Salmenes bok 90:11

Original Norsk Bibel 1866

Hvo kjender din Vredes Styrke og din Grumhed, saasom Frygten for dig (udkræver)?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 3 Mos 26:18 : 18 Og ville I ikke endda formedelst disse Ting lyde mig, da vil jeg lægge syv Gange mere til, og tugte eder for eders Synder.
  • 3 Mos 26:21 : 21 Og dersom I endda vandre mod mig modvilligen, og ville ikke lyde mig, da vil jeg tillægge syv Gange mere over eder med Slag, efter eders Synder.
  • 3 Mos 26:24 : 24 da vil jeg og vandre imod eder modvilligen, og jeg, ja ogsaa jeg vil slaae eder syv Gange mere for eders Synders Skyld.
  • 3 Mos 26:28 : 28 da vil jeg og vandre imod eder i Vrede modvilligen, og jeg, ja ogsaa jeg vil tugte eder syv Gange mere for eders Synders Skyld.
  • 5 Mos 28:59 : 59 da skal Herren underligen skikke Plager paa dig, og Plager paa din Sæd, store og ret følelige Plager, og onde og ret følelige Sygdomme.
  • 5 Mos 29:20-29 : 20 da vil Herren ikke forlade ham det; thi Herrens Vrede og hans Nidkjærhed skal da ryge over den samme Mand, saa al den Forbandelse, som er skreven i denne Bog, skal ligge paa ham; og Herren skal udslette hans Navn fra at være under Himmelen. 21 Og Herren skal fraskille ham til det Onde fra alle Israels Stammer, efter alle den Pagtes Forbandelser, som er skreven i denne Lovbog. 22 Da skal den følgende Slægt sige, ja eders Børn, som skulle opstaae efter eder, og den Fremmede, som skal komme fra et langt fraliggende Land, naar de see dette Lands Plager og de Sygdomme derudi, med hvilke Herren gjør dem syge derudi, 23 at alt dets Land er brændt, Svovel og Salt, at det ikke kan tilsaaes, ei heller give Grøde, og ingen Urt kan opvoxe derudi, ligesom Sodoma og Gomorra, Adma og Zeboim ere omkastede, hvilke Herren omkastede i sin Vrede og i sin Hastighed. 24 (Ja) da skulle alle Folk sige: Hvorfor haver Herren saaledes gjort imod dette Land? hvad er dette for en stor fnysende Vrede? 25 Da skal man sige: Fordi at de have forladt Herrens, deres Fædres Guds, Pagt, som han gjorde med dem, der han udførte dem af Ægypti Land, 26 og de gik bort og tjente andre Guder, og tilbade dem, de Guder, som de ikke kjendte, og (af hvilke) ingen havde meddeelt dem (Noget); 27 derfor er Herrens Vrede optændt imod dette Land, at han haver ført al den Forbandelse over det, som skreven er i denne Bog. 28 Og Herren haver oprykket dem af deres Land i Vrede og i Hastighed og stor Fortørnelse, og bortkastet dem til et andet Land, som det sees paa denne Dag. 29 De skjulte Ting ere for Herren vor Gud, men de aabenbarede ere for os, og for vore Børn evindeligen, at vi skulle gjøre alle denne Lovs Ord.
  • Sal 76:7 : 7 Ved din Trudsel, Jakobs Gud! er falden i en dyb Søvn baade Hest og Vogn.
  • Jes 33:14 : 14 Syndere i Zion ere forskrækkede, Bævelse haver betaget Hyklere, (som sige:) Hvo af os kan boe hos en fortærende Ild? hvo af os kan boe hos Evigheds Brynde?
  • Nah 1:6 : 6 Hvo kan staae for hans Fortørnelse, og hvo kan bestaae for hans grumme Vrede? hans Grumhed er udøst som en Ild, og Klipperne sønderbrydes for ham.
  • Luk 12:5 : 5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for den, som haver Magt til, efterat han haver slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham.
  • 2 Kor 5:11 : 11 Efterdi vi da kjende Herrens Frygt, søge vi at vinde Mennesker, men ere aabenbare for Gud; ja jeg haaber, at vi ogsaa ere blevne aabenbare for eders Samvittighed.
  • Åp 6:17 : 17 Thi hans Vredes den store Dag er kommen og hvo kan bestaae?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Grumhed.

    8 Du sætter vore Misgjerninger for dig, vor skjulte (Synd) for dit Ansigts Lys.

    9 Thi alle vore Dage vende sig i din Vrede; vi fortære vore Aar som en Tanke.

    10 (Anlangende) vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og om (Nogen haver) megen Styrke, ere de fiirsindstyve Aar, og det Stolteste af dem er Møie og Uretfærdighed; thi det afskjæres hasteligen, og vi flyve (derfra).

  • 81%

    12 Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Viisdom i Hjertet.

    13 Vend om, Herre! hvor længe (skal det vare)? og lad det angre dig over dine Tjenere.

  • 7 Ved din Trudsel, Jakobs Gud! er falden i en dyb Søvn baade Hest og Vogn.

  • 5 Omvend os, vor Saligheds Gud! og tilintetgjør din Fortørnelse imod os.

  • 9 Hvo veed? Gud maatte vende om og angre det, og vende om fra sin grumme Vrede, at vi ikke forgaae.

  • 73%

    46 Du forkortede hans Ungdoms Dage, du skjulte ham med Haanhed. Sela.

    47 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? skal din Grumhed brænde som Ild?

  • 10 da Gud gjorde sig rede til Dom, til at frelse alle de Sagtmodige paa Jorden. Sela.

  • 18 (Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).

  • 4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, i min Betænkning optændtes en Ild; jeg talede med min Tunge:

  • 27 Herrens Frugt skal formere Dagene, men de Ugudeliges Aar skulle forkortes.

  • 3 Du forvandler et Menneske, at han bliver knust, og du siger: Kommer igjen, I Menneskens Børn!

  • 5 Herre! hvor længe, vil du være vred evindeligen? skal din Nidkjærhed brænde som en Ild?

  • 16 Af Ungdom er jeg elendig, og (som den, der) opgiver Aanden; jeg bærer dine Forfærdelser, jeg maa tvivle (om Fremtiden).

  • 29 En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.

  • 9 Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.

  • 4 Hastighed er Grumhed, og Vrede er et Vandskyl; dog hvo kan staae for Avind?

  • 11 Skulde ikke hans Høihed forfærde eder, og hans Rædsel falde over eder?

  • 10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, en god Klogskab for alle dem, som gjøre derefter; hans Priis bestaaer altid.

  • 15 Glæd os efter de Dage, hvori du haver plaget os, efter de Aar, i hvilke vi have seet Ulykke.

  • 5 Mon han skal beholde (Vrede) evindeligen eller bevare (den) til evig Tid? See, du talede og gjorde disse onde Ting, og du faaer Overhaand (dermed).

  • 11 See nu, dens Magt er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Navler.

  • 5 Ere dine Dage som et Menneskes Dage? ere dine Aar som en Mands Dage?

  • 11 saa de sige: Hvorledes skulde Gud vide det, og er der Kundskab hos den Høieste?

  • 9 Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?

  • 28 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.

  • 27 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.

  • 31 Det er forfærdeligt at falde i den levende Guds Hænder.

  • 11 Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse.

  • 2 En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.

  • 3 Du borttog dit Folks Misgjerning, du skjulte al deres Synd. Sela.

  • 1 Davids Psalme, at lade ihukomme.

  • 29 Frygter eder for Sværdet; thi (der kommer) Hastighed af Misgjerninger, (som fortjene) Sværd, paa det I skulle kjende, at der er Ret til.

  • 8 Lad af fra Vrede og forlad Hastighed, lad (din Vrede) ikke optændes, (hvormed du) visseligen gjør ilde.

  • 12 Om end en Synder gjør hundrede Gange Ondt og lever længe, saa veed jeg dog, at det skal gaae dem vel, som frygte Gud, som frygte for hans Ansigt.

  • 27 naar det kommer som en Ødelæggelse, det, som I frygte for, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder.

  • 11 Og for hvem er du bekymret og frygtede du, at du vilde lyve, og kom ikke mig ihu, (og) lagde det ikke paa dit Hjerte? mon (det) ikke (skeer, fordi) jeg tier, og (det) fra fordum (Tid) af, men skulde du ikke frygte mig?

  • 10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, og (hans) Kundskab er de Helliges Forstand.

  • 4 (Du,) som slider dig selv i din Vrede, mon Jorden skal forlades for din Skyld? og skal en Klippe flyttes fra sit Sted?

  • 31 Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham?

  • 13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?

  • 13 Gud vender ikke sin Vrede tilbage; under ham maae de bøie sig, som ville hjælpe den Hovmodige.

  • 4 Gud! omvend os, og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

  • 3 Herre! hvad er et Menneske, at du vilde kjende ham, et Menneskes Barn, at du vilde agte ham?

  • 17 Hvor tidt udslukkes de Ugudeliges Lygte, og deres Ulykke kommer over dem, (idet Gud) uddeler dem Smerter i sin Vrede!

  • 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; paa Scheminith; Davids Psalme.