Salmenes bok 90:11
Hvo kjender din Vredes Styrke og din Grumhed, saasom Frygten for dig (udkræver)?
Hvo kjender din Vredes Styrke og din Grumhed, saasom Frygten for dig (udkræver)?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Grumhed.
8 Du sætter vore Misgjerninger for dig, vor skjulte (Synd) for dit Ansigts Lys.
9 Thi alle vore Dage vende sig i din Vrede; vi fortære vore Aar som en Tanke.
10 (Anlangende) vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og om (Nogen haver) megen Styrke, ere de fiirsindstyve Aar, og det Stolteste af dem er Møie og Uretfærdighed; thi det afskjæres hasteligen, og vi flyve (derfra).
12 Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Viisdom i Hjertet.
13 Vend om, Herre! hvor længe (skal det vare)? og lad det angre dig over dine Tjenere.
7 Ved din Trudsel, Jakobs Gud! er falden i en dyb Søvn baade Hest og Vogn.
5 Omvend os, vor Saligheds Gud! og tilintetgjør din Fortørnelse imod os.
9 Hvo veed? Gud maatte vende om og angre det, og vende om fra sin grumme Vrede, at vi ikke forgaae.
46 Du forkortede hans Ungdoms Dage, du skjulte ham med Haanhed. Sela.
47 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? skal din Grumhed brænde som Ild?
10 da Gud gjorde sig rede til Dom, til at frelse alle de Sagtmodige paa Jorden. Sela.
18 (Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).
4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, i min Betænkning optændtes en Ild; jeg talede med min Tunge:
27 Herrens Frugt skal formere Dagene, men de Ugudeliges Aar skulle forkortes.
3 Du forvandler et Menneske, at han bliver knust, og du siger: Kommer igjen, I Menneskens Børn!
5 Herre! hvor længe, vil du være vred evindeligen? skal din Nidkjærhed brænde som en Ild?
16 Af Ungdom er jeg elendig, og (som den, der) opgiver Aanden; jeg bærer dine Forfærdelser, jeg maa tvivle (om Fremtiden).
29 En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.
9 Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.
4 Hastighed er Grumhed, og Vrede er et Vandskyl; dog hvo kan staae for Avind?
11 Skulde ikke hans Høihed forfærde eder, og hans Rædsel falde over eder?
10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, en god Klogskab for alle dem, som gjøre derefter; hans Priis bestaaer altid.
15 Glæd os efter de Dage, hvori du haver plaget os, efter de Aar, i hvilke vi have seet Ulykke.
5 Mon han skal beholde (Vrede) evindeligen eller bevare (den) til evig Tid? See, du talede og gjorde disse onde Ting, og du faaer Overhaand (dermed).
11 See nu, dens Magt er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Navler.
5 Ere dine Dage som et Menneskes Dage? ere dine Aar som en Mands Dage?
11 saa de sige: Hvorledes skulde Gud vide det, og er der Kundskab hos den Høieste?
9 Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?
28 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
27 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
31 Det er forfærdeligt at falde i den levende Guds Hænder.
11 Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse.
2 En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.
3 Du borttog dit Folks Misgjerning, du skjulte al deres Synd. Sela.
1 Davids Psalme, at lade ihukomme.
29 Frygter eder for Sværdet; thi (der kommer) Hastighed af Misgjerninger, (som fortjene) Sværd, paa det I skulle kjende, at der er Ret til.
8 Lad af fra Vrede og forlad Hastighed, lad (din Vrede) ikke optændes, (hvormed du) visseligen gjør ilde.
12 Om end en Synder gjør hundrede Gange Ondt og lever længe, saa veed jeg dog, at det skal gaae dem vel, som frygte Gud, som frygte for hans Ansigt.
27 naar det kommer som en Ødelæggelse, det, som I frygte for, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder.
11 Og for hvem er du bekymret og frygtede du, at du vilde lyve, og kom ikke mig ihu, (og) lagde det ikke paa dit Hjerte? mon (det) ikke (skeer, fordi) jeg tier, og (det) fra fordum (Tid) af, men skulde du ikke frygte mig?
10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, og (hans) Kundskab er de Helliges Forstand.
4 (Du,) som slider dig selv i din Vrede, mon Jorden skal forlades for din Skyld? og skal en Klippe flyttes fra sit Sted?
31 Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham?
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
13 Gud vender ikke sin Vrede tilbage; under ham maae de bøie sig, som ville hjælpe den Hovmodige.
4 Gud! omvend os, og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
3 Herre! hvad er et Menneske, at du vilde kjende ham, et Menneskes Barn, at du vilde agte ham?
17 Hvor tidt udslukkes de Ugudeliges Lygte, og deres Ulykke kommer over dem, (idet Gud) uddeler dem Smerter i sin Vrede!
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; paa Scheminith; Davids Psalme.