Job 41:14

Original Norsk Bibel 1866

Dens Kjøds Stykker hænge ved (hverandre); det er fast paa den, det kan ikke bevæges.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 38:10 : 10 der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor),
  • Sal 57:4 : 4 Han skal sende fra Himmelen og frelse mig, han beskjæmmede den, som vilde opsluge mig. Sela. Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
  • Sal 58:6 : 6 at den ikke skal høre paa deres Røst, som hviske, (eller) paa den Maners, som er udlært paa at mane.
  • Ordsp 30:14 : 14 en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive til at fortære de Elendige af Landet og de Fattige iblandt Menneskene.
  • Fork 12:4 : 4 og begge Døre til Gaden lukkes, naar Røsten i Møllen bliver lav, og man opstaaer, naar Fuglen synger, og alle Sangens Døttre bøie sig,
  • Dan 7:7 : 7 Efter dette saae jeg i Nattesynerne, og see, det fjerde Dyr var forfærdeligt og forskrækkeligt og meget stærkt, og havde store Jerntænder, det aad og knuste og nedtraadte det Overblevne med sine Fødder, og det var anderledes end alle de Dyr, som vare før det, og det havde ti Horn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    12 Dens Aande kan stikke Ild paa Kul, og en Lue udgaaer af dens Mund.

    13 I dens Hals bliver Styrke varagtig, og Angest hopper for ved den.

  • 79%

    15 Dens Hjerte er fast som en Steen, ja fast som et Stykke af den underste (Møllesteen).

    16 For dens Høihed grue de Stærke; fordi den sønderbryder (Alt), rense de sig fra Synd.

  • 10 Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare.

  • 75%

    1 Der er Ingen (saa) grum, at han tør opvække den, og hvo er da den, der vilde bestaae for mit Ansigt?

    2 Hvo er kommen mig tilforn, at jeg skulde betale (ham det)? hvad der er under al Himmelen, det er mit.

  • 74%

    20 Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.

    21 Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.

    22 Kan du give Hesten Styrke, eller iføre dens Hals med Vrinsken?

  • 7 Det ene er (saa) nær ved det andet, at der ikke kan komme Veir imellem dem.

  • 72%

    18 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.

    19 Der skal ingen Piil jage den paa Flugt, Slyngestene ere blevne forvandlede for den til Halm.

    20 Skud agtes som Halm, og den leer ad det bævende Glavind.

    21 Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd.

    22 Den gjør, at det Dybe syder som en Gryde, den gjør Havet som en Salve.

    23 Den gjør, at Stien skinner efter den, saa man maatte holde Afgrunden for graa.

  • 14 en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive til at fortære de Elendige af Landet og de Fattige iblandt Menneskene.

  • 6 at den ikke skal høre paa deres Røst, som hviske, (eller) paa den Maners, som er udlært paa at mane.

  • 14 See, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.

  • 10 Løvens Brølen og den (grumme) Løves Røst (stilledes), og de unge Løvers Tænder ere knuste.

  • 6 Thi et Folk drager op i mit Land, (som er) mægtigt, og (der er) ikke Tal paa; det haver Tænder som en Løves Tænder, og haver en gammel Løves Kindtænder.

  • 24 Kan du lege med den som med en Fugl, eller binde den hos dine (unge) Piger?

  • 9 Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.

  • 31 Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham?

  • 17 Og jeg sønderbrød den Uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte kaste Rovet af sine Tænder.

  • 3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.

  • 68%

    18 See, den kan med Vold tilbageholde en Flod (og) haster ikke, den fordrister sig til at kunne opøse Jordanen med sin Mund.

    19 Kan (Nogen) fange den i dens Øine, (eller) igjennembore (dens) Næse med Snarer?

  • 13 Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig.

  • 11 Forskrækkelser skulle forfærde ham trindt omkring, og de skulle drive ham hid og did, hvor han gaaer.

  • 17 Have Dødens Porte aabnet sig for dig, eller kan du see Dødens Skygges Porte?

  • 6 Dine Tænder ere som en Faarehjords, der kommer fra Svømmestedet, de, som føde allesammen Tvillinger, og der er intet ufrugtbart iblandt dem.

  • 14 See, disse ere de yderste (Parter) af hans Veie, og hvor lidet er det Ord, som vi have hørt om ham? hvo skulde da kunne forstaae sig paa hans Magts Torden?

  • 2 Hører flittig hans Røsts Bevægelse, og (hvad for) Tale der udgaaer af hans Mund.

  • 10 Om han omskifter og indelukker eller forsamler, hvo vil da vende ham tilbage (derfra)?

  • 8 Og de havde Haar som Qvinders Haar, og deres Tænder vare som Løvers.

  • 25 Den seer (ned paa) alt Høit, den er en Konge over alle Hovmodige.

  • 12 Den Ugudelige tænker Skalkhed imod den Retfærdige og skjærer med sine Tænder over ham.

  • 24 (Dens Fødder) grave i Dalen, og den glæder sig ved sin Kraft; den kan udgaae imod den, (som bærer) Rustning.

  • 9 Der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham.

  • 8 Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv?

  • 22 Af Norden kommer Guld; (men o, hvad er der) en forfærdelig Majestæt hos Gud!

  • 7 Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.

  • 4 Han er viis af Hjertet og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?

  • 8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

  • 20 Mine Been hænge ved min Hud og ved mit Kjød, og (neppe) er jeg undkommen med mine Tænders Hud.

  • 14 Hans Tillid skal oprykkes af hans Paulun, og man skal komme ham til at gaae til Forskrækkelsers Konge.