Jobs bok 41:15

Original Norsk Bibel 1866

Dens Hjerte er fast som en Steen, ja fast som et Stykke af den underste (Møllesteen).

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jer 9:23 : 23 Saa sagde Herren: En Viis rose sig ikke af sin Viisdom, og en Stærk rose sig ikke af sin Styrke, en Rig rose sig ikke af sin Rigdom;
  • Åp 5:2-3 : 2 Og jeg saae en vældig Engel, som udraabte med høi Røst: Hvo er værdig til at oplade Bogen og bryde dens Segl? 3 Og Ingen i Himmelen, ei heller paa Jorden, ei heller under Jorden, formaaede at oplade Bogen eller at betragte den.
  • Åp 5:5 : 5 Og En af de Ældste sagde til mig: Græd ikke! see, Løven, som er af Judæ Stamme, den Davids Rod, haver vundet Seier til at oplade Bogen og bryde dens syv Segl.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    16For dens Høihed grue de Stærke; fordi den sønderbryder (Alt), rense de sig fra Synd.

    17Antaster (Nogen) den med Sværd, (da) bestaaer det ikke, (ei heller) Spyd, Kastegevær eller Pantser.

    18Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.

    19Der skal ingen Piil jage den paa Flugt, Slyngestene ere blevne forvandlede for den til Halm.

    20Skud agtes som Halm, og den leer ad det bævende Glavind.

    21Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd.

    22Den gjør, at det Dybe syder som en Gryde, den gjør Havet som en Salve.

    23Den gjør, at Stien skinner efter den, saa man maatte holde Afgrunden for graa.

    24Der er Ingen, som kan lignes ved den paa Jorden, den, som er skabt (til at være) uden Rædsel.

    25Den seer (ned paa) alt Høit, den er en Konge over alle Hovmodige.

  • 79%

    12Dens Aande kan stikke Ild paa Kul, og en Lue udgaaer af dens Mund.

    13I dens Hals bliver Styrke varagtig, og Angest hopper for ved den.

    14Dens Kjøds Stykker hænge ved (hverandre); det er fast paa den, det kan ikke bevæges.

  • 73%

    6(Dens) stærke Skjolde ere prægtige, (hvert af dem) er tillukket (som) med et fast Segl.

    7Det ene er (saa) nær ved det andet, at der ikke kan komme Veir imellem dem.

  • 72%

    16Den ligger under (Træer, som give) Skygge, i Skjul, i Rør og Dynd.

    17(Træer, som give) Skygge, skjule den, (ethvert med) sin Skygge; Vidierne ved Bækken ere omkring den.

    18See, den kan med Vold tilbageholde en Flod (og) haster ikke, den fordrister sig til at kunne opøse Jordanen med sin Mund.

  • 71%

    1Der er Ingen (saa) grum, at han tør opvække den, og hvo er da den, der vilde bestaae for mit Ansigt?

    2Hvo er kommen mig tilforn, at jeg skulde betale (ham det)? hvad der er under al Himmelen, det er mit.

  • 10De lukke til med deres Fedme, de tale med deres Mund af Hovmod.

  • 69%

    12Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.

    13Ved hans Aand ere Himlene deilige, hans Haand haver beredt Stangslangen.

  • 24Kan du lege med den som med en Fugl, eller binde den hos dine (unge) Piger?

  • 69%

    26Han løber med (en oprakt) Hals imod ham, med sine tykke (og) høie Skjolde;

    27thi han haver skjult sit Ansigt med Fedme og gjort Folder paa (sin) Lænd.

  • 69%

    20Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.

    21Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.

  • 34Er det ikke gjemt hos mig, (ja) beseglet i mine Liggendefæ?

  • 8Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv?

  • 6Derfor haver Hovmod prydet dem som en Kjæde, Vold skjuler dem (som) et Smykke.

  • 25(Anlangende) dette store og vide (og) brede Hav, der vrimler det, og der er ikke Tal paa, der ere levende (Fiske), de smaae med de store.

  • 15Han drager dem op allesammen med en Krog, samler dem i sit Vod og sanker dem i sit Garn; derfor skal han glæde og fryde sig.

  • 14See, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.

  • 67%

    7Han besegler (derved) hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Gjerning, skulle kjende det.

    8Og et (vildt) Dyr maa gaae i (Kulen), hvor det lurer, og blive i sine Boliger.

  • 1Paa den samme Dag skal Herren hjemsøge med sit det haarde og det store og stærke Sværd over Leviathan, (som er) en Stangslange, ja over Leviathan, (som er) en bugtet Slange, og han skal ihjelslaae Dragen, som er i Havet.

  • 10Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare.

  • 30Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.

  • 17at Mennesket skal borttage sin Gjerning, og at han maa skjule Hovmodighed for en Mand,

  • 13Dens Been ere (som) stærkt Kobber, (ja) dens Been ere ligesom en Jernstang.

  • 7Lover Herren fra Jorden, I Drager og alle Afgrunde!

  • 10Løvens Brølen og den (grumme) Løves Røst (stilledes), og de unge Løvers Tænder ere knuste.

  • 24En stolt Hovmodig, hans Navn er en Spotter, han gjør (sin Gjerning) med Hovmodighed (og) Grumhed.

  • 13(om) han vilde spare den og ikke forlade den, og vilde holde den tilbage inden i sin Gane,

  • 12Alt det, som ikke haver Finne og Skjæl i Vandet, det skal være eder en Vederstyggelighed.