Ordspråkene 4:3
Thi (ogsaa) jeg var min Faders Søn, øm og (som) den Eneste for min Moder.
Thi (ogsaa) jeg var min Faders Søn, øm og (som) den Eneste for min Moder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
17 og haver jeg ædet min Mundbid for mig alene, saa at den Faderløse ikke aad deraf,
18 — thi han er opvoxen hos mig af min Ungdom som hos en Fader, og af min Moders Liv haver jeg ledet hende —
1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
2 Thi jeg haver givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
30 da var jeg hos ham (som) den, der opfostrer, og var (hans) store Lyst hver Dag, som legede altid for hans Ansigt,
31 som legede paa hans Jords Kreds, og min store Lyst var hos Menneskens Børn.
32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
4 Der jeg kom lidet frem fra dem, fandt jeg den, som min Sjæl elsker; jeg greb ham, og vil ikke lade ham fare, indtil jeg faaer ledet ham til min Moders Huus, og til hendes inderste Kammer, som undfangede mig.
4 Skulde du ikke fra nu af kalde mig: Min Fader! du er min Ungdoms Leder.
25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende fryde sig, som fødte dig.
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.
1 Gid du var min Broder, som diede min Moders Bryst! (gid) jeg maatte finde dig paa Gaden! (da) skulde jeg kysse dig, og de skulde ikke foragte mig.
2 Jeg vilde lede dig, jeg vilde føre dig til min Moders Huus, du skal oplære mig; jeg vil give dig at drikke af krydret Viin, af mit Granatæbles Most.
2 Hvad, min Søn! og hvad, du mit Livs Søn! ja hvad, mine Løfters Søn?
1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv),
8 Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.
13 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil ikke lade min Miskundhed vige fra ham, saasom jeg lod den vige fra ham, som var før dig.
12 Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.
14 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, hvilken, naar han handler ilde, da vil jeg straffe ham med Menneskens Riis og med Menneskens Børns Plager.
4 ligesom da jeg var i min Ungdoms Dage, der Guds Løndom var over mit Paulun;
5 da den Almægtige endnu var hos mig, da mine Drenge vare omkring mig;
10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
11 Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,
10 Thi min Fader og min Moder forlode mig, men Herren skal samle mig (til sig).
6 Jeg haver fast forladt mig paa dig fra (Moders) Liv, du drog mig af min Moders Liv; min Ros er altid om dig.
14 Jeg omgikkes (med ham), som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder (og var) nedbøiet som En, der sørger over (sin) Moder.
1 Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
9 Han haver væltet (sin Omhu) paa Herren, han befrie ham; han redde ham, efterdi han haver Lyst til ham!
10 Du er dog den, som drog mig af (Moders) Liv, som gjorde, at jeg forlod mig (paa dig, der jeg laae) ved min Moders Bryst.
10 fordi den ikke lukkede min (Moders) Livs Døre, og ikke skjulte Møie for mine Øine.
5 Thi jeg, jeg kjender mine Overtrædelser, og min Synd er altid for mig.
16 Jeg var de Fattiges Fader, og den Tvistighed, som jeg ikke vidste, den undersøgte jeg.
1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
1 Der Israel var ung, da Havde jeg ham kjær, og jeg kaldte min Søn af Ægypten.
16 eller jeg havde ikke været til som et skjult utidigt Foster, som de spæde Børn, der ikke have seet Lyset.
19 Og jeg, jeg sagde: Hvorledes vil jeg forskaffe dig Børn og give dig et ønskeligt Land, en deilig Arv, som er Hedningernes Hæres? og jeg sagde: Min Fader skal du kalde mig, og ikke vende dig tilbage fra mig.
19 Og det sagde til sin Fader: Mit Hoved, mit Hoved! og han sagde til en Dreng: Bær ham til sin Moder.
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
17 at man ikke dræbte mig fra (Moders) Liv, eller at min Moder (ikke) blev min Grav, og hendes Liv (ikke) frugtsommeligt evindeligen!
1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.