Salmenes bok 79:5

Original Norsk Bibel 1866

Herre! hvor længe, vil du være vred evindeligen? skal din Nidkjærhed brænde som en Ild?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 89:46 : 46 Du forkortede hans Ungdoms Dage, du skjulte ham med Haanhed. Sela.
  • Sal 74:1 : 1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Gud! hvorfor forkaster du evindeligen? (hvorfor) skal din Vrede ryge over din Fødes Faar?
  • Sal 85:5 : 5 Omvend os, vor Saligheds Gud! og tilintetgjør din Fortørnelse imod os.
  • Sef 3:8 : 8 Derfor, bier efter mig, siger Herren, til den Dag, jeg vil opstaae til Rov; thi (det er) min Dom, at jeg vil sanke Hedningerne, at jeg vil samle Rigerne, at udøse min Fortørnelse over dem, (ja) al min grumme Vrede; thi alt Landet skal fortæres ved min Nidkjærheds Ild.
  • 5 Mos 29:20 : 20 da vil Herren ikke forlade ham det; thi Herrens Vrede og hans Nidkjærhed skal da ryge over den samme Mand, saa al den Forbandelse, som er skreven i denne Bog, skal ligge paa ham; og Herren skal udslette hans Navn fra at være under Himmelen.
  • Sal 74:9-9 : 9 Vi see ikke vore Tegn; der er ingen Prophet ydermere, og Ingen hos os, som veed, hvorlænge (det skal vare). 10 Gud! hvorlænge skal Modstanderen forhaane? skal Fjenden foragte dit Navn evindeligen?
  • Sal 80:4 : 4 Gud! omvend os, og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
  • Esek 36:5 : 5 derfor sagde den Herre Herre saaledes: Jeg haver visseligen talet i min brændende Nidkjærhed imod det Overblevne af Hedningerne og imod det ganske Edom, hvilke have (selv) givet sig mit Land til Eiendom med ganske Hjertes Glæde, med Røven (efter deres) Sjæls (Lyst), paa det dets Forstæder maatte vorde (dem) til Rov;
  • Mika 7:18 : 18 Hvo er en Gud som du, som borttager Misgjerning, og som gaaer Overtrædelse forbi, for det Overblevne af hans Arv? som ikke holder fast ved sin Vrede evindeligen, fordi han haver Lyst til Miskundhed.
  • Sef 1:18 : 18 Hverken deres Sølv eller deres Guld skal kunne redde dem paa Herrens Grumheds Dag, men alt Landet skal fortæres ved hans Nidkjærheds Ild; thi han skal gjøre en hastig Ende med alle Landets Indbyggere.
  • Åp 6:10 : 10 Og de raabte med høi Røst og sagde: Herre, du den Hellige og Sanddrue! hvor længe tøver du at dømme og hevne vort Blod paa dem, som boe paa Jorden?
  • Sal 103:9 : 9 Han skal ikke evindeligen trætte, ei heller beholde (Vrede) evindelig.
  • Jes 64:9 : 9 Dine Helligdoms Stæder ere blevne til en Ørk; Zion er bleven til en Ørk, Jerusalem er en Ødelæggelse.
  • 5 Mos 32:16 : 16 De have gjort ham nidkjær ved Fremmede; med Vederstyggeligheder have de opirret ham.
  • 5 Mos 32:22 : 22 Thi en Ild er optændt i min Vrede, og den skal brænde til det nederste Helvede; og den skal fortære Landet og dets Grøde, og sætte Ild paa Bjergenes Grundvolde.
  • Sal 13:1-2 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. 2 Herre! hvorlænge vil du evindeligen glemme mig? hvorlænge vil du skjule dit Ansigt for mig?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 46 Du forkortede hans Ungdoms Dage, du skjulte ham med Haanhed. Sela.

  • 84%

    4 Du bortsamlede al din Grumhed, du vendte om fra din grumme Vrede.

    5 Omvend os, vor Saligheds Gud! og tilintetgjør din Fortørnelse imod os.

    6 Vil du evindeligen være vred paa os? vil du drage din Vrede fra Slægt til Slægt?

  • 4 Gud! omvend os, og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

  • 10 Gud! hvorlænge skal Modstanderen forhaane? skal Fjenden foragte dit Navn evindeligen?

  • 5 Mon han skal beholde (Vrede) evindeligen eller bevare (den) til evig Tid? See, du talede og gjorde disse onde Ting, og du faaer Overhaand (dermed).

  • 77%

    1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

    2 Herre! hvorlænge vil du evindeligen glemme mig? hvorlænge vil du skjule dit Ansigt for mig?

  • 77%

    7 Jeg kom min Strængeleg ihu om Natten, jeg talede i mit Hjerte, og min Aand randsagede.

    8 Skal da Herren bortkaste i Evighederne, og ikke blive ved at have Behagelighed (til mig) ydermere?

    9 Er hans Miskundhed ude evindelig? haver hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

  • 6 Udøs din Hastighed paa Hedningerne, som ikke kjende dig, og paa de Riger, som ikke kalde paa dit Navn.

  • 20 Hvorfor vil du glemme os evindeligen, forlade os (saa) lang en Tid?

  • 1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Gud! hvorfor forkaster du evindeligen? (hvorfor) skal din Vrede ryge over din Fødes Faar?

  • 3 Herre! hvorlænge skulle de Ugudelige, hvorlænge skulle de Ugudelige fryde sig?

  • 18 Saa skal Herren være nidkjær for sit Land og spare sit Folk.

  • 7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Grumhed.

  • 3 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.

  • 4 Vi ere blevne vore Naboer til en Forsmædelse, dem til en Bespottelse og Haanhed, som ere trindt omkring os.

  • 13 Vend om, Herre! hvor længe (skal det vare)? og lad det angre dig over dine Tjenere.

  • 72%

    3 Hvorfor blive vi agtede som Fæ, (og) ere blevne urene for eders Øine?

    4 (Du,) som slider dig selv i din Vrede, mon Jorden skal forlades for din Skyld? og skal en Klippe flyttes fra sit Sted?

  • 84 Hvor mange skulle din Tjeners Dage være? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?

  • 21 Derfor hørte Herren det og blev fortørnet, og en Ild optændtes i Jakob, og en Vrede kom ogsaa op i Israel,

  • 11 Hvo kjender din Vredes Styrke og din Grumhed, saasom Frygten for dig (udkræver)?

  • 72%

    21 De, de have gjort mig nidkjær ved det, som ikke er Gud, de opirrede mig ved deres Forfængeligheder; og jeg, jeg vil gjøre dem nidkjære ved det, som ikke er et Folk, ved et daarligt Folk vil jeg opirre dem.

    22 Thi en Ild er optændt i min Vrede, og den skal brænde til det nederste Helvede; og den skal fortære Landet og dets Grøde, og sætte Ild paa Bjergenes Grundvolde.

  • 14 Og jeg vil føre (dig) ved dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi Ilden, som er optændt i min Vrede, skal brænde over eder.

  • 22 Thi mon du aldeles skulde ville forkaste os? mon du er saa saare vred paa os?

  • 9 Han skal ikke evindeligen trætte, ei heller beholde (Vrede) evindelig.

  • 11 Herre! din Haand er høi, at de ikke kunne skue den; (dog) skulle de skue (din) Nidkjærhed over (dit) Folk og beskjæmmes, ja, Ilden skal fortære dem, (som ere) dine Fjender.

  • 24 Lad deres Øine formørkes, at de ikke see, og lad deres Lænder altid rave.

  • 5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Grumhed, (sigende):

  • 2 Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg haver været nidkjær over Zion med en stor Nidkjærhed, ja, jeg haver med stor Grumhed været nidkjær over den.

  • 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; paa Scheminith; Davids Psalme.

  • 23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

  • 24 Thi Herren din Gud, han er en fortærende Ild, en nidkjær Gud.

  • 4 Og du skal eftergive, og (det) af dig (selv), af din Arv, som jeg gav dig, og jeg vil gjøre, at du skal tjene dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi I have optændt en Ild i min Vrede, den skal brænde evindeligen.

  • 9 Dine Helligdoms Stæder ere blevne til en Ørk; Zion er bleven til en Ørk, Jerusalem er en Ødelæggelse.

  • 16 Herre! lad nu din Vrede og din Grumhed vende tilbage, efter alle dine Retfærdigheder, fra din Stad Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi for vore Synders Skyld og for vore Fædres Misgjerningers Skyld er Jerusalem og dit Folk blevet til Forhaanelse for alle dem, (som ere) trindt omkring os.

  • 1 Davids Psalme, at lade ihukomme.

  • 17 Gjør deres Ansigt fuldt af Skam, at de maae søge dit Navn, Herre!

  • 2 Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Tranghed udbredte du (Rummet) for mig; vær mig naadig og hør min Bøn.

  • 6 Og min Grumhed og min Vrede er udøst og er optændt i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader; og de ere blevne til en Ørk og til en Ødelæggelse, som (det sees) paa denne Dag.

  • 19 Til dig, Herre! vil jeg raabe; thi en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken, og en Lue haver optændt alle Træerne paa Marken.

  • 2 Gud er nidkjær, og Herren er en Hevner, (ja) Herren er en Hevner og haver Grumhed; Herren er en Hevner imod sine Modstandere, og den, som bevarer (Vreden) for sine Fjender.

  • 49 Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela.

  • 18 Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torne og Riis, og sætter Ild paa de forviklede (Qviste) i Skoven, og de fare op med en høi Røg.