Job 20:25
(Gud) uddrog sit Sværd, og det gik ud af hans Liv, og (som) en Lynild skal det gaae ud af hans Galde; Forfærdelser (skulle være) over ham.
(Gud) uddrog sit Sværd, og det gik ud af hans Liv, og (som) en Lynild skal det gaae ud af hans Galde; Forfærdelser (skulle være) over ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Naar han haver fyldt sin Overflødighed, skal han (dog) blive bange; hver den Usles Haand skal komme over ham.
23 Han skal vel have at fylde sin Bug med, (men Gud) skal sende sin grumme Vrede over ham og lade regne over ham i hans Kjød.
24 Han skal flye for Jernrustning, en Kobberbue skal igjennemskyde ham.
22 Kan du give Hesten Styrke, eller iføre dens Hals med Vrinsken?
23 Kan du gjøre, at den bevæges som en Græshoppe? dens Næses Magt er heel forfærdelig.
26 Al Mørkhed er skjult i hans skjulte (Liggendefæer), en Ild, som ikke er opblæst, skal fortære ham; det skal gaae den ilde, som er overbleven i hans Paulun.
27 Himmelen skal aabenbare hans Misgjerning, og Jorden skal opreise sig imod ham.
13 Hans Skytter omringede mig, han sønderskar mine Nyrer og sparede ikke; han udgød min Galde paa Jorden.
14 (saa skal dog) hans Brøde forvandles i hans Liv, (det skal blive) til Øglegalde inden i ham.
15 Han opslugte Gods, men han skal udspye det; Gud skal fordrive det af hans Bug.
16 Han skal suge Øglers Gift, Otterslangens Tunge skal dræbe ham.
10 Det er hvæsset til at slagte en Slagtning, det er poleret, at det skal blinke; mon vi skulle glæde os, (da) min Søns Riis foragter alt Træ?
11 Men han haver givet det hen at poleres, at tage (det) fat i Haanden; det Sværd er hvæsset, og det er poleret til at give ham det i Haand, som skal ihjelslaae.
25 Udenfor skal Sværdet bortrydde, og i Kammerne Forfærdelse, baade unge Karle og Jomfruer, det diende Barn med den graahærdede Mand.
11 Forskrækkelser skulle forfærde ham trindt omkring, og de skulle drive ham hid og did, hvor han gaaer.
12 Hans Kraft skal (vansmægte) af Hunger, og Ulykke skal være beredt ved hans Side.
13 Dødens Førstefødte skal fortære hans Huds Lemmer, ja den skal fortære hans Lemmer.
14 Hans Tillid skal oprykkes af hans Paulun, og man skal komme ham til at gaae til Forskrækkelsers Konge.
21 En Lyd af (mange) Forskrækkelser er for hans Øren; i Fred (frygter han sig, at) en Ødelægger skal komme over ham.
22 Han kan ikke troe, at han skulde komme tilbage af Mørke, og (mener, at) han er udseet (til at omkomme) ved Sværd.
21 Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd.
22 Den gjør, at det Dybe syder som en Gryde, den gjør Havet som en Salve.
13 Han lod komme Pile af sit Kogger i mine Nyrer.
20 Forskrækkelser skulle gribe ham som Vandet, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.
20 De skulle falde midt iblandt de Ihjelslagne ved Sværd; den er given til Sværdet, slæber den hen, og alle dens Mangfoldigheder.
21 Og alle de Stærke iblandt de Veldige skulle tale til ham midt af Graven med hans Hjælpere; de ere nedfarne, de ligge med dem, som have Forhud, som ere ihjelslagne med Sværd.
23 indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv.
24 Angest og Nød forfærde ham; de overvælde ham som en Konge, der er rede til Striden;
18 og spare hans Sjæl fra Fordærvelse, og hans Liv, at det ikke omkommer ved Sværdet.
30 Han skal ikke bortvige fra Mørket, en Lue skal tørre hans (unge) Qvist, og han skal bortvige ved hans Munds Aand.
15 Thi de flyede for Sværdene, (ja) for et draget Sværd, for en spændt Bue og for en svar Krig.
22 Og Heftet gik ogsaa ind efter Bladet, og Fedmen lukkede til efter Bladet; thi han drog ikke Sværdet ud af hans Bug, og Skarnet gik ud.
29 Frygter eder for Sværdet; thi (der kommer) Hastighed af Misgjerninger, (som fortjene) Sværd, paa det I skulle kjende, at der er Ret til.
4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, hvis Forgift min Aand drikker; Guds Forfærdelser ere stillede mod mig.
21 Hans Kjød fortæres, saa man ikke kan see det, og hans Been, som ikke sees, blive sønderknuste;
22 og hans Sjæl kommer nær til Fordærvelse, og hans Liv til dem, som dræbe.
5 Og alt Kjød skal fornemme, at jeg, Herren, jeg haver uddraget mit Sværd af sin Skede; det skal ikke ydermere vende tilbage.
22 Og (Gud) skal kaste (Saadant) over ham og ikke spare, han skal ville flye hastig fra hans Haand.
13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
19 Kan (Nogen) fange den i dens Øine, (eller) igjennembore (dens) Næse med Snarer?
26 Han løber med (en oprakt) Hals imod ham, med sine tykke (og) høie Skjolde;
21 Han lagde sine Hænder paa hans Fredsommelige, han besmittede hans Pagt.
25 Den seer (ned paa) alt Høit, den er en Konge over alle Hovmodige.
19 Der skal ingen Piil jage den paa Flugt, Slyngestene ere blevne forvandlede for den til Halm.
15 Paa det at (hvert) Hjerte skal smelte, og der skal blive mange Stød, haver jeg sat Sværdets Od imod alle deres Porte; ak! det er gjort til at blinke, det er indstukket til at slagte.
3 (Der ere) Ryttere, som opløfte baade skinnende Sværd og blinkende Spyd, og (der skulle være) mange Ihjelslagne og svare (Hobe døde) Kroppe, ja, der skal ikke! være Ende paa Kroppene, man maa snuble, over deres Kroppe.
2 Og han haver gjort min Mund som et skarpt Sværd, han haver skjult mig med sin Haands Skygge, og gjort mig til en reen Piil, og skjult mig i sit Kogger.