Salmenes bok 50:10
Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.
Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Jeg kjender alle Fuglene paa Bjergene, og Dyr paa Marken ere hos mig.
12 Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig (det); thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.
13 (Mener du, at) jeg vil æde de stærke (Øxnes) Kjød, eller drikke Bukkeblod?
9 Jeg vil ikke tage en Stud af dit Huus, (ei heller) Bukke af dine Stier.
9 I Bjerge og alle Høie, frugtbare Træer og alle Cedere!
10 (Vilde) Dyr og alt Qvæget, Orme og flyvende Fugle!
7 Du gjør, at han hersker over dine Hænders Gjerninger, du haver lagt Alting under hans Fødder,
8 Faar og Øxne, dem allesammen, ja ogsaa Dyr paa Marken,
9 Alle Dyr paa Marken! kommer at æde, (ja) alle Dyr i Skoven!
20 Kan du drage Leviathan med en Krog, eller (drage) dens Tunge med en Snor, (som) du lader synke ned?
26 thi Jorden er Herrens og dens Fylde.
8 Hvo haver ladet det vilde Æsel gaae frit, og hvo løste Skovæslets Baand?
7 og for dit Fæ og for de vilde Dyr, som ere i dit Land; al dets Grøde skal være til at æde.
19 Alt det, som aabner Moders Liv, hører mig til; og alt dit Fæ skal ihukommes, som aabner (Moders Liv, være sig) Oxe eller Lam.
17 Thi alt det Førstefødte iblandt Israels Børn hører mig til, baade af Mennesker og af Dyr; paa den Dag, jeg slog alle Førstefødte i Ægypti Land, helligede jeg mig dem.
22 derfor vil jeg frelse mine Faar, og de skulle ikke ydermere være til Rov, og jeg vil dømme imellem Lam og imellem Lam.
46 Denne er Loven om Dyr og Fugle og hvert levende Dyr, som svømmer i Vandet, og om hvert Dyr, som vrimler paa Jorden;
10 og med hver levende Sjæl, som er hos eder, af Fugle, af Qvæg og af alle (vilde) Dyr paa Jorden hos eder, af alle dem, som gik ud af Arken, af alle Dyr, som ere paa Jorden.
18 Hvor sukker Qvæget! Øxnenes Hjorde ere forvildede, thi de have ingen Føde, (ja) Faarehjordene ere ogsaa ødelagte.
19 Til dig, Herre! vil jeg raabe; thi en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken, og en Lue haver optændt alle Træerne paa Marken.
20 Ogsaa Dyrene paa Marken skrige til dig; thi Vandstrømmene ere fortørrede, og en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken.
1 Davids Psalme. Jorden er Herrens, og dens Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.
13 Hvorfor haver du sønderrevet Gjærdet derfor, saa at alle de, som gaae forbi ad Veien, afbrøde af det?
30 Og alle Dyr paa Jorden, og alle Fugle under Himmelen, og alle Orme paa Jorden, i hvilke er en levende Sjæl, (haver jeg givet) allehaande grønne Urter til at æde; og det skede saa.
1 Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
2 Hellige mig alle Førstefødte, det, som aabner hver Moders Liv iblandt Israels Børn, iblandt Folk og iblandt Fæ; det hører mig til.
9 Herrens Røst kommer Hinder til at føde og blotter Skovene; men i hans Tempel siger Enhver (ham) Ære.
20 Du gjør Mørke, at der bliver Nat; i den udkrybe alle (vilde) Dyr i Skoven,
32 Og al Tiende af stort Qvæg og smaat Qvæg, af alt det, som gaaer igjennem under Kjæp, den Tiende skal være Herren en Helligdom.
11 Af dens Næsebor udgaaer Røg som af en sydende Gryde og Kjedel.
9 Min Arv er mig som en spraglet Fugl, (de andre) Fugle ere omkring imod den; gaaer, samler alle (vilde) Dyr paa Marken, lader dem komme at æde.
18 De høie Bjerge ere for Steengjederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
8 Sølvet (hører) mig til, og Guldet (hører) mig til, siger den Herre Zebaoth.
4 Disse ere de Dyr, som I maae æde: Oxe, Lam af Faarene og Kid af Gjederne;
5 Hjort og Raa og Bøffel og Steenbuk og Daadyr og Urnød og Steengjed.
6 Og hvert Qvæg, som kløver Kloven, og som adskiller tvende Klovers Kløft, som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maae I æde.
10 Den Retfærdige agter (med Omsorg) paa sit Bæsts Liv, men de Ugudeliges Barmhjertigheder ere (som) den Grummes.
5 Jeg, jeg gjorde Jorden, Menneskene og Dyrene, som ere paa Jordens Kreds, ved min den store Magt og ved min den udrakte Arm, og jeg haver givet den, til hvem mig ret synes.
6 Og nu haver jeg, jeg givet alle disse Lande i Nebucadnezars, Kongen af Babels, min Tjeners, Haand; og end de (vilde) Dyr paa Marken haver jeg givet ham til at tjene ham.
6 Herre! din Miskundhed er i Himlene, din Sandhed (naaer) indtil de (øverste) Skyer.
20 Vilde Dyr paa Marken skulle ære mig, Drager og Strudsunger; thi jeg gav Vand i Ørken, Floder i øde (Stæder), at give mit Folk, mine Udvalgte, at drikke.
17 Og I, mine Faar! saa sagde den Herre Herre: See, jeg dømmer imellem Lam og imellem Lam, imellem Vædrene og imellem Bukkene.
4 I hans Haand er det, man kan opsøge i Jorden, og de høieste Bjerge høre ham til.
25 Og Gud gjorde (vilde) Dyr paa Jorden efter sit Slags, og Fæ efter sit Slags, og allehaande Orme paa Jorden efter sit Slags; og Gud saae, at det var godt.
15 og af de ældgamle Bjerges ypperlige (Frugt), og af de evige Høies kostelige (Frugt),
11 De give alle (vilde) Dyr paa Marken at drikke; Vildæsler slukke deres Tørst.
7 Og sandeligen, spørg dog Dyrene ad, og (hvert af dem) skal lære dig (det), og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig (det);
10 Jeg maa opløfte (Røsten med) Graad og Klage paa Bjergene, og (med) Klagemaal paa Græsgangene i Ørken; thi de ere forbrændte, saa der gaaer Ingen igjennem, og man hører ikke Lyd af Fæ; baade Himmelens Fugle og Dyr, de ere bortfløine, de ere bortgangne.
8 Og et (vildt) Dyr maa gaae i (Kulen), hvor det lurer, og blive i sine Boliger.
13 Thi alt Førstefødt hører mig til; paa den Dag, jeg slog alt Førstefødt i Ægypti Land, helligede jeg mig alt Førstefødt i Israel af Mennesker og Dyr; de skulle høre mig til, jeg er Herren.