Jobs bok 15:26
Han løber med (en oprakt) Hals imod ham, med sine tykke (og) høie Skjolde;
Han løber med (en oprakt) Hals imod ham, med sine tykke (og) høie Skjolde;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
27 thi han haver skjult sit Ansigt med Fedme og gjort Folder paa (sin) Lænd.
28 Men (nu) boer han i Stæder, som ere ødelagte, i Huse, som Ingen boer udi, som ere rede til (at falde) i Hobe.
24 Angest og Nød forfærde ham; de overvælde ham som en Konge, der er rede til Striden;
25 thi han haver udrakt sin Haand imod Gud, og har vældigen sat sig op imod den Almægtige.
12 Jeg var rolig, men han sønderrev mig, og tog fat paa min Nakke og sønderslog mig, og opreiste mig sig til et Maal.
13 Hans Skytter omringede mig, han sønderskar mine Nyrer og sparede ikke; han udgød min Galde paa Jorden.
14 Han gjorde mig en Sønderrivelse over den anden; han haver løbet imod mig som en vældig (Krigsmand).
22 Naar han haver fyldt sin Overflødighed, skal han (dog) blive bange; hver den Usles Haand skal komme over ham.
23 Han skal vel have at fylde sin Bug med, (men Gud) skal sende sin grumme Vrede over ham og lade regne over ham i hans Kjød.
24 Han skal flye for Jernrustning, en Kobberbue skal igjennemskyde ham.
25 (Gud) uddrog sit Sværd, og det gik ud af hans Liv, og (som) en Lynild skal det gaae ud af hans Galde; Forfærdelser (skulle være) over ham.
21 Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.
22 Kan du give Hesten Styrke, eller iføre dens Hals med Vrinsken?
23 Kan du gjøre, at den bevæges som en Græshoppe? dens Næses Magt er heel forfærdelig.
24 (Dens Fødder) grave i Dalen, og den glæder sig ved sin Kraft; den kan udgaae imod den, (som bærer) Rustning.
22 Den gjør, at det Dybe syder som en Gryde, den gjør Havet som en Salve.
23 Den gjør, at Stien skinner efter den, saa man maatte holde Afgrunden for graa.
16 Den ligger under (Træer, som give) Skygge, i Skjul, i Rør og Dynd.
17 (Træer, som give) Skygge, skjule den, (ethvert med) sin Skygge; Vidierne ved Bækken ere omkring den.
18 See, den kan med Vold tilbageholde en Flod (og) haster ikke, den fordrister sig til at kunne opøse Jordanen med sin Mund.
19 Kan (Nogen) fange den i dens Øine, (eller) igjennembore (dens) Næse med Snarer?
6 Og (han havde) et Beenharnisk af Kobber over sine Fødder, og et Kobberglavind imellem sine Skuldre.
11 Forskrækkelser skulle forfærde ham trindt omkring, og de skulle drive ham hid og did, hvor han gaaer.
12 Hans Kraft skal (vansmægte) af Hunger, og Ulykke skal være beredt ved hans Side.
13 Dødens Førstefødte skal fortære hans Huds Lemmer, ja den skal fortære hans Lemmer.
22 Og (Gud) skal kaste (Saadant) over ham og ikke spare, han skal ville flye hastig fra hans Haand.
9 den, som vederqvæger sig ved Ødelæggelse over den Stærke, at Ødelæggelsen kommer over Befæstningen.
5 Dog udræk nu din Haand og rør ved hans Been og ved hans Kjød, (hvad gjælder det,) om han ikke skal bande dig i dit Ansigt?
10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.
9 Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.
10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.
26 Han slaaer dem paa de Ugudeliges Sted, paa et Sted, hvor man seer det,
7 Det ene er (saa) nær ved det andet, at der ikke kan komme Veir imellem dem.
25 Den seer (ned paa) alt Høit, den er en Konge over alle Hovmodige.
36 (Hvad gjælder,) om jeg ikke (da) vilde optage den paa min Axel, (ja,) binde den omkring mig som Kroner?
17 Og han førte sig udi Retfærdighed som udi et Pantser, og Saligheds Hjelm var paa hans Hoved, og han klædte sig i Hevns Klæder (som i) en Klædning, og iførte sig med Nidkjærhed som med en Kappe.
20 Gud skal høre og ydmyge dem, han, der bliver evindelig, Sela— fordi aldeles ingen Forandring er hos dem, og de frygte ikke Gud.
9 Han lægger sin Haand paa den haarde Steen, han omkaster Bjergene fra Roden af.
18 Og han havde iført Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Been.
19 Den skal blive ham som et Klædebon, som han ifører sig, og som et Bælte, som han altid skal ombinde.
37 Thi han maatte ellers lægge Overtrædelse til sin Synd, han maatte klappe (med Hænderne) imellem os og tale sine mange Ord for Gud.
34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
15 Dens Hjerte er fast som en Steen, ja fast som et Stykke af den underste (Møllesteen).
21 Hans Kjød fortæres, saa man ikke kan see det, og hans Been, som ikke sees, blive sønderknuste;
4 Han er viis af Hjertet og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
11 Men udræk dog nu din Haand og rør ved alt det, som han haver, (hvad gjælder det,) om han ikke skal bande dig i dit Ansigt?
4 Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.
12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.