Salmenes bok 79:10
Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er deres Gud? lad kjendes iblandt Hedningerne for vore Øine, at dine Tjeneres Blod, som er udøst, bliver hevnet.
Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er deres Gud? lad kjendes iblandt Hedningerne for vore Øine, at dine Tjeneres Blod, som er udøst, bliver hevnet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Ikke os, Herre! ikke os, men giv dit Navn Ære for din Miskundheds Skyld, for din Sandheds Skyld.
2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
11 Lad den Bundnes Jamren komme for dit Ansigt, lad den: blive (i Live), som ere Dødens Børn, efter din store Arm.
12 Og betal vore Naboer syvfold i deres Barm deres Forsmædelse, hvormed de forhaanede dig, Herre!
1 Herre! du Gud, hvem Hevnen hører til, du Gud, hvem Hevnen hører til, aabenbar dig herligen.
8 Kom os ikke de forrige Misgjerninger ihu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os tilforn, thi vi ere blevne saare ringe.
9 Hjælp os, vor Saligheds Gud! for dit Navns Æres Skyld, og frie os og forlad os vore Synder for dit Navns Skyld.
17 Præsterne, Herrens Tjenere, skulle græde imellem Forhuset og Alteret, og de skulle sige: Herre! spar dit Folk, og giv ikke din Arv til Skjændsel, at Hedningerne skulle herske over dem; hvorfor skulle de sige iblandt Hedningerne: Hvor er deres Gud?
7 til at gjøre Hevn paa Hedningerne, og Straf paa Folkene,
10 Og de raabte med høi Røst og sagde: Herre, du den Hellige og Sanddrue! hvor længe tøver du at dømme og hevne vort Blod paa dem, som boe paa Jorden?
6 Udøs din Hastighed paa Hedningerne, som ikke kjende dig, og paa de Riger, som ikke kalde paa dit Navn.
10 Gud! hvorlænge skal Modstanderen forhaane? skal Fjenden foragte dit Navn evindeligen?
10 Førend eders Gryder fornemme (Ild) af Tornebusken, skal (Gud) drive den som levende, som i Vrede, bort med en Storm.
11 En Retfærdig skal glæde sig, naar han seer Hevnen; han skal toe sine Trin i den Ugudeliges Blod.
2 Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —
1 Asaphs Psalme. Gud! Hedningerne ere komne i din Arv, de have besmittet dit hellige Tempel, de gjorde Jerusalem til Steenhobe.
2 De have givet Fuglene under Himmelen dine Tjeneres (døde) Kroppe til Spise; dine Helliges Kjød (gave de) til de (vilde) Dyr i Landet.
3 De udøste deres Blod trindt omkring Jerusalem som Vand, og (der var) Ingen, som begrov (dem).
10 Jeg vil sige til Gud: Min Klippe, hvorfor haver du glemt mig? hvorfor maa jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
11 ja see, de betale os (det), da de komme for at udstøde os af din Eiendom, som du haver ladet os indtage til Eiendom.
20 Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.
11 Gud, (som beviser) mig Miskundhed, skal komme mig tilforn, Gud skal lade mig see paa mine Fjender.
43 Fryder eder, I Hedninger, hans Folk! thi han skal hevne sine Tjeneres Blod, og lade Hevnen komme tilbage paa sine Fjender, og forsone sit Land, sit Folk.
37 Og han skal sige: Hvor ere deres Guder, den Klippe, som de forlode sig paa?
12 Og du, Herre Zebaoth, som prøver en Retfærdig, som seer Nyrer og Hjerte, lad mig see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret dig min Sag.
19 Thi en Fattig skal ikke glemmes evindeligen, (eller) de Elendiges Forventelse fortabes altid.
20 Herre! staa op, lad et Menneske ikke bekræfte sig; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt.
35 og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.
21 Derfor giv deres Børn til Hungeren, og lad dem adspredes ved Sværdets Magt, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker, og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive slagne med Sværd i Krigen.
4 Gud! omvend os, og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
12 Lovsynger Herren, som boer i Zion, kundgjører iblandt Folkene hans Gjerninger!
10 Herren haver udført vore Retfærdigheder; kommer og lader os opregne Herrens vor Guds Gjerning i Zion.
49 Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela.
1 Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?
1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Gud! hvorfor forkaster du evindeligen? (hvorfor) skal din Vrede ryge over din Fødes Faar?
23 Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
25 Udøs din Grumhed over Hedninger, som ikke kjende dig, og over Slægter, som ikke paakalde dit Navn; thi de have ædet Jakob, ja ædet ham og fortæret ham, og ødelagt hans Bolig.
84 Hvor mange skulle din Tjeners Dage være? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
5 De løbe og berede sig (imod mig), skjøndt der er ikke Misgjerning (hos mig); vaagn op at møde mig, og see (dertil)!
9 Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk som dette?
3 Hvorfor blive vi agtede som Fæ, (og) ere blevne urene for eders Øine?
47 Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.
16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og mit Ansigts Skam haver skjult mig,
15 De skulle være altid for Herren, og han skal udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
13 Hvorfor skal en Ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du skal ikke randsage (det).
20 enddog du haver sønderstødt os i Dragers Sted, og skjult os med Dødens Skygge.
27 at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.
8 Forson dit Folk Israel, som du, Herre, haver forløst, og læg ikke uskyldigt Blod midt iblandt dit Folk Israel; saa bliver Blodet forsonet for dem.
16 Lad din Gjerning sees for dine Tjenere, og din Herlighed over deres Børn.
19 Gud! gid du vilde ihjelslaae en Ugudelig! og I blodgjerrige Mænd, viger fra mig!