Salmenes bok 29:6
Og den gjør, at de springe som en Kalv, Libanon og Sirjon som en ung Eenhjørning.
Og den gjør, at de springe som en Kalv, Libanon og Sirjon som en ung Eenhjørning.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Herrens Røst er med Kraft, Herrens Røst er med Herlighed.
5 Herrens Røst sønderbryder Cedere, og Herren haver sønderbrudt Cedere paa Libanon.
7 Herrens Røst udhugger Ildsluer.
8 Herrens Røst gjør, at Ørkenen bæver, Herren gjør, at Kades Ørk bæver.
9 Herrens Røst kommer Hinder til at føde og blotter Skovene; men i hans Tempel siger Enhver (ham) Ære.
6 I Bjerge, at I sprang som Vædere, I Høie, som unge Lam?
4 Bjergene sprang som Vædere, Høiene som unge Lam.
22 Gud er den, som udførte dem af Ægypten; han haver megen Styrke, som en Eenhjørnings.
8 Hvo haver ladet det vilde Æsel gaae frit, og hvo løste Skovæslets Baand?
9 hvilket jeg haver givet den slette Mark til sit Huus, og et salt (Land) til sine Boliger.
10 Det leer ad Stadens Bulder, det hører ikke Driverens megen Fnysen.
8 Gud er den, som udførte ham af Ægypten, han haver megen Styrke, som en Eenhjørning; han skal fortære Hedningerne, sine Fjender, og bryde deres Been, og saare (dem) med sine Pile.
7 Og Eenhjørningerne skulle nedfare med dem, og Studene med de stærke (Øxne), og deres Land skal blive drukkent af Blod, og deres Støv skal blive fedt af Fedme.
5 De skulle springe paa Bjergenes Toppe, som Vogne rumle, som en Ildslue sprager, der fortærer Halm, som et mægtigt Folk, der er rustet til Krig.
5 Hjort og Raa og Bøffel og Steenbuk og Daadyr og Urnød og Steengjed.
21 Red min Sjæl fra Sværd, min Eneste fra Hunds Vold.
4 Thi saa sagde Herren til mig: Ligesom en Løve og en ung Løve brøler over sit Rov, om end mangfoldige Hyrder (tilhobe) kaldes imod den, (ja) forskrækkes ikke for deres Røst, og ydmyger sig ikke for deres Bulder, saa skal den Herre Zebaoth nedfare at stride for Zions Bjerg og for dets Høie.
17 Han haver en Herlighed som hans førstefødte Oxe, og hans Horn ere som en Eenhjørnings Horn; med dem skal han stange Folkene tillige (indtil) Jordens Ender; og disse ere de Titusinde af Ephraim, og disse de Tusinde af Manasse.
4 Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.
34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
34 Og han skal afhugge de forvillede (Qviste) i Skoven med Jernøxen, og Libanon skal falde ved en Mægtig.
1 Oplad dine Døre, o Libanon! at Ilden kan fortære dine Cedre.
8 (Det er) min Kjærestes Røst; see, han kommer, springende over Bjergene, hoppende over Høiene.
17 (Træer, som give) Skygge, skjule den, (ethvert med) sin Skygge; Vidierne ved Bækken ere omkring den.
9 I Bjerge og alle Høie, frugtbare Træer og alle Cedere!
10 (Vilde) Dyr og alt Qvæget, Orme og flyvende Fugle!
29 Dets Brølen (skal være) som en Løves, og det skal brøle som de unge Løver, og bruse og gribe Rov og bortføre, og der skal Ingen redde.
33 den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.
10 Thi see, dine Fjender, Herre! thi see, dine Fjender skulle omkomme; alle de, som gjøre Uret, skulle adspredes.
16 Herrens Træer staae fulde af Vædske, Libanons Cedere, som han plantede,
6 Og en Ulv skal holde sig til et Lam, og en Parder ligge hos et Kid, og en Kalv og en ung Løve og fedt (Qvæg) tilhobe, og en liden Dreng skal drive dem.
7 Du gjør, at han hersker over dine Hænders Gjerninger, du haver lagt Alting under hans Fødder,
10 Løvens Brølen og den (grumme) Løves Røst (stilledes), og de unge Løvers Tænder ere knuste.
10 De skulle vandre efter Herren, han skal brøle som en Løve; naar han, han skal brøle, saa skulle Børn være forfærdede og (komme) fra Havet.
13 og over alle de høie og ophøiede Cedere paa Libanon, og over alle Ege i Basan,
14 og over alle høie Bjerge, og over alle ophøiede Høie,
18 De høie Bjerge ere for Steengjederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
30 En stærk Løve, (som er) vældig iblandt Dyrene og vil ikke vende tilbage for Nogens Ansigt,
10 Hans Tyr befrugter og bortkaster ikke (Sæden), hans Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
11 De udsende deres unge Børn som en Faarehjord, og deres Børn springe.
6 at den ikke skal høre paa deres Røst, som hviske, (eller) paa den Maners, som er udlært paa at mane.
20 Kan du drage Leviathan med en Krog, eller (drage) dens Tunge med en Snor, (som) du lader synke ned?
12 Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.
22 Da bleve Hestens Hover forslidte ved Renden, ved dens stærke (Rytteres) Renden.
2 Den skal vist blomstre, ja den skal fryde sig og synge (med Fryd); Libanons Herlighed er given den, Carmels og Sarons Prydelse; de skulle see Herrens Herlighed, vor Guds Prydelse.
21 Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.
17 Er det ikke endnu en saare liden (Tid), at Libanon skal blive omvendt til en frugtbar Mark, og en frugtbar Mark skal agtes som en Skov?
8 Fyrretræerne glæde sig ogsaa over dig, (ja) Cedrene paa Libanon, (og sige:) Siden du ligger, kommer Ingen op at afhugge os.
16 Og Libanon er ikke nok til at brænde, og Dyr derudi ikke nok til Brændoffer.
6 Da skal en Halt springe som en Hjort, og den Stummes Tunge synge (med Fryd), thi Vandene ere adskilte i Ørken, og Bækkene paa den øde Mark.