Salmene 109:22

Original Norsk Bibel 1866

Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 40:17 : 17 Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Salighed, altid sige: Herren være storligen lovet.
  • Sal 86:1 : 1 Davids Bøn. Herre! bøi dit Øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig.
  • Sal 88:15-16 : 15 Hvorfor forkaster du, Herre! min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig. 16 Af Ungdom er jeg elendig, og (som den, der) opgiver Aanden; jeg bærer dine Forfærdelser, jeg maa tvivle (om Fremtiden).
  • Sal 102:4 : 4 Thi mine Dage ere forgangne som Røg, og mine Been ere brændte som et Brandsted.
  • Sal 102:17-20 : 17 naar Herren haver bygget Zion (og) skal sees i sin Ære, 18 (naar) han haver vendt sit Ansigt til den Eenliges Bøn, og ikke foragtet deres Bøn. 19 Dette skal skrives for den Slægt, (som) herefter (kommer), og det Folk, som skal skabes, skal love Herren. 20 Thi han saae ned af sin Helligdoms Høihed, Herren saae af Himmelen til Jorden,
  • Sal 109:16 : 16 derfor, at han kom ikke ihu at gjøre Miskundhed, men han forfulgte en Elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
  • Jes 53:3 : 3 (Han var) foragtet og holdt (snart) op (at være) iblandt Mænd, en Mand, (fuld af) Piner, og som havde forsøgt Sygdom; og som En, for hvilken man skjulte Ansigtet, var han foragtet, og vi agtede ham intet.
  • Matt 8:20 : 20 Og Jesus sagde til ham: Rævene have Huler og Himmelens Fugle Reder, men Menneskens Søn haver ikke Noget, hvortil han kan hælde sit Hoved.
  • Luk 22:44 : 44 Og der han stred hart (med Dødsangest), bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
  • Joh 12:27 : 27 Nu er min Sjæl forfærdet, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time! dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
  • 2 Kor 8:9 : 9 Thi I kjende vor Herres Jesu Christi Naade, at han for eders Skyld blev fattig, der han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige.
  • 2 Kong 4:27 : 27 Og der hun kom til den Guds Mand paa Bjerget, da holdt hun fast ved hans Fødder; da gik Gihesi frem at støde hende (derfra), og den Guds Mand sagde: Lad hende være, thi hendes Sjæl er beskeligen bedrøvet i hende, og Herren haver skjult det for mig og ikke givet mig det tilkjende.
  • Job 6:4 : 4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, hvis Forgift min Aand drikker; Guds Forfærdelser ere stillede mod mig.
  • Sal 22:6 : 6 Til dig raabte de og undkom; de forlode sig paa dig og bleve ikke beskjæmmede.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    8 Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød.

    9 Jeg er bleven svag og heel saare forstødt, jeg hyler for mit Hjertes Forstyrring.

    10 Herre! al min Begjæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

  • 17 Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Salighed, altid sige: Herren være storligen lovet.

  • 78%

    16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.

    17 Mit Hjertes Angester have (vidt) udbredt sig; udfør mig af mine Trængsler.

  • 78%

    9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).

    10 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.

  • 21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.

  • 1 Davids Bøn. Herre! bøi dit Øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig.

  • 5 Lad dem frydes og glædes i dig, alle, som søge dig, og lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storligen lovet!

  • 77%

    14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler.

    15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv.

    16 Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv.

  • 4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 16 derfor, at han kom ikke ihu at gjøre Miskundhed, men han forfulgte en Elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.

  • 20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.

  • 29 Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige.

  • 2 O Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig ikke i din Hastighed.

  • 22 Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handle med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er svagt.

  • 26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld.

  • 75%

    23 Jeg gaaer bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver udstødt som en Græshoppe.

    24 Mine Knæ rave af Faste, og mit Kjød er magert og haver ingen Fedme.

  • 75%

    4 Thi mine Dage ere forgangne som Røg, og mine Been ere brændte som et Brandsted.

    5 Mit Hjerte er slaget og tørret som en Urt, at jeg glemmer at æde mit Brød.

  • 22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 4 for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede.

  • 21 Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,

  • 20 Du, du veed min Forhaanelse og min Skam og min Skjændsel; alle mine Modstandere ere for dig.

  • 25 Græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? min Sjæl ynkedes over den Fattige.

  • 17 Thi jeg sagde: At de dog ikke maatte glæde sig over mig! naar min Fod snubler, gjøre de sig store imod mig.

  • 10 Alle mine Been skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en Elendig fra den, som er ham for stærk, ja en Elendig og Fattig fra den, som ham røver.

  • 3 Jeg er sunken i dybt (og) skident Dynd, hvor man ei kan staae; jeg er kommen i meget dybt Vand, og Strømmen overskyllede mig.

  • 19 Vee mig for min Forstyrrelse! mit Saar er (meget) svagt; men jeg, jeg sagde: Visseligen, denne er en Sygdom, og jeg maa bære den.

  • 6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.

  • 12 Du, Herre! hold ikke din Barmhjertighed tilbage fra mig; lad din Miskundhed og din Sandhed bevare mig altid.

  • 19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.

  • 13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.

  • 1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.

  • 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.

  • 107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.

  • 4 Herren skal opholde ham paa (hans) Sygeseng; du omvender alt hans Leie i hans Sygdom.

  • 11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.

  • 10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?

  • 4 Der min Aand var forsmægtet i mig, da kjendte du min Sti; de skjulte en Strikke for mig paa Veien, som jeg skulde gaae paa.

  • 17 Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.

  • 10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.

  • 16 Derfor udgyder nu min Sjæl sig over mig, Elendigheds Dage angribe mig.

  • 12 Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper.