Jobs bok 41:7

Original Norsk Bibel 1866

Det ene er (saa) nær ved det andet, at der ikke kan komme Veir imellem dem.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    1 Der er Ingen (saa) grum, at han tør opvække den, og hvo er da den, der vilde bestaae for mit Ansigt?

    2 Hvo er kommen mig tilforn, at jeg skulde betale (ham det)? hvad der er under al Himmelen, det er mit.

    3 Jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens store Styrkes Beskaffenhed og dens Skikkelses Yndelighed.

    4 Hvo haver opslaaet Overdelen af dens Klæder? hvo tør komme med dobbelt Bidsel (til den)?

    5 Hvo haver opladt dens Ansigts Døre? dens Tænder ere forfærdelige trindt omkring.

    6 (Dens) stærke Skjolde ere prægtige, (hvert af dem) er tillukket (som) med et fast Segl.

  • 78%

    8 De hænge, det ene ved det andet, de fatte sig (tilhobe) og adskilles ikke (fra hverandre).

    9 Dens Nysen gjør (hver Gang), at der skinner et Lys, og dens Øine ere som Morgenrødens Øienlaage.

    10 Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare.

  • 24 Kan du lege med den som med en Fugl, eller binde den hos dine (unge) Piger?

  • 73%

    13 I dens Hals bliver Styrke varagtig, og Angest hopper for ved den.

    14 Dens Kjøds Stykker hænge ved (hverandre); det er fast paa den, det kan ikke bevæges.

    15 Dens Hjerte er fast som en Steen, ja fast som et Stykke af den underste (Møllesteen).

  • 72%

    17 (Træer, som give) Skygge, skjule den, (ethvert med) sin Skygge; Vidierne ved Bækken ere omkring den.

    18 See, den kan med Vold tilbageholde en Flod (og) haster ikke, den fordrister sig til at kunne opøse Jordanen med sin Mund.

    19 Kan (Nogen) fange den i dens Øine, (eller) igjennembore (dens) Næse med Snarer?

  • 23 Kan du gjøre, at den bevæges som en Græshoppe? dens Næses Magt er heel forfærdelig.

  • 20 Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.

  • 4 Men jeg vil lægge Kroge i dine Kjæver, og lade Fiske i dine Strømme hænge ved dine Skjæl; og jeg vil drage dig op midt af dine Strømme, og alle Fiske i dine Strømme skulle hænge ved dine Skjel.

  • 71%

    14 Og (hvi) skulde du gjøre Menneskene som Fiske i Havet, som Orme, der have ingen Regenter?

    15 Han drager dem op allesammen med en Krog, samler dem i sit Vod og sanker dem i sit Garn; derfor skal han glæde og fryde sig.

  • 71%

    24 Han skal flye for Jernrustning, en Kobberbue skal igjennemskyde ham.

    25 (Gud) uddrog sit Sværd, og det gik ud af hans Liv, og (som) en Lynild skal det gaae ud af hans Galde; Forfærdelser (skulle være) over ham.

  • 71%

    8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.

    9 Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.

  • 12 Er jeg et Hav eller en Hvalfisk, at du vil sætte Vagt over mig?

  • 70%

    10 Det leer ad Stadens Bulder, det hører ikke Driverens megen Fnysen.

    11 Hvad det opsøger paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det Grønne.

  • 17 Mon han derfor skulde udryste sit Vod, og ikke spare altid at slaae Folk ihjel?

  • 14 Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.

  • 13 Hans Skytter omringede mig, han sønderskar mine Nyrer og sparede ikke; han udgød min Galde paa Jorden.

  • 1 Paa den samme Dag skal Herren hjemsøge med sit det haarde og det store og stærke Sværd over Leviathan, (som er) en Stangslange, ja over Leviathan, (som er) en bugtet Slange, og han skal ihjelslaae Dragen, som er i Havet.

  • 16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?

  • 23 Den gjør, at Stien skinner efter den, saa man maatte holde Afgrunden for graa.

  • 11 Haver du (ikke) klædet mig med Hud og Kjød, og bedækket mig med Been og Sener?

  • 34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?

  • 13 Han lod komme Pile af sit Kogger i mine Nyrer.

  • 12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.

  • 12 Mon (noget) Jern kan bryde Jern fra Norden og Kobber?

  • 23 indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv.

  • 4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, hvis Forgift min Aand drikker; Guds Forfærdelser ere stillede mod mig.

  • 4 (Den er som) den Vældiges skjærpede Pile med Gløder af Enebærtræ.

  • 18 Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?