1 Mosebok 31:39
Hvad, som var revet, haver jeg ikke baaret til dig, jeg betalte det, du krævede det af min Haand; (iligemaade) det, som enten var stjaalet om Dagen, eller stjaalet om Natten.
Hvad, som var revet, haver jeg ikke baaret til dig, jeg betalte det, du krævede det af min Haand; (iligemaade) det, som enten var stjaalet om Dagen, eller stjaalet om Natten.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
40 Naar jeg var om Dagen (paa Marken), fortærede Heden mig, og Kulde om Natten, og der kom ikke Søvn i mine Øine
41 Det er nu tyve Aar, jeg er i dit Huus, jeg haver tjent fjorten Aar for dine tvende Døttre, og sex Aar for dit Qvæg, og du haver forvendt min Løn ti Gange.
42 Dersom ikke min Faders Gud, Abrahams Gud, og Isaks Rædsel havde været med mig, sandelig, du havde nu ladet mig fare tomhændet; Gud haver seet min Elendighed og mine Hænders Møie, og straffede dig igaar Nat.
37 Efterdi du haver følet og randsaget alt mit Tøi, hvad haver du fundet af alt dit Huses Tøi? læg det her for mine Brødre og dine Brødre, at de maae dømme imellem os to.
38 Jeg haver været hos dig disse tyve Aar; dine Faar og dine Gjeder have ikke været ufrugtsommelige, og Væderne af dit Qvæg haver jeg ikke ædet.
38 Dersom mit Land raaber imod mig, og dets Furer græde tilsammen,
39 dersom jeg haver ædet dets Formue uden Penge, og gjort, at dets Eiermænd maatte udblæse Sjælen,
10 Naar Nogen flyer til sin Næste Asen eller Oxe eller Lam eller noget Bæst at forvare, og det døer, eller det fordærves, eller det bortføres, at Ingen det seer,
11 da skal Herrens Ed være imellem dem begge, om han ikke haver lagt sin Haand paa sin Næstes Gods; og den skal dets Eiermand antage, og (den Anden) skal ikke betale.
12 Men bliver det stjaalet fra ham, da skal han betale dets Eiermand det.
13 Men bliver det sønderrevet, da skal han føre det til et Vidne; han skal ikke betale det, som er sønderrevet.
31 Og han sagde: Hvad skal jeg give dig? og Jakob sagde: Du skal ikke give mig Noget; dersom du vil gjøre mig dette Stykke, saa vil jeg fremdeles føde og vogte dine Faar.
32 Jeg vil idag gaae igjennem al din Hjord og skille derfra alle spættede og spraglede Faar, og alle sorte Faar iblandt Lammene, og spraglede og spættede iblandt Gjederne; og dette skal være min Løn.
33 Saa skal min Retfærdighed svare for mig idag eller imorgen, naar det kommer til min Løn for dit Aasyn; hvad, som ikke er spættet og spraglet iblandt Gjederne, og sort iblandt Lammene, det (skal agtes) stjaalet hos mig.
8 Naar han saa sagde: De Spættede skulle være din Løn, da fødte alt Qvæget Spættede; og naar han saa sagde: De Brogede skulle være din Løn, da fødte alt Qvæget Brogede.
9 Og Gud haver borttaget eders Faders Fæ og givet mig.
19 dersom jeg haver seet En omkomme, fordi (han) ikke (havde) Klæder, og (gav) ikke den Fattige et Dække,
20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, da han varmede sig af mine Faars Uld,
21 dersom jeg haver rørt min Haand imod en Faderløs, naar jeg saae Hjælp for mig i Porten,
28 Og den Ene gik ud fra mig, og jeg sagde: Visseligen er han aldeles reven (ihjel); og jeg haver ikke seet ham hidindtil.
29 Dersom I toge ogsaa denne fra mit Ansigt, og han kom til Ulykke, da førte I mine graae Haar med Ulykke ned i Graven.
30 Og nu, du vilde endeligen vandre, efterdi du længtes saare til din Faders Huus, hvi haver du stjaalet mine Guder?
5 Dersom Tyve (vare komne) til dig, dersom Ødelæggere vare komne om Natten, — hvorledes er du udryddet? — mon de ikke (da) skulde have stjaalet (saa meget, som var) nok for dem? om Viinhøstere vare komne til dig, havde de ikke ladet (nogle) Viinqviste blive tilovers?
3 See, her er jeg, svarer imod mig for Herren og for hans Salvede: Hvis Oxe har jeg taget, og hvis Asen har jeg taget, og hvem har jeg gjort Vold, hvem har jeg fortrykt, og af hvis Haand har jeg taget Gave og derfor skjult mine Øine? — saa vil jeg give eder det igjen.
4 Da sagde de: Du har hverken gjort os Vold, ei heller fortrykt os, og ei taget Noget af Nogens Haand.
22 Mon jeg haver sagt: Giver mig hid, og skjænker (Noget) for min Skyld af eders Formue?
13 Jeg stillede mig indtil om Morgenen; som en Løve, saa sønderbryder han alle mine Been; fra om Dagen indtil Natten vil du (fuldkommeligen) gjøre Ende med mig.
17 Og jeg sønderbrød den Uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte kaste Rovet af sine Tænder.
16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.
9 Thi dersom vi ikke havde tøvet, da havde vi nu to Gange været her igjen.
29 Og han sagde til ham: Du veed selv, hvormed jeg haver tjent dig, og hvad dit Fæ haver været hos mig.
12 Og min Fader, see, see dog Fligen af din Kappe i min Haand, at jeg vilde ikke slaae dig ihjel, der jeg afskar Fligen af din Kappe; kjend og see, at der er ikke Ondskab eller Overtrædelse i min Haand, jeg har og ikke syndet imod dig, og du jager efter min Sjæl for at borttage den.
13 Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;
31 Din Oxe skal slagtes for dine Øine, og du skal ikke æde deraf; dit Asen skal røves for dit Ansigt, og ikke komme tilbage til dig; dit smaae Qvæg skal gives dine Fjender, og du skal Ingen have, som frelser dig.
17 Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke.
10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.
1 Du skal ikke see din Broders Oxe eller hans Lam bortdrevne, og unddrage dig fra dem; du skal føre dem tilbage til din Broder.
21 Men David havde sagt: Visseligen, jeg haver forgjæves bevaret alt det, denne havde i Ørken, at der savnedes ikke Noget af alt det, som han havde; men han haver betalt mig Ondt for Godt.
14 Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?
13 Du skal give ham Pantet tilbage, naar Solen gaaer ned, at han kan lægge sig i sit Klædebon og velsigne dig; og det skal være dig en Retfærdighed for Herrens din Guds Ansigt.
33 dersom jeg haver skjult mine Overtrædelser, saasom Adam, og dulgt min Misgjerning i min Barm,
32 Thi jeg, din Tjener, blev ansvarlig for Drengen, at (han) ikke (skulde blive tilbage) hos min Fader, og sagde: Dersom jeg ikke fører ham til dig (igjen), da vil jeg bære Skyld for min Fader alle Dage.
5 Naar Nogen lader afæde Ager eller Viingaard, at han lader sit Fæ løs, og det afæder paa en Andens Ager, da skal han betale af det, som godt er paa sin Ager, og det, som godt er i sin Viingaard.
9 Om Viinhøstere komme over dig, skulle de ikke lade (nogle) Viinqviste blive tilovers; om Tyve (komme) om Natten, skulle de fordærve (det, som er) dem nok.
4 Og han skal afføre sig sine Klæder og iføre sig andre Klæder, og han skal bære Asken ud, udenfor Leiren til et reent Sted.
9 Jeg vil ikke tage en Stud af dit Huus, (ei heller) Bukke af dine Stier.
27 Dersom du ikke haver at betale med, hvorfor skulde han da tage din Seng bort under dig?