5 Mosebok 32:43
Fryder eder, I Hedninger, hans Folk! thi han skal hevne sine Tjeneres Blod, og lade Hevnen komme tilbage paa sine Fjender, og forsone sit Land, sit Folk.
Fryder eder, I Hedninger, hans Folk! thi han skal hevne sine Tjeneres Blod, og lade Hevnen komme tilbage paa sine Fjender, og forsone sit Land, sit Folk.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
41 Naar jeg skjærper mit Sværds Lynild, og min Haand griber til Ret, da vil jeg lade Hevnen komme igjen paa mine Fjender, og jeg vil betale dem, som mig hade.
42 Jeg vil gjøre mine Pile drukne af Blod, og mit Sværd skal æde Kjød, af den Ihjelslagnes og Fangnes Blod; fra Hovedet af (skal der komme) megen Hevn over Fjenden.
7 til at gjøre Hevn paa Hedningerne, og Straf paa Folkene,
2 Hevn Israels Børn paa Midianiterne; derefter skal du samles til dine Folk.
3 Da talede Mose til Folket og sagde: Lader Mænd iblandt eder bevæbne sig til Strid; og de skulle drage imod Midianiterne, at udføre Herrens Hevn paa Midianiterne
44 Og Mose kom, og talede alle Ordene af denne Sang for Folkets Øren, han og Hosea, Nuns Søn.
35 Hevnen og Betalingen hører mig til, paa (sin) Tid skal deres Fod snuble; thi deres Ulykkes Dag er nær, og de Ting, som ere beredte, haste (at komme) til dem.
36 Men Herren skal dømme sit Folk, og det skal angre ham over sine Tjenere; thi han skal see (derpaa), at (deres) Magt er borte, og den Beholdne og den Efterladte er Intet.
10 Førend eders Gryder fornemme (Ild) af Tornebusken, skal (Gud) drive den som levende, som i Vrede, bort med en Storm.
14 Thi Herren skal dømme sit Folk, og det skal angre ham over sine Tjenere.
10 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er deres Gud? lad kjendes iblandt Hedningerne for vore Øine, at dine Tjeneres Blod, som er udøst, bliver hevnet.
18 Saa skal Herren være nidkjær for sit Land og spare sit Folk.
12 Hvorfor skulle Ægypterne tale og sige: Han haver udført dem til det Onde, for at ihjelslaae dem paa Bjergene og ødelægge dem af Jorderige? vend om fra din grumme Vrede, og lad det Onde fortryde dig, hvormed du haver truet dit Folk.
18 Efter (al) deres Fortjeneste, ja derefter skal han betale Grumhed til sine Modstandere, (og) Vederlag til sine Fjender; (ja dem paa) Øerne skal han betale (efter) Fortjeneste.
48 den Gud, som giver mig Hevn, og som nedkaster Folkene under mig,
4 Thi (jeg havde) Hevns Dag i mit Hjerte, og mine Igjenløstes Aar var kommet.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og min Saligheds Gud skal ophøies,
43 Og han udførte sit Folk med Glæde, sine Udvalgte med Frydeskrig.
29 Salig er du, Israel! hvo er som du? o Folk, som er frelst i Herren, (som er) din Hjælps Skjold, og som er din Høiheds Sværd; og dine Fjender skulle smigre for dig, og du, du skal træde paa deres Høie.
2 Lover Herren, fordi der er hart holdt Hevn i Israel, der Folket var velvilligt dertil.
8 Forson dit Folk Israel, som du, Herre, haver forløst, og læg ikke uskyldigt Blod midt iblandt dit Folk Israel; saa bliver Blodet forsonet for dem.
14 Og jeg vil føre min Hevn over Edom ved mit Folks Israels Haand, og de skulle gjøre ved Edom efter min Vrede og efter min Grumhed; og de skulle kjende min Hevn, siger den Herre Herre.
24 Derfor siger Herren, den Herre Zebaoth, den Mægtige i Israel: Vee! jeg maa trøste mig paa mine Modstandere og hevne mig paa mine Fjender.
2 Gud er nidkjær, og Herren er en Hevner, (ja) Herren er en Hevner og haver Grumhed; Herren er en Hevner imod sine Modstandere, og den, som bevarer (Vreden) for sine Fjender.
2 Thi Herrens Vrede er over alle Hedningerne, og Grumhed over al deres Hær; han haver sat dem i Vand, givet dem hen at slagtes.
22 og Landet bliver underlagt for Herrens Ansigt, saa maae I derefter vende tilbage, og I skulle være uskyldige for Herren og for Israel, og I skulle have dette Land til Eiendom for Herrens Ansigt.
6 Han skal dømme iblandt Hedningerne, han skal fylde (Landet med døde) Kroppe; han skal knuse (den, som er) Hoved over et stort Land.
10 Og den samme Dag er Herrens, den Herre Zebaoths, Hevns Dag, at hevne sig paa sine Modstandere, og Sværdet skal fortære (dem) og blive mæt og drukkent af deres Blod; thi det er Herrens, den Herre Zebaoths, Slagtoffer i Nordenland, ved den Flod Phrat.
8 Thi det er Herrens Hevns Dag, Betalingers Aar for Zions Trætte.
1 Herre! du Gud, hvem Hevnen hører til, du Gud, hvem Hevnen hører til, aabenbar dig herligen.
7 Thi saa sagde Herren: Fryder eder over Jakob med Glæde, og raaber høit foran iblandt Hedningerne; lader det høre, priser og siger: Herre! frels dit Folk, det Overblevne af Israel!
13 Dit Øie skal ikke spare ham, og du skal borttage det uskyldige Blod af Israel, at det maa gaae dig vel.
30 Thi vi kjende den, som haver sagt: Mig hører Hevnen til, jeg vil betale, siger Herren; og atter: Herren skal dømme sit Folk.
5 at jeg maa see paa dine Udvalgtes Gode, (og) glædes med dit Folks Glæde, (og) rose mig med din Arv.
6 Og jeg nedtraadte Folket i min Vrede, og gjorde dem drukne i min Grumhed, og nedkastede deres Seier til Jorden.
7 Jeg vil ihukomme Herrens Miskundheder, Herrens Priis, efter alt det, som Herren haver gjort imod os, og den megen Godhed imod Israels Huus, som han gjorde imod dem efter sin megen Barmhjertighed og efter sine Miskundheders Mangfoldighed.
21 Og hvo er et Folk paa Jorden som dit Folk Israel? for hvis Skyld Gud gik hen til at forløse sig det til et Folk (og) at sætte sig et Navn ved store og forfærdelige Ting, ved at uddrive Hedningerne for dit Folks Ansigt, som du forløste af Ægypten.
9 Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.
14 Og ved en Prophet førte Herren Israel op af Ægypten, og ved en Prophet blev han bevaret.
10 Og han betaler (hver af) dem, som ham hade, synligen, at lade ham omkomme; han skal ikke tøve med den, som hader ham, han skal betale ham synligen.
6 Der frygte de saare, (hvor) Intet er at frygte, thi Gud bortspredte dens Been, som beleirede dig; du gjorde (dem) tilskamme, thi Gud foragtede dem.
14 Og I skulle see det, og eders Hjerte skal glædes, og eders Been grønnes som Græsset; og Herrens Haand skal kjendes hos hans Tjenere, og han skal vredes paa sine Fjender.
23 Synger (med Fryd), I Himle! thi Herren haver gjort det, raaber (med Glæde), I nederste (Stæder) i Jorden! I Bjerge, raaber med Fryd, Skov og hvert Træ derudi; thi Herren haver gjenløst Jakob og beviist sig herlig i Israel.
23 Og hvo er et Folk paa Jorden som dit Folk, som Israel? for hvis Skyld Gud gik bort at forløse sig det til et Folk og at sætte sig et Navn, og at gjøre for eders Skyld de store og forfærdelige Ting mod dit Land, for dit Folks Ansigt, som du forløste dig af Ægypten, fra Hedningerne og deres Guder.
27 Og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Hver binde sit Sværd ved sin Side; gaaer igjennem og kommer tilbage fra (den ene) Port i Leiren til den anden, og ihjelslaaer hver sin Broder, og hver sinVen, og hver sin Næste.
7 Mon han haver slaget ham, som han slog den, der slog ham? eller mon han være ihjelslagen, som hans Ihjelslagne ere ihjelslagne?
15 Du er den Gud, som gjør underlige Ting; du haver kundgjort din Styrke iblandt Folkene.