Jobs bok 39:10
Det leer ad Stadens Bulder, det hører ikke Driverens megen Fnysen.
Det leer ad Stadens Bulder, det hører ikke Driverens megen Fnysen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Kan du tælle de Maaneder, som de opfylde, eller veed du Tiden, naar de føde,
6(naar) de bøie sig, (naar) de føde deres Unger, (og) udlade (det, de have) Smerte af?
7Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken; de gaae ud og komme ikke tilbage til dem.
8Hvo haver ladet det vilde Æsel gaae frit, og hvo løste Skovæslets Baand?
9hvilket jeg haver givet den slette Mark til sit Huus, og et salt (Land) til sine Boliger.
11Hvad det opsøger paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det Grønne.
12Mon en Eenhjørning skal ville være din Tjener? mon den skal blive Natten over ved din Krybbe?
13Kan du binde en Eenhjørning til Furen med dens Reb? mon den skal harve Dalene efter dig?
21Red min Sjæl fra Sværd, min Eneste fra Hunds Vold.
8Gud er den, som udførte ham af Ægypten, han haver megen Styrke, som en Eenhjørning; han skal fortære Hedningerne, sine Fjender, og bryde deres Been, og saare (dem) med sine Pile.
22Gud er den, som udførte dem af Ægypten; han haver megen Styrke, som en Eenhjørnings.
19Den handler haardt med sine Unger, (ligesom de vare) ikke dens; dens Arbeide er forgjæves, (fordi den er) uden Frygt.
20Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.
21Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.
1Der er Ingen (saa) grum, at han tør opvække den, og hvo er da den, der vilde bestaae for mit Ansigt?
2Hvo er kommen mig tilforn, at jeg skulde betale (ham det)? hvad der er under al Himmelen, det er mit.
3Jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens store Styrkes Beskaffenhed og dens Skikkelses Yndelighed.
4Hvo haver opslaaet Overdelen af dens Klæder? hvo tør komme med dobbelt Bidsel (til den)?
5Hvo haver opladt dens Ansigts Døre? dens Tænder ere forfærdelige trindt omkring.
6(Dens) stærke Skjolde ere prægtige, (hvert af dem) er tillukket (som) med et fast Segl.
7Det ene er (saa) nær ved det andet, at der ikke kan komme Veir imellem dem.
7Og Eenhjørningerne skulle nedfare med dem, og Studene med de stærke (Øxne), og deres Land skal blive drukkent af Blod, og deres Støv skal blive fedt af Fedme.
6Og den gjør, at de springe som en Kalv, Libanon og Sirjon som en ung Eenhjørning.
1Kan du jage Rov til en gammel Løve og opfylde de unge Løvers Liv,
2naar de lægge sig ned i (deres) Boliger (og) blive i Hulen til at lure?
31Kan du binde den lystelige Syvstjerne, eller opløse Orions Reb?
32Kan du lade Planeterne komme frem i sin Tid, eller fremføre Arcturus med sine Børn?
33Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden?
34Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
5Mon et vildt Æsel skryder over Græsset? eller skulde en Oxe brøle over sit Foder?
15Thi Bjergene bære Foder til den, og alle (vilde) Dyr paa Marken lege der.
16Den ligger under (Træer, som give) Skygge, i Skjul, i Rør og Dynd.
17(Træer, som give) Skygge, skjule den, (ethvert med) sin Skygge; Vidierne ved Bækken ere omkring den.
13I dens Hals bliver Styrke varagtig, og Angest hopper for ved den.
17Han haver en Herlighed som hans førstefødte Oxe, og hans Horn ere som en Eenhjørnings Horn; med dem skal han stange Folkene tillige (indtil) Jordens Ender; og disse ere de Titusinde af Ephraim, og disse de Tusinde af Manasse.
10Thi see, dine Fjender, Herre! thi see, dine Fjender skulle omkomme; alle de, som gjøre Uret, skulle adspredes.
9Værer ikke som Hest (og) Mule, der ikke have Forstand, hvis Mund man maa tvinge med Tømme og Bidsel, (fordi) de ikke ville komme nær til dig.
9Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
5Hjort og Raa og Bøffel og Steenbuk og Daadyr og Urnød og Steengjed.
23Du skal grandt kjende dine Faars Skikkelse; sæt dit Hjerte til Hjordene.
7Du gjør, at han hersker over dine Hænders Gjerninger, du haver lagt Alting under hans Fødder,
10Du skal ikke pløie med en Oxe og med et Asen tillige.
10Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare.
11Han er den, som binder sin Fole til Viintræet, og sin Asenindes Føl til Viinqvisten; han haver toet sit Klæde i Vinen, og sin Kaabe i Viindrueblod.
20Kan du drage Leviathan med en Krog, eller (drage) dens Tunge med en Snor, (som) du lader synke ned?
23Thi din Pagt skal være med Stenene paa Marken, og (de vilde) Dyr paa Marken skulle holde Fred med dig.
10Hans Tyr befrugter og bortkaster ikke (Sæden), hans Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
38naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?
5Thi ogsaa en Hind paa Marken fødte og maatte forlade (sine Kalve), fordi der ikke var Græs.