Job 29:17

Original Norsk Bibel 1866

Og jeg sønderbrød den Uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte kaste Rovet af sine Tænder.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 3:7 : 7 Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.
  • Ordsp 30:14 : 14 en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive til at fortære de Elendige af Landet og de Fattige iblandt Menneskene.
  • Sal 58:8 : 8 Lad dem henflyde som Vand, lad dem gaae bort for sig (selv); naar (den Onde) spænder (Buen og skyder) med sine Pile, (saa lad dem være,) som de vare afhugne.
  • 1 Sam 17:35 : 35 Og jeg gik ud efter den og slog den, og reddede det af dens Mund; og den stod op imod mig, men jeg holdt fast ved dens Skjæg, og slog den og dræbte den.
  • Sal 124:6 : 6 Lovet være Herren, som ikke gav os til Rov for deres Tænder!
  • Sal 124:3 : 3 da havde de opslugt os levende, der deres Vrede var optændt imod os;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    15 Jeg var den Blindes Øine, og jeg var den Lammes Fødder.

    16 Jeg var de Fattiges Fader, og den Tvistighed, som jeg ikke vidste, den undersøgte jeg.

  • 6 at den ikke skal høre paa deres Røst, som hviske, (eller) paa den Maners, som er udlært paa at mane.

  • 14 en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive til at fortære de Elendige af Landet og de Fattige iblandt Menneskene.

  • 7 Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.

  • 74%

    11 Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd.

    12 Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper.

    13 Hans Velsignelse, som (ellers) maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkers Hjerte.

  • 12 Den Ugudelige tænker Skalkhed imod den Retfærdige og skjærer med sine Tænder over ham.

  • 10 Løvens Brølen og den (grumme) Løves Røst (stilledes), og de unge Løvers Tænder ere knuste.

  • 20 Mine Been hænge ved min Hud og ved mit Kjød, og (neppe) er jeg undkommen med mine Tænders Hud.

  • 35 Og jeg gik ud efter den og slog den, og reddede det af dens Mund; og den stod op imod mig, men jeg holdt fast ved dens Skjæg, og slog den og dræbte den.

  • 15 Sønderbryd de Ugudeliges Arm og (anlangende) den Onde, randsag hans Ugudelighed, (indtil) du ikke finder den (mere).

  • 16 Og han knuste mine Tænder med Gruus, han nedtrykkede mig i Asken.

  • 14 Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?

  • 29 dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham,

  • 12 Jeg var rolig, men han sønderrev mig, og tog fat paa min Nakke og sønderslog mig, og opreiste mig sig til et Maal.

  • 18 Og jeg sagde: Jeg vil opgive Aanden i min Rede, og gjøre Dagene mangfoldige som Sand.

  • 29 Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig tilbage ad den Vei, som du kom paa.

  • 71%

    21 dersom jeg haver rørt min Haand imod en Faderløs, naar jeg saae Hjælp for mig i Porten,

    22 da falde min Skulder fra Skulderbladet, og min Arm sønderbrydes fra Armpiben.

  • 9 Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.

  • 71%

    15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.

    16 Iblandt Øienskalke, som bespotte for en Kages Skyld, skare de med deres Tænder over mig.

  • 9 De rive en Faderløs fra Brystet, og (det, som) den Nødtørftige (haver) paa sig, tage de til Pant.

  • 41 Naar jeg skjærper mit Sværds Lynild, og min Haand griber til Ret, da vil jeg lade Hevnen komme igjen paa mine Fjender, og jeg vil betale dem, som mig hade.

  • 39 Hvad, som var revet, haver jeg ikke baaret til dig, jeg betalte det, du krævede det af min Haand; (iligemaade) det, som enten var stjaalet om Dagen, eller stjaalet om Natten.

  • 13 Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig.

  • 17 og haver jeg ædet min Mundbid for mig alene, saa at den Faderløse ikke aad deraf,

  • 23 Thi Herren skal udføre deres Sag, og berøve deres Sjæl, som berøve dem.

  • 11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.

  • 9 Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.

  • 14 Og min Haand haver fundet Folkenes Gods som en Rede, og jeg, jeg haver sanket alt Landet, som man sanker Æg, der ere forladte, og der var Ingen, som rørte en Vinge, og som oplod Næb, og som qviddrede.

  • 17 Thi de Ugudeliges Arme skulle sønderbrydes, men Herren opholder de Retfærdige.

  • 38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver fortæret dem.

  • 6 Thi et Folk drager op i mit Land, (som er) mægtigt, og (der er) ikke Tal paa; det haver Tænder som en Løves Tænder, og haver en gammel Løves Kindtænder.

  • 28 Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig ad den Vei tilbage, som du kom paa.

  • 17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.

  • 42 De raabte, men der var ingen Frelser, — til Herren, men han svarede dem ikke.

  • 31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.

  • 8 Jeg mødte dem som en Bjørn, den Ungerne ere tagne fra, og sønderrev deres Hjertes Lukke; og der fortærede jeg dem som en gammel Løve; (vilde) Dyr paa Marken sønderreve dem.

  • 2 til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.

  • 9 Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, bytte Rovet; min Sjæls Lyst skal stilles paa dem; jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal fordærve dem.

  • 10 Alle mine Been skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en Elendig fra den, som er ham for stærk, ja en Elendig og Fattig fra den, som ham røver.

  • 14 Dens Kjøds Stykker hænge ved (hverandre); det er fast paa den, det kan ikke bevæges.

  • 29 I de samme Dage skulle de ikke sige ydermere: Fædrene aade sure Druer, og Børnenes Tænder ømmedes.

  • 12 Hvor er Løvernes Bolig og den Føde for de unge Løver, der hvor Løven, den gamle Løve, ja Løvens Unge gik, og der var Ingen, som forfærdede?

  • 9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.

  • 41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.

  • 4 Men jeg vil lægge Kroge i dine Kjæver, og lade Fiske i dine Strømme hænge ved dine Skjæl; og jeg vil drage dig op midt af dine Strømme, og alle Fiske i dine Strømme skulle hænge ved dine Skjel.