Job 29:12
Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper.
Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Hans Velsignelse, som (ellers) maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkers Hjerte.
15 Jeg var den Blindes Øine, og jeg var den Lammes Fødder.
16 Jeg var de Fattiges Fader, og den Tvistighed, som jeg ikke vidste, den undersøgte jeg.
17 Og jeg sønderbrød den Uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte kaste Rovet af sine Tænder.
12 Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.
13 Han skal spare den Ringe og Fattige, og frelse de Fattiges Sjæle.
11 Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd.
25 Græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? min Sjæl ynkedes over den Fattige.
21 dersom jeg haver rørt min Haand imod en Faderløs, naar jeg saae Hjælp for mig i Porten,
16 Dersom jeg haver negtet de Ringes Begjæring og fortæret Enkernes Øine,
17 og haver jeg ædet min Mundbid for mig alene, saa at den Faderløse ikke aad deraf,
18 — thi han er opvoxen hos mig af min Ungdom som hos en Fader, og af min Moders Liv haver jeg ledet hende —
19 dersom jeg haver seet En omkomme, fordi (han) ikke (havde) Klæder, og (gav) ikke den Fattige et Dække,
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.
15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.
14 Du seer (det), thi du, du skuer den Møie og Fortræd, saa at man giver (Sagen) i din Haand; den Svage forlader sig paa dig, du, du har været den Faderløses Hjælper.
3 Skaffer en Ringe og Faderløs Ret, hjælper en Elendig og Arm til Retfærdighed.
4 Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
28 at han maa lade den Ringes Skrig komme over ham, og han maa høre de Elendiges Skrig.
8 Oplad din Mund for den Stumme, for alle deres Sag, som skulle omkomme.
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.
10 Alle mine Been skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en Elendig fra den, som er ham for stærk, ja en Elendig og Fattig fra den, som ham røver.
13 Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
11 Forlad dine Faderløse, jeg, jeg vil lade dem leve, og dine Enker skulle forlade sig paa mig.
5 dem, som sige: Ved vor Tunge ville vi faae Overhaand, vore Læber (staae) med os; hvo er vor Herre?
12 En mundkaad Mand skal ikke befæstes paa Jorden; en ond, fortrædelig Mand, ham skal man jage, indtil (han er ganske) fordreven.
6 De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.
9 De rive en Faderløs fra Brystet, og (det, som) den Nødtørftige (haver) paa sig, tage de til Pant.
16 Han dømte en Elendigs og en Fattigs Sag; da (gik det) vel til; er det ikke at kjende mig? siger Herren.
22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
2 til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.
15 Men han frelser en Fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den Stærkes Haand.
6 Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
9 Herren bevarer de Fremmede, han opreiser Faderløse og Enker, men forvender de Ugudeliges Vei.
22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.
5 Synger Gud, synger hans Navn (Psalmer), baner (Veien) for ham, som farer paa de slette Marker; i Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.
5 Og jeg saae (mig) om, og der var ingen Hjælper, og jeg var forskrækket, og der var Ingen, som opholdt mig; men min Arm frelste mig, og min Grumhed, den opholdt mig.
1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.
7 som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet,
7 See, jeg raaber over Vold, og jeg bliver (dog) ikke bønhørt; jeg skriger, og der er ingen Ret.
18 at skaffe den Faderløse og Ringe Ret, (at) man skal ikke ydermere blive ved (med Vold) at udstøde et Menneske af Landet.
14 En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.
16 derfor, at han kom ikke ihu at gjøre Miskundhed, men han forfulgte en Elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
17 De Elendige og de Fattige lede efter Vand, og (der er) intet, deres Tunge forsmægtede af Tørst; jeg, Herren, jeg vil bønhøre dem, (jeg,) Israels Gud, jeg vil ikke forlade dem.
2 Hvad haver du hjulpet den, (som haver) ingen Kraft? frelste du den Arm, som (havde) ingen Styrke?
23 Dersom du plager dem, og de da raabe til mig, da skal jeg visseligen høre deres Raab.
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.
16 Thi Kongen skal høre det, for at redde sin Tjenerinde af den Mands Haand, som vil udslette mig og min Søn tillige fra Guds Arv.