Job 31:17
og haver jeg ædet min Mundbid for mig alene, saa at den Faderløse ikke aad deraf,
og haver jeg ædet min Mundbid for mig alene, saa at den Faderløse ikke aad deraf,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Dersom jeg haver negtet de Ringes Begjæring og fortæret Enkernes Øine,
18 — thi han er opvoxen hos mig af min Ungdom som hos en Fader, og af min Moders Liv haver jeg ledet hende —
19 dersom jeg haver seet En omkomme, fordi (han) ikke (havde) Klæder, og (gav) ikke den Fattige et Dække,
20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, da han varmede sig af mine Faars Uld,
21 dersom jeg haver rørt min Haand imod en Faderløs, naar jeg saae Hjælp for mig i Porten,
22 da falde min Skulder fra Skulderbladet, og min Arm sønderbrydes fra Armpiben.
12 Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper.
13 Hans Velsignelse, som (ellers) maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkers Hjerte.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.
39 dersom jeg haver ædet dets Formue uden Penge, og gjort, at dets Eiermænd maatte udblæse Sjælen,
16 Jeg var de Fattiges Fader, og den Tvistighed, som jeg ikke vidste, den undersøgte jeg.
17 Og jeg sønderbrød den Uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte kaste Rovet af sine Tænder.
9 De rive en Faderløs fra Brystet, og (det, som) den Nødtørftige (haver) paa sig, tage de til Pant.
10 De lade en Nøgen gaae uden Klæder, og de tage et Neg fra den Hungrige.
3 Vi ere faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
11 Forlad dine Faderløse, jeg, jeg vil lade dem leve, og dine Enker skulle forlade sig paa mig.
16 og forfordeler ingen Mand, beholder ikke Pant og røver ikke (noget) Rov, giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,
25 Jeg har været ung og er bleven gammel, men jeg haver ikke seet en Retfærdig forladt, eller hans Sæd søge efter Brød.
7 Du gav ikke den Trætte Vand at drikke, og negtede en Hungrig Brød.
7 De ringeagtede Fader og Moder i dig, de handlede med Vold imod den Fremmede midt udi dig, de forfordelede Faderløs og Enke i dig.
14 Du seer (det), thi du, du skuer den Møie og Fortræd, saa at man giver (Sagen) i din Haand; den Svage forlader sig paa dig, du, du har været den Faderløses Hjælper.
2 til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.
27 Ja, I overfalde den Faderløse, og grave (en Grav) imod eders Næste.
22 I skulle ikke plage nogen Enke eller Faderløs.
29 dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham,
30 — jeg tilstedede ikke min Gane at synde, at begjære ved Forbandelse hans Sjæl —
31 dersom ikke Mændene i mit Paulun have sagt: Hvor finder man Nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kjød?
8 da maa jeg saae, men en Anden æde det, og min Afkom maa oprykkes med Rod.
25 Græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? min Sjæl ynkedes over den Fattige.
7 og som ikke forfordeler Nogen, som giver den sit Pant igjen, (som man er) skyldig, som røver ikke Rov, som giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,
10 Flyt ikke tilbage det gamle Landemærke, og kom ikke paa de Faderløses Ager.
23 Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.
3 Thi (ogsaa) jeg var min Faders Søn, øm og (som) den Eneste for min Moder.
17 Du skal ikke bøie Retten for den Fremmede, den Faderløse, og ei tage en Enkes Klæder til Pant.
13 Men naar en Præsts Datter bliver Enke eller Uddreven, og hun haver ingen Sæd, og hun vender tilbage til sin Faders Huus, ligesom i hendes Ungdom, da maa hun æde af sin Faders Brød; men ingen Fremmed maa æde deraf.
9 Jeg maatte ellers maaskee mættes og negte (dig) og sige: Hvo er Herren? eller om jeg blev arm, da maatte jeg stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
14 Jeg haver Intet ædet deraf i min Sorg, og Intet borttaget deraf til Ureenhed, og jeg haver Intet givet til en Død deraf; jeg haver været Herrens min Guds Røst lydig, jeg haver gjort efter alt det, som du haver budet mig.
3 De drive de Faderløses Asen bort, de tage en Enkes Oxe til Pant.
4 Den Diendes Tunge hænger ved hans Gane for Tørst; spæde Børn begjære Brød, der er Ingen, som meddeler dem (det).
3 Men den Fattige havde aldeles ikke uden et lidet Faar, som han havde kjøbt og havde født det op, og det var blevet stort hos ham og hos hans Børn tillige; det aad af hans Stykke (Brød) og drak af hans Bæger og laae i hans Skjød, og det var ham som en Datter.
10 Thi min Fader og min Moder forlode mig, men Herren skal samle mig (til sig).
27 og haver mit Hjerte ladet sig forlokke i Løndom, at min Mund haver kysset min Haand,
38 Jeg haver været hos dig disse tyve Aar; dine Faar og dine Gjeder have ikke været ufrugtsommelige, og Væderne af dit Qvæg haver jeg ikke ædet.
39 Hvad, som var revet, haver jeg ikke baaret til dig, jeg betalte det, du krævede det af min Haand; (iligemaade) det, som enten var stjaalet om Dagen, eller stjaalet om Natten.
4 Kjende de det ikke, alle de, som gjøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kalde ikke paa Herren.
13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig,
7 Min Sjæl vægrede sig ved at røre (derved); de ere mig som en usund Spise.
18 at skaffe den Faderløse og Ringe Ret, (at) man skal ikke ydermere blive ved (med Vold) at udstøde et Menneske af Landet.
15 Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.
9 Mine Fjender forhaane mig den ganske Dag; de, som ere galne paa mig, sværge ved mig.