Job 40:17
(Træer, som give) Skygge, skjule den, (ethvert med) sin Skygge; Vidierne ved Bækken ere omkring den.
(Træer, som give) Skygge, skjule den, (ethvert med) sin Skygge; Vidierne ved Bækken ere omkring den.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 See, den kan med Vold tilbageholde en Flod (og) haster ikke, den fordrister sig til at kunne opøse Jordanen med sin Mund.
19 Kan (Nogen) fange den i dens Øine, (eller) igjennembore (dens) Næse med Snarer?
20 Kan du drage Leviathan med en Krog, eller (drage) dens Tunge med en Snor, (som) du lader synke ned?
21 Kan du sætte en Krog i dens Næse, eller bore dens Kindbeen igjennem med en Preen?
15 Thi Bjergene bære Foder til den, og alle (vilde) Dyr paa Marken lege der.
16 Den ligger under (Træer, som give) Skygge, i Skjul, i Rør og Dynd.
21 Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd.
22 Den gjør, at det Dybe syder som en Gryde, den gjør Havet som en Salve.
23 Den gjør, at Stien skinner efter den, saa man maatte holde Afgrunden for graa.
24 Der er Ingen, som kan lignes ved den paa Jorden, den, som er skabt (til at være) uden Rædsel.
15 Dens Hjerte er fast som en Steen, ja fast som et Stykke af den underste (Møllesteen).
19 Den handler haardt med sine Unger, (ligesom de vare) ikke dens; dens Arbeide er forgjæves, (fordi den er) uden Frygt.
20 Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.
21 Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.
7 Det ene er (saa) nær ved det andet, at der ikke kan komme Veir imellem dem.
17 Hans Rødder groe i hverandre hos et Væld, han seer, (at hans) Huus er paa Stene.
7 Saa var han deilig ved sin Storhed, ved sine lange Grene; thi hans Rod var hos meget Vand.
8 Cederne i Guds Have formørkede ikke hans (ypperlige Anseelse), Fyrretræerne vare ikke at ligne ved hans (smaae) Grene, og Castanietræerne vare ikke som hans (skjønne) Grene; der var intet Træ i Guds Have ligt med ham i hans Deilighed.
26 Han løber med (en oprakt) Hals imod ham, med sine tykke (og) høie Skjolde;
23 Kan du gjøre, at den bevæges som en Græshoppe? dens Næses Magt er heel forfærdelig.
5 Herrens Røst sønderbryder Cedere, og Herren haver sønderbrudt Cedere paa Libanon.
6 Og den gjør, at de springe som en Kalv, Libanon og Sirjon som en ung Eenhjørning.
1 Der er Ingen (saa) grum, at han tør opvække den, og hvo er da den, der vilde bestaae for mit Ansigt?
2 Hvo er kommen mig tilforn, at jeg skulde betale (ham det)? hvad der er under al Himmelen, det er mit.
12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
13 Ved hans Aand ere Himlene deilige, hans Haand haver beredt Stangslangen.
14 Hans Hænder ere (som) Guldringe, fyldte med Turkous; hans Bug er (som) skinnende Elfenbeen, bedækket med Saphirer.
15 Hans Laar ere (som) Marmorstøtter, grundfæstede paa Fødder af det (fine) Guld; hans Skikkelse er som Libanons, udvalgt som Cedertræernes.
18 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
19 Der skal ingen Piil jage den paa Flugt, Slyngestene ere blevne forvandlede for den til Halm.
9 Han lægger sin Haand paa den haarde Steen, han omkaster Bjergene fra Roden af.
30 En stærk Løve, (som er) vældig iblandt Dyrene og vil ikke vende tilbage for Nogens Ansigt,
23 Mon den skal gjøre en Pagt med dig, at du kan tage den til en Tjener evindelig?
24 Kan du lege med den som med en Fugl, eller binde den hos dine (unge) Piger?
12 Hvor er Løvernes Bolig og den Føde for de unge Løver, der hvor Løven, den gamle Løve, ja Løvens Unge gik, og der var Ingen, som forfærdede?
13 Hans Skytter omringede mig, han sønderskar mine Nyrer og sparede ikke; han udgød min Galde paa Jorden.
34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
10 Du ryddede (Landet) for det og lod dets Rødder rodfæstes, og det opfyldte Landet.
12 Dens Aande kan stikke Ild paa Kul, og en Lue udgaaer af dens Mund.
12 Han er lig en Løve, der begjærer at røve, og som en ung Løve, der bliver i Skjul.
5 Derfor blev hans Væxt høiere end alle Træerne paa Marken, og der bleve mange (smaae) Grene derpaa, og de (skjønne) Grene derpaa bleve lange for det meget Vand, der han udskjød (sine Qviste).
8 Hvo haver ladet det vilde Æsel gaae frit, og hvo løste Skovæslets Baand?
3 See, Assur var (som) en Ceder paa Libanon, deilig med Grene, og (som) en, Skov, der giver Skygge, og høi af Væxt, og hans Top var iblandt tykke (Qviste).
10 Løvens Brølen og den (grumme) Løves Røst (stilledes), og de unge Løvers Tænder ere knuste.
14 (saa skal dog) hans Brøde forvandles i hans Liv, (det skal blive) til Øglegalde inden i ham.
9 I Bjerge og alle Høie, frugtbare Træer og alle Cedere!
33 den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.