Jobs bok 19:29
Frygter eder for Sværdet; thi (der kommer) Hastighed af Misgjerninger, (som fortjene) Sværd, paa det I skulle kjende, at der er Ret til.
Frygter eder for Sværdet; thi (der kommer) Hastighed af Misgjerninger, (som fortjene) Sværd, paa det I skulle kjende, at der er Ret til.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8I frygte for Sværdet, og jeg vil lade Sværdet komme over eder, siger den Herre Herre.
9Og jeg vil udføre eder midt af den, og give eder i Fremmedes Haand, og udføre (mine) Domme over eder.
10I skulle falde ved Sværdet, jeg vil dømme eder i Israels Landemærke, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
17Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
18(Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).
28Sandelig, I skulle sige: Hvorfor forfølge vi ham? thi Roden til Handelen er funden i mig.
13Naar (der skeer) en Forsøgelse, hvad (hjælper) det, dersom der ikke ogsaa var et Riis, som foragter (alt Træ)? siger den Herre Herre.
29Domme ere beredte til Spottere, og Slag til Daarers Ryg.
9Du Menneskesøn! spaa, og du skal sige: Saa sagde Herren: Siig: Et Sværd, (ja) et Sværd er hvæsset, og poleret ogsaa.
10Det er hvæsset til at slagte en Slagtning, det er poleret, at det skal blinke; mon vi skulle glæde os, (da) min Søns Riis foragter alt Træ?
11Men han haver givet det hen at poleres, at tage (det) fat i Haanden; det Sværd er hvæsset, og det er poleret til at give ham det i Haand, som skal ihjelslaae.
19Den, som har (for) stor Hastighed, skal bære Straf, men dersom du frier ham, da kan du blive ved (at straffe ham).
20at de Øvrige maae høre det og frygte, og ikke blive ved at gjøre ydermere efter denne onde Handel iblandt eder.
21Og dit Øie skal ikke spare: Liv for Liv, Øie for Øie, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod.
29Thi see, i den Stad, som er kaldet efter mit Navn, haver jeg begyndt at handle ilde (med dem), og skulde I, I aldeles holdes uskyldige? I skulle ikke holdes uskyldige; thi jeg kalder et Sværd over alle Jordens Indbyggere, siger den Herre Zebaoth.
3Og du skal sige til Israels Land: Saa sagde Herren: See, jeg vil til dig og uddrage mit Sværd af sin Skede, og jeg vil udrydde af dig en Retfærdig og en Ugudelig.
4Efterdi at jeg vil udrydde af dig en Retfærdig og en Ugudelig, derfor skal mit Sværd udfare af sin Skede over alt Kjød fra Sønden til Norden.
5Og alt Kjød skal fornemme, at jeg, Herren, jeg haver uddraget mit Sværd af sin Skede; det skal ikke ydermere vende tilbage.
7til at gjøre Hevn paa Hedningerne, og Straf paa Folkene,
6Og han sagde til Dommerne: Seer til, hvad I gjøre, thi I holde ikke Dom for et Menneske, men for Herren, og han er med eder i Dommens Handel.
52Da sagde Jesus til ham: Stik dit Sværd i Balgen; thi alle de, som gribe (til) Sværd, skulle omkomme ved Sværd.
30Stik (Sværdet) i sin Skede igjen; paa det Sted, hvor du er skabt, i det Land, hvor du haver havt din Handel, vil jeg dømme dig.
20Men dersom I vægre eder og ere gjenstridige, da skulle I fortæres af Sværd, thi Herrens Mund haver talet det.
120(Haaret paa) mit Kjød reiste sig af Frygt for dig, og jeg frygtede for dine Domme.
4Thi den er Guds Tjener, dig til Gode. Men dersom du gjør det, som er ondt, da frygt dig, thi den bærer ikke Sværdet forgjæves; thi den er Guds Tjener, en Hevner til Straf over den, som gjør det Onde.
40Og de skulle opføre en Forsamling over dig, og stene dig (ihjel) med Stene, og igjennemstikke dig med deres Sværd.
41Naar jeg skjærper mit Sværds Lynild, og min Haand griber til Ret, da vil jeg lade Hevnen komme igjen paa mine Fjender, og jeg vil betale dem, som mig hade.
11Thi saa sagde den Herre Herre: Kongen af Babels Sværd skal komme over dig.
17Eller (om) jeg lod Sværdet komme over det samme Land, og jeg sagde: Sværd! du skal fare igjennem Landet, og jeg udryddede deraf Mennesker og Fæ,
24Saa optændes min Vrede, og jeg ihjelslaaer eder med Sværd; og eders Hustruer skulle blive Enker, og eders Børn faderløse.
27men en frygtelig Forventelse af Dommen og en brændende Nidkjærhed, som skal fortære de Gjenstridige.
8Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg lader Sværdet komme over dig, og jeg vil lade udrydde Mennesker og Fæ af dig.
29Og dette skal være eder et Tegn, siger Herren, at jeg vil hjemsøge eder paa dette Sted, paa det I skulle vide, at mine Ord skulle visseligen bestaae over eder til det Onde.
10Dersom Nogen samler til Fængsel, han gaaer i Fængsel; dersom Nogen dræber med Sværd, ham bør det at dræbes med Sværd. Her er de Helliges Taalmodighed og Tro.
25Udenfor skal Sværdet bortrydde, og i Kammerne Forfærdelse, baade unge Karle og Jomfruer, det diende Barn med den graahærdede Mand.
5Thi mit Sværd er blevet drukkent i Himlene; see, det skal nedfare over Edom og over mit Bands Folk til Dom.
15Sværdet er der udenfor, og Pestilentsen og Hungeren er indentil; den, som er paa Marken, skal døe ved Sværdet, og den, som er i Staden, den skal Hunger og Pestilentse fortære.
15Og af hans Mund udgik et skarpt Sværd, at han med det skulde slaae Hedningerne; og han skal regjere dem med et Jernspiir, og han skal træde Guds, den Almægtiges, strenge Vredes Viins Persekar.
16da skal det skee, det Sværd, for hvilket I frygte, skal naae eder der i Ægypti Land, og den Hunger, for hvilken I sørge, skal der hænge efter eder i Ægypten, og der skulle I døe.
25Gak ikke ud paa Ageren, og gak ikke paa Veien; thi der er Fjendens Sværd, (ja) Rædsel trindt omkring.
25Brændt for Brændt, Saar for Saar, Blaatslaget for Blaatslaget.
21Derfor giv deres Børn til Hungeren, og lad dem adspredes ved Sværdets Magt, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker, og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive slagne med Sværd i Krigen.
49Men der de, som vare omkring ham, saae, hvad der vilde skee, sagde de til ham: Herre! skulle vi slaae til med Sværd?
25Slaaer du en Spotter, saa skal en Vanvittig blive vittig, og straffer man en Forstandig, (da) skal han forstaae sig paa Kundskab.
11Hvo kjender din Vredes Styrke og din Grumhed, saasom Frygten for dig (udkræver)?
8Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.
25(Gud) uddrog sit Sværd, og det gik ud af hans Liv, og (som) en Lynild skal det gaae ud af hans Galde; Forfærdelser (skulle være) over ham.
14Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.
23Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
18at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).