5 Mosebok 26:14
Jeg haver Intet ædet deraf i min Sorg, og Intet borttaget deraf til Ureenhed, og jeg haver Intet givet til en Død deraf; jeg haver været Herrens min Guds Røst lydig, jeg haver gjort efter alt det, som du haver budet mig.
Jeg haver Intet ædet deraf i min Sorg, og Intet borttaget deraf til Ureenhed, og jeg haver Intet givet til en Død deraf; jeg haver været Herrens min Guds Røst lydig, jeg haver gjort efter alt det, som du haver budet mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 da skal du sige for Herrens din Guds Ansigt: Jeg haver borttaget det Hellige af Huset, og givet ogsaa Leviten og den Fremmede, den Faderløse og Enken det, efter alle dine Bud, som du haver budet mig; jeg haver ikke overtraadt og ikke glemt noget af dine Bud.
14 Men jeg sagde: Ak, Herre Herre! see, min Sjæl er ikke besmittet, og jeg haver ikke ædet fra min Ungdom og indtil nu Aadsel eller Sønderrevet, og der er ikke kommet ureent Kjød i min Mund.
15 See ned af din Helligheds Bolig, af Himmelen, og velsign dit Folk Israel og det Land, som du haver givet os, ligesom du haver svoret vore Fædre, et Land, som flyder med Melk og Honning.
16 Herren din Gud byder dig i denne Dag at gjøre disse Skikke og Rette; og du skal holde og gjøre dem i dit ganske Hjerte og i din ganske Sjæl.
17 Du haver idag tilsagt Herren, at han skal være din Gud, og at du vil vandre i hans Veie og holde hans Skikke og hans Bud og hans Rette, og at du vil høre hans Røst.
25 Du skal ikke æde det, at det maa gaae dig vel, og dine Børn efter dig, naar du haver gjort det, som ret er for Herrens Øine.
26 Dog (anlangende) de Ting, som du helliger, som høre dig til, og dine Løfter, (dem) skal du tage og komme til det Sted, som Herren skal udvælge.
6 som ikke æder paa Bjergene, og ikke opløfter sine Øine til Israels Huses (stygge) Afguder, og ikke besmitter sin Næstes Hustru, og ikke nærmer sig til en fraskilt Qvinde,
21 Og jeg haver idag givet eder (det) tilkjende, men I hørte ikke Herrens eders Guds Røst eller alt det, om hvilket han sendte mig til eder.
22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen (og vendt mig) fra min Gud.
23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.
21 Og han raabte til den Guds Mand, som var kommen fra Juda, og sagde: Saa sagde Herren: Fordi at du har været Herrens Mund gjenstridig og har ikke holdt det Bud, som Herren din Gud bød dig,
22 men du vendte tilbage og aad Brød og drak Vand paa det Sted, hvorom jeg sagde dig: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand, da skal dit Legeme ikke komme i dine Fædres Grav.
10 Og nu, see, jeg haver ført hid det Første af Landets Frugt, som du, Herre, haver givet mig; og du skal lade det blive for Herrens din Guds Ansigt, og tilbede for Herrens din Guds Ansigt.
2 Og han sagde til dem: I have holdt alt det, som Mose, Herrens Tjener, bød eder; og I have hørt min Røst i alt det, som jeg har budet eder.
3 I have ikke forladt eders Brødre i disse mange Aar indtil denne Dag; men I have taget vare paa den Varetægt, (som er) Herrens eders Guds Bud.
22 Thi jeg haver ikke talet med eders Fædre, ei heller befalet dem paa den Dag, jeg udførte dem af Ægypti Land, om Brændoffere og Slagtoffere.
12 Fra hans Læbers Bud er jeg og ikke afvegen, jeg gjemte hans Munds Tale mere end min Viis.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.
22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen, (og vendt mig) fra min Gud.
7 Vi have aldeles fordærvet os for dig, og ikke holdt de Bud og de Skikke og de Rette, som du haver budet Mose, din Tjener.
10 Og du skal høre Herrens din Guds Røst, og gjøre efter hans Bud og hans Skikke, hvilke jeg byder dig idag.
18 See, dets Blod er ikke bragt indenfor i Helligdommen; I skulde jo have ædet det paa et helligt (Sted), saasom jeg haver befalet.
19 Men Aron sagde til Mose: See, idag have de offret deres Syndoffer og deres Brændoffer for Herrens Ansigt, og mig er Sligt vederfaret; skulde jeg da æde Syndofferet idag, skulde det være godt for Herrens Øine?
17 Du maa ikke æde inden dine Porte Tiende af dit Korn og din nye Viin og din Olie, ei heller det Førstefødte af dit store Qvæg eller dit smaae Qvæg, ei heller noget af dine Løfter, som du haver lovet, eller af dine frivillige (Offere), eller af din Haands Opløftelse.
18 Men du skal æde det for Herrens din Guds Ansigt, paa det Sted, som Herren din Gud udvælger, du og din Søn og din Datter, og din Tjener og din Tjenestepige, og Leviten, som er i dine Porte; og du skal være glad for Herrens din Guds Ansigt i alt det, som du udrækker din Haand til.
19 Tag dig vare, at du ikke forlader Leviten, alle dine Dage i dit Land.
14 Ogsaa fra den Dag, da (Kongen) befoel mig at være deres Fyrste i Judæ Land, (nemlig) fra det tyvende Aar og indtil Kong Artaxerxes to og tredivte Aar, (det er) tolv Aar, aad jeg, (ja) jeg og mine Brødre, ikke Fyrstens Brød.
22 Og I skulle gjøre, saasom jeg gjorde; I skulle ikke skjule Skjægget over Munden, og ikke æde Folks Brød.
30 Det skal ædes paa den samme Dag, I skulle ikke levne deraf til om Morgenen; jeg er Herren.
31 Derfor skulle I holde mine Bud og gjøre dem; jeg er Herren.
14 Men paa det Sted, som Herren udvælger i een af dine Stammer, der skal du offre dine Brændoffere, og der skal du gjøre alt det, som jeg byder dig.
21 I maae intet Aadsel æde; du maa give den Fremmede det, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælg den Fremmede det, thi du er Herren din Gud et helligt Folk; du skal ikke koge et Kid i sin Moders Melk.
8 Men mine Brødre, som gik op med mig, mistrøstede Folkets Hjerte; men jeg efterfulgte Herren min Gud fuldkommeligen.
17 I skulle flitteligen holde Herrens eders Guds Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke, som han haver budet dig.
8 Han skal ikke æde Aadsel eller det, som er sønderrevet, at blive ureen paa det; jeg er Herren.
14 Men dersom I ikke lyde mig, og ikke gjøre alle disse Bud,
17 og haver jeg ædet min Mundbid for mig alene, saa at den Faderløse ikke aad deraf,
18 Og jeg faldt ned for Herrens Ansigt, som første (Gang), fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ei Vand, for alle eders Synders Skyld, som I syndede, at gjøre det Onde for Herrens Øine, at opirre ham.
34 Som man haver gjort paa denne Dag, (saaledes) befoel Herren at gjøre, til at gjøre Forligelse for eder.
26 Og Herren talede til Mose og sagde:
15 Du skal holde de usyrede Brøds Høitid, du skal æde usyrede Brød syv Dage, saasom jeg befoel dig, til den bestemte Tid, i Abib Maaned, thi i den drog du ud af Ægypten, og for mit Ansigt skal Ingen sees tomhændet;
18 Da bød jeg eder paa den samme Tid alle de Ord, som I skulle gjøre.
15 han æder ikke paa Bjergene, og opløfter ikke sine Øine til Israels Huses (stygge) Afguder, besmitter ikke sin Næstes Hustru,
16 og forfordeler ingen Mand, beholder ikke Pant og røver ikke (noget) Rov, giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,
8 Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget Vanhelligt eller Ureent i min Mund.
18 Thi du haver hørt Herrens din Guds Røst, at du skal holde alle hans Bud, som jeg befaler dig idag, at du skal gjøre det, som ret er for Herrens din Guds Øine.
32 Saa skulle I ikke bære Synd for den Sags Skyld, naar I opløfte det Bedste deraf, og I skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, at I skulle ikke døe.
12 Og han svarede og sagde: Skal jeg ikke tage vare paa at tale det, som Herren lægger i min Mund?
10 Og jeg stod paa Bjerget, som de første Dage, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter; og Herren hørte mig ogsaa denne Gang, Herren vilde ikke fordærve dig.