Jobs bok 40:15
Thi Bjergene bære Foder til den, og alle (vilde) Dyr paa Marken lege der.
Thi Bjergene bære Foder til den, og alle (vilde) Dyr paa Marken lege der.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Den ligger under (Træer, som give) Skygge, i Skjul, i Rør og Dynd.
17 (Træer, som give) Skygge, skjule den, (ethvert med) sin Skygge; Vidierne ved Bækken ere omkring den.
18 See, den kan med Vold tilbageholde en Flod (og) haster ikke, den fordrister sig til at kunne opøse Jordanen med sin Mund.
19 Kan (Nogen) fange den i dens Øine, (eller) igjennembore (dens) Næse med Snarer?
20 Kan du drage Leviathan med en Krog, eller (drage) dens Tunge med en Snor, (som) du lader synke ned?
14 Den er Guds Veies Begyndelse; han, som den gjorde, laver sit Sværd (til den).
7 Du gjør, at han hersker over dine Hænders Gjerninger, du haver lagt Alting under hans Fødder,
19 Den handler haardt med sine Unger, (ligesom de vare) ikke dens; dens Arbeide er forgjæves, (fordi den er) uden Frygt.
20 Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.
21 Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.
5 Mon et vildt Æsel skryder over Græsset? eller skulde en Oxe brøle over sit Foder?
15 Dog lader Stubben med dens Rødder i Jorden, og (han skal gaae) i Græs paa Marken, i Baand af Jern og Kobber, og han skal vædes med Himmelens Dug, og hans Deel (skal være) med Dyrene i Urterne paa Jorden.
15 Og jeg vil give dit Fæ Urter paa Marken; og du skal æde og blive mæt.
1 Der er Ingen (saa) grum, at han tør opvække den, og hvo er da den, der vilde bestaae for mit Ansigt?
2 Hvo er kommen mig tilforn, at jeg skulde betale (ham det)? hvad der er under al Himmelen, det er mit.
23 Thi din Pagt skal være med Stenene paa Marken, og (de vilde) Dyr paa Marken skulle holde Fred med dig.
26 Der gaae Skibene, (der er) Leviathan, som du dannede at lege derudi.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
8 Hvo haver ladet det vilde Æsel gaae frit, og hvo løste Skovæslets Baand?
9 hvilket jeg haver givet den slette Mark til sit Huus, og et salt (Land) til sine Boliger.
10 Det leer ad Stadens Bulder, det hører ikke Driverens megen Fnysen.
11 Hvad det opsøger paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det Grønne.
14 Han lader Græs groe for Fæ, og Urter til Menneskets Tjeneste, for at fremføre Brød af Jorden.
10 Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare.
3 Hvorfor blive vi agtede som Fæ, (og) ere blevne urene for eders Øine?
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
7 Og en Ko og en Bjørn skulle gaae i Græs, deres Affødninger skulle ligge hos hverandre, og en Løve skal æde Straa som en Oxe.
11 Haver du (ikke) klædet mig med Hud og Kjød, og bedækket mig med Been og Sener?
30 Og alle Dyr paa Jorden, og alle Fugle under Himmelen, og alle Orme paa Jorden, i hvilke er en levende Sjæl, (haver jeg givet) allehaande grønne Urter til at æde; og det skede saa.
8 Dine Hænder gjøre mig Smerte, endskjøndt de have skabt mig; (de have gjort mig) trindt om, dog vil du opsluge mig.
10 (Vilde) Dyr og alt Qvæget, Orme og flyvende Fugle!
5 Jeg, jeg gjorde Jorden, Menneskene og Dyrene, som ere paa Jordens Kreds, ved min den store Magt og ved min den udrakte Arm, og jeg haver givet den, til hvem mig ret synes.
8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
9 Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
10 See nu Behemoth, som jeg gjorde hos dig, den æder Græs som en Oxe.
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke kjende det; jeg var (som) Dyrene for dig.
46 Denne er Loven om Dyr og Fugle og hvert levende Dyr, som svømmer i Vandet, og om hvert Dyr, som vrimler paa Jorden;
14 Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
7 Og sandeligen, spørg dog Dyrene ad, og (hvert af dem) skal lære dig (det), og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig (det);
25 Og Gud gjorde (vilde) Dyr paa Jorden efter sit Slags, og Fæ efter sit Slags, og allehaande Orme paa Jorden efter sit Slags; og Gud saae, at det var godt.
4 Disse ere de Dyr, som I maae æde: Oxe, Lam af Faarene og Kid af Gjederne;
10 Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.
6 Og hvert Qvæg, som kløver Kloven, og som adskiller tvende Klovers Kløft, som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maae I æde.
24 Kom ihu, at du ophøier hans Gjerning, hvilken Folk have beskuet,
18 Jeg, jeg sagde i mit Hjerte om Menneskens Børns Handel, at Gud vilde gjøre det klart for dem, og at de skulde see, at de ere for sig selv (som) Dyr.
4 Guds Aand haver gjort mig, og den Almægtiges Aande skal lade mig leve.
7 Det ene er (saa) nær ved det andet, at der ikke kan komme Veir imellem dem.
12 Dens Aande kan stikke Ild paa Kul, og en Lue udgaaer af dens Mund.