Salmene 80:4
Gud! omvend os, og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
Gud! omvend os, og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Herre! hvor længe, vil du være vred evindeligen? skal din Nidkjærhed brænde som en Ild?
6 Udøs din Hastighed paa Hedningerne, som ikke kjende dig, og paa de Riger, som ikke kalde paa dit Navn.
3 Du borttog dit Folks Misgjerning, du skjulte al deres Synd. Sela.
4 Du bortsamlede al din Grumhed, du vendte om fra din grumme Vrede.
5 Omvend os, vor Saligheds Gud! og tilintetgjør din Fortørnelse imod os.
6 Vil du evindeligen være vred paa os? vil du drage din Vrede fra Slægt til Slægt?
13 Vend om, Herre! hvor længe (skal det vare)? og lad det angre dig over dine Tjenere.
3 Opvæk din Magt for Ephraim og Benjamin og Manasse, og kom os til Frelse.
5 Herre, Gud Zebaoth! hvor længe haver du ladet (Vreden) ryge over dit Folks Bøn?
6 Du haver bespiist dem med Taarers Brød, og givet dem et (fuldt) Maal af Taarer at drikke.
7 Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte (os).
46 Du forkortede hans Ungdoms Dage, du skjulte ham med Haanhed. Sela.
10 Gud! hvorlænge skal Modstanderen forhaane? skal Fjenden foragte dit Navn evindeligen?
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
2 Herre! hvorlænge vil du evindeligen glemme mig? hvorlænge vil du skjule dit Ansigt for mig?
1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Gud! hvorfor forkaster du evindeligen? (hvorfor) skal din Vrede ryge over din Fødes Faar?
18 Lad din Haand være over din høire Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du bekræftede dig.
19 Saa ville vi ikke vende tilbage fra dig; du lade os leve, og vi ville kalde paa dit Navn.
9 Dine Helligdoms Stæder ere blevne til en Ørk; Zion er bleven til en Ørk, Jerusalem er en Ødelæggelse.
1 Til Sangmesteren; paa Schuschan-Eduth; Davids gyldne (Smykke), til at lære;
20 Hvorfor vil du glemme os evindeligen, forlade os (saa) lang en Tid?
21 Herre! omvend os til dig, at vi maae omvendes, forny vore Dage (som) af gammel Tid!
22 Thi mon du aldeles skulde ville forkaste os? mon du er saa saare vred paa os?
16 Herre! lad nu din Vrede og din Grumhed vende tilbage, efter alle dine Retfærdigheder, fra din Stad Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi for vore Synders Skyld og for vore Fædres Misgjerningers Skyld er Jerusalem og dit Folk blevet til Forhaanelse for alle dem, (som ere) trindt omkring os.
3 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.
17 Præsterne, Herrens Tjenere, skulle græde imellem Forhuset og Alteret, og de skulle sige: Herre! spar dit Folk, og giv ikke din Arv til Skjændsel, at Hedningerne skulle herske over dem; hvorfor skulle de sige iblandt Hedningerne: Hvor er deres Gud?
18 Saa skal Herren være nidkjær for sit Land og spare sit Folk.
8 De skulle gaae fra Kraft til Kraft, (hver af dem) skal sees hos Gud i Zion.
12 Da svarede Herrens Engel og sagde: Herre Zebaoth! hvorlænge vil du ikke forbarme dig over Jerusalem og over Judæ Stæder, over hvilke du haver været vred disse halvfjerdsindstyve Aar?
14 Svinet af Skoven haver nedtraadt det, og (vilde) Dyr paa Marken have afædet det.
4 (Du,) som slider dig selv i din Vrede, mon Jorden skal forlades for din Skyld? og skal en Klippe flyttes fra sit Sted?
7 Jeg kom min Strængeleg ihu om Natten, jeg talede i mit Hjerte, og min Aand randsagede.
23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
24 Vaagn op! hvorfor vil du sove, Herre? vaagn op, forkast ikke evindeligen!
43 Men du skjulte (os) med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.
44 Du skjulte dig med en Sky, at der ikke kunde komme Bøn igjennem.
3 Herre! hvorlænge skulle de Ugudelige, hvorlænge skulle de Ugudelige fryde sig?
7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Grumhed.
8 Ombinder derfor Sække, græder og hyler; thi Herrens grumme Vrede er ikke vendt tilbage fra os.
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; paa Scheminith; Davids Psalme.
2 Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle deres Arm, tilmed vor Salighed i Nødens Tid.
39 da ville du høre af Himmelen, af den Bolig, som du boer udi, deres Bøn og deres ydmyge Begjæringer, og udføre deres Ret, og forlade dit Folk det, som de have syndet imod dig!
40 Nu, min Gud! Kjære, lad dine Øine være aabnede, og lad dine Øren give Agt paa den Bøn, (som skeer) paa dette Sted.
7 De holde sig tilsammen, de skjule sig; de tage vare paa mine Fodspor, eftersom de bie efter min Sjæl.
52 at dine Øine maae være aabnede til din Tjeners ydmyge Begjæring og til dit Folks Israels ydmyge Begjæring, at du ville høre dem i alt det, hvori de paakalde dig.
11 Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil ledsage mig indtil Edom?
28 Men vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans ydmyge Begjæring, Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt idag,
9 Saa beder dog nu ydmygeligen for Guds Ansigt, at han vil være os naadig; dette skeer af eders Haand, mon han skal ansee eders Personer? sagde den Herre Zebaoth.
1 Davids Psalme, at lade ihukomme.