4 Mosebok 31:2

Original Norsk Bibel 1866

Hevn Israels Børn paa Midianiterne; derefter skal du samles til dine Folk.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 27:13 : 13 Og naar du haver beseet det, da skal du, (ja) ogsaa du, samles til dine Folk, ligesom Aron, din Broder, blev samlet;
  • 4 Mos 31:3 : 3 Da talede Mose til Folket og sagde: Lader Mænd iblandt eder bevæbne sig til Strid; og de skulle drage imod Midianiterne, at udføre Herrens Hevn paa Midianiterne
  • 5 Mos 32:35 : 35 Hevnen og Betalingen hører mig til, paa (sin) Tid skal deres Fod snuble; thi deres Ulykkes Dag er nær, og de Ting, som ere beredte, haste (at komme) til dem.
  • Dom 2:10 : 10 og der al den samme Slægt var ogsaa forsamlet til sine Fædre, da kom en anden Slægt op efter dem, som ikke kjendte Herren, ei heller den Gjerning, som han havde gjort mod Israel.
  • Dom 16:24 : 24 Og der Folket saae ham, da lovede de deres Gud, thi de sagde: Vor Gud har givet vor Fjende i vor Haand, og den, som ødelagde vort Land, og som gjorde vore Ihjelslagne mangfoldige.
  • Dom 16:28-30 : 28 Men Samson kaldte paa Herren og sagde: Herre, Herre! Kjære, kom mig ihu, og Kjære, styrk mig dog, o Gud! denne Gang, at jeg maa eengang hevne mig tilgavns paa Philisterne for begge mine Øines Skyld! 29 Og Samson greb omkring de to midterste Støtter, som Huset (stod) fast paa, og støttede sig derpaa; den ene var i hans høire, og den anden i hans venstre Haand. 30 Og Samson sagde: Min Sjæl døe med Philisterne! og han bøiede sig med Kraft; da faldt Huset paa Fyrsterne og paa alt Folket, som der vare udi; og de Døde vare flere, som han dræbte, der han døde, end som han dræbte i sit Liv.
  • Sal 94:1-3 : 1 Herre! du Gud, hvem Hevnen hører til, du Gud, hvem Hevnen hører til, aabenbar dig herligen. 2 Opløft dig, du Jordens Dommer! giv Betaling igjen over de Hovmodige. 3 Herre! hvorlænge skulle de Ugudelige, hvorlænge skulle de Ugudelige fryde sig?
  • Jes 1:24 : 24 Derfor siger Herren, den Herre Zebaoth, den Mægtige i Israel: Vee! jeg maa trøste mig paa mine Modstandere og hevne mig paa mine Fjender.
  • Nah 1:2 : 2 Gud er nidkjær, og Herren er en Hevner, (ja) Herren er en Hevner og haver Grumhed; Herren er en Hevner imod sine Modstandere, og den, som bevarer (Vreden) for sine Fjender.
  • Luk 21:22 : 22 Thi disse ere Hevns Dage, at Alt, hvad skrevet er, skal fuldkommes.
  • Apg 13:36 : 36 Thi David, der han havde i sin Livstid tjent Guds Raadslutning, sov hen og blev henlagt til sine Fædre, og saae Forraadnelse;
  • Rom 12:19 : 19 Hevner eder ikke selv, I Elskelige! men giver Vreden Tid; thi der er skrevet: Hevnen hører mig til, jeg vil betale, siger Herren.
  • Rom 13:4 : 4 Thi den er Guds Tjener, dig til Gode. Men dersom du gjør det, som er ondt, da frygt dig, thi den bærer ikke Sværdet forgjæves; thi den er Guds Tjener, en Hevner til Straf over den, som gjør det Onde.
  • 1 Tess 4:6 : 6 at Ingen skal forurette eller bedrage sin Broder i nogen Handel; thi Herren er Hevner over alt Saadant, som vi og forud have sagt og vidnet for eder.
  • Hebr 10:30 : 30 Thi vi kjende den, som haver sagt: Mig hører Hevnen til, jeg vil betale, siger Herren; og atter: Herren skal dømme sit Folk.
  • Åp 6:10 : 10 Og de raabte med høi Røst og sagde: Herre, du den Hellige og Sanddrue! hvor længe tøver du at dømme og hevne vort Blod paa dem, som boe paa Jorden?
  • Åp 18:20 : 20 Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige Apostler og Propheter! fordi Gud haver udført eders Ret imod den.
  • Åp 19:2 : 2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han haver dømt den store Skjøge, som fordærvede Jorden med sit Horeri, og at han haver krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand.
  • 1 Mos 15:15 : 15 Men du skal fare til dine Fædre med Fred, du skal blive begraven i en god Alderdom.
  • 1 Mos 25:1-4 : 1 Og Abraham tog atter en Hustru, og hendes Navn var Ketura 2 Og hun fødte ham Simran og Joksan og Medan og Midian og Jisbak og Schuach. 3 Og Joksan avlede Scheba og Dedan; men Dedans Børn vare Aschurim og Latusim og Leumim. 4 Og Midians Børn vare Epha og Epher og Chanok og Abida og Eldaa; disse ere alle Keturæ Børn.
  • 1 Mos 25:8 : 8 Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sine Folk.
  • 1 Mos 25:17 : 17 Og disse ere Ismaels Livs Aar, hundrede Aar og tredive Aar og syv Aar; saa opgav han Aanden og døde, og blev samlet til sine Folk.
  • 2 Mos 2:16 : 16 Og Præsten i Midian havde syv Døttre, og de kom og droge (Vand), og fyldte Renderne, at vande deres Faders Qvæg.
  • 4 Mos 20:24 : 24 Aron skal samles til sine Folk; thi han skal ikke komme ind i det Land, som jeg haver givet Israels Børn, fordi at I vare gjenstridige imod min Mund ved Meriba Vand.
  • 4 Mos 20:26 : 26 Og affør Aron hans Klæder, og ifør Eleasar, hans Søn, dem, og Aron skal samles (til sine Folk) og døe der.
  • 4 Mos 25:6 : 6 Og see, en Mand af Israels Børn kom og førte en midianitisk (Qvinde) frem til sine Brødre, for Mose Øine og for al Israels Børns Menigheds Øine; og de, de græd for Forsamlingens Pauluns Dør.
  • 4 Mos 25:14-18 : 14 Men den slagne israelitiske Mands Navn, som blev slagen tilligemed den midianitiske (Qvinde), var Simri, Salu Søn, en Fyrste for en Faders Huus iblandt Simeoniterne. 15 Og den slagne midianitiske Qvindes Navn var Cosbi, Zurs Datter; han var en øverste iblandt Folkene, for en Faders Huus iblandt Midianiterne. 16 Og Herren talede til Mose og sagde: 17 Træng Midianiterne, og I skulle slaae dem. 18 Thi de, de trængte eder med deres Trædskheder, med hvilke de handlede trædskeligen med eder i Peors Handel og i Cosbi Handel, (som var) en midianitisk Fyrstes Datter, deres Søster, som blev slagen paa Plagens Dag for Peors Handels Skyld.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    3Da talede Mose til Folket og sagde: Lader Mænd iblandt eder bevæbne sig til Strid; og de skulle drage imod Midianiterne, at udføre Herrens Hevn paa Midianiterne

    4Et Tusinde af hver Stamme, (ja) af alle Israels Stammer, skulle I skikke til Strid.

  • 1Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 79%

    7Og de strede imod Midianiterne, saa som Herren havde befalet Mose, og de ihjelsloge alt Mandkjøn.

    8Dertil sloge de Midianiternes Konger ihjel, tilligemed deres Ihjelslagne, nemlig Evi og Rekem og Zur og Hur og Reba, fem Midianiternes Konger; og de sloge Bileam, Beors Søn, ihjel med Sværdet.

    9Og Israels Børn toge Midianiternes Hustruer og deres smaae Børn fangne; og alle deres Bæster og alt deres Fæ og al deres Formue røvede de.

    10Og alle deres Stæder, som de boede udi, og alle deres Slotte opbrændte de med Ild.

  • 78%

    16Og Herren talede til Mose og sagde:

    17Træng Midianiterne, og I skulle slaae dem.

  • 16Og Herren sagde til ham: Sandelig, jeg vil være med dig, og du skal slaae Midianiterne som een Mand.

  • 74%

    4Og Herren sagde til Mose: Tag alle de Øverste for Folket, og lad ophænge dem for Herren imod Solen; saa skal Herrens grumme Vrede vendes fra Israel.

    5Og Mose sagde til Israels Dommere: Hver slaae sine Folk ihjel, som have føiet sig til Baal-Peor.

    6Og see, en Mand af Israels Børn kom og førte en midianitisk (Qvinde) frem til sine Brødre, for Mose Øine og for al Israels Børns Menigheds Øine; og de, de græd for Forsamlingens Pauluns Dør.

  • 7Og det skede, der Israels Børn raabte til Herren for Midianiternes Skyld,

  • 74%

    12Og Herren sagde til Mose: Gak op paa dette Bjerg Abarim, og besee Landet, som jeg haver givet Israels Børn.

    13Og naar du haver beseet det, da skal du, (ja) ogsaa du, samles til dine Folk, ligesom Aron, din Broder, blev samlet;

  • 73%

    25Og Herren talede til Mose og sagde:

    26Tag Hovedsummen paa Fangernes Rov, af Mennesker og af Dyr, du og Eleasar, Præsten, og de Øverste af Menighedens Fædre.

    27Og du skal halvdele det Rov imellem dem, som have angrebet i Krigen, som vare uddragne i Striden, og imellem al Menigheden.

  • 73%

    20Og Mose sagde til dem: Dersom I ville gjøre denne Gjerning, dersom I ville bevæbne eder til Strid for Herrens Ansigt,

    21og I ville, hver Bevæbnet af eder, drage over Jordanen for Herrens Ansigt, indtil han har fordrevet sine Fjender fra sit Ansigt,

    22og Landet bliver underlagt for Herrens Ansigt, saa maae I derefter vende tilbage, og I skulle være uskyldige for Herren og for Israel, og I skulle have dette Land til Eiendom for Herrens Ansigt.

  • 15Og Mose sagde til dem: Have I ladet hver Qvinde leve?

  • 19Og Herren sagde til Mose i Midian: Gak, vend tilbage til Ægypten, thi alle de Mænd ere døde, som søgte efter dit Liv.

  • 17Og nu, slaaer alt Mandkjøn ihjel iblandt smaae Børn, og slaaer hver Qvinde ihjel, som haver kjendt Mand, at ligge hos Mandkjøn.

  • 43Fryder eder, I Hedninger, hans Folk! thi han skal hevne sine Tjeneres Blod, og lade Hevnen komme tilbage paa sine Fjender, og forsone sit Land, sit Folk.

  • 42Og af Israels Børns Halvdeel, som Mose halvdelede fra Mændene, som havde stredet,

  • 9Og det skede i den samme Nat, at Herren sagde til ham: Staa op, gak ned i Leiren; thi jeg har givet den i din Haand.

  • 23Og Israels Mænd af Naphthali og af Aser og af ganske Manasse bleve sammenkaldte; og de forfulgte Midianiterne.

  • 27Og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Hver binde sit Sværd ved sin Side; gaaer igjennem og kommer tilbage fra (den ene) Port i Leiren til den anden, og ihjelslaaer hver sin Broder, og hver sinVen, og hver sin Næste.

  • 3Og det skede, naar Israel saaede, da kom Midianiterne og Amalekiterne op, og de Folk af Øster, ja de kom op over det.

  • 50og dø paa det Bjerg, paa hvilket du skal stige op, og bliv samlet til dine Folk, ligesom Aron, din Broder, døde paa det Bjerg Hor og blev samlet til sine Folk;

  • 9Assyrierne have ogsaa føiet sig til dem; de vare Loths Børns Arm. Sela.

  • 10Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 72%

    14Lader eders Hustruer og eders smaae Børn og eders Fæ blive i Landet, som Mose haver givet eder paa denne Side Jordanen; men I skulle drage over bevæbnede for eders Brødres Ansigt, alle vældige til Strid, og, hjælpe dem;

    15indtil at Herren skaffer eders Brødre Rolighed som eder, at ogsaa de kunne eie Landet, som Herren eders Gud skal give dem; saa skulle I vende tilbage til eders Eiendoms Land, og eie det, som Mose, Herrens Tjener, gav eder paa denne Side Jordanen mod Solens Opgang.

  • 14Og Herren sagde til Mose: See, dine Dage ere komne nær, at du skal døe, kald Josva, og fremstiller eder ved Forsamlingens Paulun, saa vil jeg give ham Befaling; og Mose gik, og Josva, og de fremstillede sig ved Forsamlingens Paulun.

  • 5Og naar Herren giver dem for eders Ansigt, da skulle I gjøre ved dem efter alt det Bud, som jeg haver budet eder.

  • 7Og Mose kaldte ad Josva og sagde til ham for al Israels Øine: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal indgaae med dette Folk i det Land, som Herren svoer deres Fædre at give dem; og du, du skal dele det til Arv imellem dem.

  • 52Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 16Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 10Naar du uddrager i Krigen imod dine Fjender, og Herren din Gud giver dem i din Haand, at du fører deres Fangne i Fængsel,

  • 28Da bød Mose paa deres Vegne Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de Øverste af Israels Børns Stammers Fædre,