • Jer 10:23 : 23 Jeg veed, Herre! at Menneskets Vei (staaer) ikke til ham, (ja, det staaer) ikke til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    22 Men Folket af Israels Mænd styrkede sig og bleve ved at ruste sig til Krig paa det samme Sted, hvor de havde rustet sig paa den første Dag.

    23 Og Israels Børn droge op og græd for Herrens Ansigt indtil Aftenen, og de adspurgte Herren og sagde: Skal jeg ydermere blive ved at komme frem til Krig mod Benjamins, min Broders, Børn? og Herren sagde: Drager op til ham.

    24 Og Israels Børn kom nær til Benjamins Børn paa den anden Dag.

    25 Og Benjamin gik ud imod dem af Gibea paa den anden Dag, og de fordærvede af Israels Børn endnu atten tusinde Mænd, (som de sloge) til Jorden; alle disse uddroge Sværd.

  • 77%

    30 Der Pinehas, Præsten, og Menighedens Fyrster og Øversterne over Israels Tusinder, som vare med ham, hørte de Ord, som Rubens Børn og Gads Børn og Manasse Børn sagde, da var det godt for deres Øine.

    31 Og Pinehas, Eleasars, Præstens, Søn, sagde til Rubens Børn og til Gads Børn og til Manasse Børn: Idag kjende vi, at Herren er midt iblandt os, idet I have ikke forgrebet eder imod Herren med saadan Forgribelse; nu have I reddet Israels Børn af Herrens Haand.

    32 Da drog Pinehas, Eleasars, Præstens, Søn, og Fyrsterne tilbage fra Rubens Børn og fra Gads Børn, fra Gileads Land til Canaans Land, til Israels Børn; og de sagde dem Svar igjen.

  • 76%

    7 Og Pinehas, Eleasars Søn, Arons, Præstens, Søn, saae det, og han stod op midt af Menigheden og tog et Spyd, i sin Haand.

    8 Og han kom ind efter den israelitiske Mand i Horekippen, og igjennemstak dem begge, nemlig den israelitiske Mand og Qvinden i hendes Liv; da stilledes Plagen fra Israels Børn.

  • 20 da Pinehas, Eleasars Søn, fordum var en Fyrste over dem, (fordi) Herren var med ham.

  • 27 Og Israels Børn adspurgte Herren; men Guds Pagtes Ark var der i de Dage.

  • 76%

    18 Da gjorde de sig rede og droge op til Guds Huus, og adspurgte Gud, og Israels Børn sagde: Hvo skal drage op for os til at begynde Krigen mod Benjamins Børn? og Herren sagde: Juda skal begynde.

    19 Saa gjorde Israels Børn sig rede om Morgenen, og de leirede sig mod Gibea.

    20 Og hver Mand af Israel gik ud til Krigen imod Benjamin, og hver Mand af Israel rustede sig mod dem til Krig, mod Gibea.

  • 74%

    10 Og Herren talede til Mose og sagde:

    11 Pinehas, Eleasars Søn, Arons, Præstens, Søn, haver vendt min Grumhed fra Israels Børn, idet han var nidkjær med min Nidkjærhed midt iblandt dem, saa at jeg haver ikke gjort Ende paa Israels Børn i min Nidkjærhed.

    12 Derfor siig: See, jeg giver ham min Pagt, (ja) Fred.

  • 74%

    12 der Israels Børn det hørte, da forsamlede sig al Israels Børns Menighed i Silo, til at drage op imod dem til Strid.

    13 Da sendte Israels Børn til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, Pinehas, Eleasars, Præstens, Søn,

  • 30 Da stod Pinehas og holdt Dom, og Plagen ophørte.

  • 73%

    29 Og Israel satte Baghold hos Gibea trindt omkring.

    30 Saa droge Israels Børn op imod Benjamins Børn paa den tredie Dag, og de rustede sig imod Gibea, som to Gange (tilforn).

    31 Da gik Benjamins Børn ud imod Folket; de afdroges fra Staden, og de begyndte at slaae nogle af Folket, som bleve ihjelslagne, som (tilforn) de to Gange, paa de alfare Veie, af hvilke een løber op til Bethel, og een til Gibea paa Marken, ved tredive Mænd i Israel.

    32 Da sagde Benjamins Børn: De ere slagne for vort Ansigt, ligesom forhen; men Israels Børn sagde: Lader os flye, at vi kunne afdrage dem fra Staden, paa de alfare Veie.

  • 73%

    12 Og Israels Stammer sendte Mænd til alle Benjamins Stammer og lode sige: Hvad er dette for en Ondskab, som er skeet iblandt eder?

    13 Saa giver nu de Mænd frem, de Belials Børn, som ere i Gibea, at vi kunne slaae dem ihjel og borttage den Onde af Israel; men Benjamins Børn vilde ikke høre deres Brødres, Israels Børns, Røst.

    14 Og Benjamins Børn bleve samlede af Stæderne til Gibea, til at drage ud til Krigen mod Israels Børn.

  • 19 Og David spurgte Herren ad og sagde: Skal jeg drage op imod Philisterne? vil du give dem i min Haand? og Herren sagde til David: Drag op, thi jeg vil visseligen give Philisterne i din Haand.

  • 10 Og David spurgte Gud ad og sagde: Skal jeg drage op imod Philisterne? og vil du give dem i min Haand? og Herren sagde til ham: Drag op, thi jeg vil give dem i din Haand.

  • 72%

    9 Og det skede i den samme Nat, at Herren sagde til ham: Staa op, gak ned i Leiren; thi jeg har givet den i din Haand.

    10 Men om du frygter dig at gaae (ene) ned, da gaa du ned og Pura, din Dreng, til Leiren.

  • 39 Da vendte Israels Mænd sig i Krigen, og Benjamin begyndte at slaae dem, som bleve ihjelslagne af Israels Mænd, ved tredive Mænd; thi de sagde: Visseligen, han, han er slagen for vort Ansigt, som i den første Krig.

  • 71%

    2 Hevn Israels Børn paa Midianiterne; derefter skal du samles til dine Folk.

    3 Da talede Mose til Folket og sagde: Lader Mænd iblandt eder bevæbne sig til Strid; og de skulle drage imod Midianiterne, at udføre Herrens Hevn paa Midianiterne

  • 71%

    35 Saa slog Herren Benjamin for Israels Ansigt, og Israels Børn fordærvede af Benjamin paa den samme Dag fem og tyve tusinde og hundrede Mænd; alle disse uddroge Sværd.

    36 Og Benjamins Børn saae, at de vare slagne; thi Israels Børn gave Benjamin Rum, fordi de forlode sig paa Bagholdet, som de havde sat ved Gibea.

  • 6 Og Mose sendte dem, tusinde for (hver) Stamme, til Striden, dem og Pinehas, Eleasars, Præstens, Søn, til Strid, og de hellige Redskaber og Klangens Basuner i hans Haand.

  • 3 Og Benjamins Børn hørte, at Israels Børn vare dragne op til Mizpa; og Israels Børn sagde: Siger, hvorledes er dette Onde skeet?

  • 2 Da spurgte David Herren ad og sagde: Skal jeg gaae og slaae disse Philister? og Herren sagde til David: Gak, og du skal slaae Philisterne og frelse Keila.

  • 16 Og Herren sagde til ham: Sandelig, jeg vil være med dig, og du skal slaae Midianiterne som een Mand.

  • 42 Da sagde Herren til mig: Siig dem: I skulle ikke drage op, og I skulle ikke stride, thi jeg er ikke midt iblandt eder; at I skulle ikke blive slagne for eders Fjenders Ansigt.

  • 19 Og Herren skal endog give Israel med dig i Philisternes Haand, og du og dine Sønner skulle være med mig imorgen; Herren skal endog give Israels Leir i Philisternes Haand.

  • 1 Og det skede i de samme Dage, at Philisterne samlede deres Leire til Striden for at stride imod Israel; da sagde Achis til David: Du skal visseligen vide, at du skal drage ud med mig i Leiren, du og dine Mænd.

  • 50 Og disse ere Arons Børn: Eleasar var hans Søn, Pinehas hans Søn, Abisua hans Søn,

  • 9 Men det er nu den Gjerning, som vi ville gjøre mod Gibea: (vi ville drage) imod den efter Lod.

  • 18 Og I, I vende tilbage idag fra Herren; og det skeer, om I ere idag gjenstridige imod Herren, at han herefter bliver vred paa al Israels Menighed.

  • 9 Da sagde Mose til Josva: Udvælg os Mænd, og drag ud, strid imod Amalek; jeg vil staae øverst paa Høien imorgen, og Guds Kjep skal være i min Haand.

  • 17 (Det skal) ikke (komme) eder (ved) at stride i denne (Strid); stiller eder hen, staaer og seer Herrens Frelse, (som er) med eder, O Juda og Jerusalem! I skulle ikke frygte og ikke ræddes, drager imorgen ud imod dem, thi Herren (skal være) med eder.

  • 2 Og Herren sagde: Juda skal drage (først) op; see, jeg haver givet Landet i hans Haand.