Salmenes bok 73:6
Derfor haver Hovmod prydet dem som en Kjæde, Vold skjuler dem (som) et Smykke.
Derfor haver Hovmod prydet dem som en Kjæde, Vold skjuler dem (som) et Smykke.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7(Hvert af) deres Øine staaer ud for Fedme, (deres) Hjertes Tanker faae Fremgang.
8De komme (Andre) til at forsmægte, og tale af Ondskab om (at gjøre) Vold; de tale af det Høie.
9De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
3Thi jeg var nidkjær paa de Galne, der jeg maatte see, (at det gik) de Ugudelige vel.
4Thi der findes ingen Baand indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
5De have ikke Møie som (et andet) Menneske, og de blive ikke plagede som (andre) Mennesker.
10De lukke til med deres Fedme, de tale med deres Mund af Hovmod.
11I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.
5Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.
18Og han havde iført Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Been.
19Den skal blive ham som et Klædebon, som han ifører sig, og som et Bælte, som han altid skal ombinde.
2Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.
12Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!
6Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, (naar) mine Skufferes Misgjerning omgiver mig?
9Thi de ere en Naades Smykke paa dit Hoved og Kjæder om din Hals.
10Dette skal skee dem for deres Hovmodigheds Skyld, fordi de forhaanede og ophøiede sig storligen over den Herre Zebaoths Folk.
23Gjør en Lænke; thi Landet er fuldt af Bloddomme, og Staden fuld af Vold.
18Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.
6Deres Væve skulle ikke blive til Klæder, og de skulle ikke skjule sig med deres Gjerninger; deres Gjerninger ere uretfærdige Gjerninger, og (der er) fortrædeligt Arbeide i deres Hænder.
26Lad dem beskjæmmes og blive tilskamme tillige, som glæde sig ved min Ulykke; lad dem klædes med Skam og Skjændsel, som gjøre sig store imod mig.
9Deres Ansigters Forhærdelse svarer imod dem, og de have forkyndt deres Synd som Sodom, de dulgte (den) ikke. Vee deres Sjæle! thi de have ført sig selv Ulykke paa.
8Og om de blive bundne i Lænker, blive grebne med Elendigheds Strikker,
9da forkynder han dem deres Gjerning og deres Overtrædelser, fordi de have taget Overhaand;
15ombundne med Bælte om deres Lænder, som havde overhængende, farvede (Huer) paa deres Hoveder, allesammen af Udseende som Høvedsmænd, efter Babels Børns, de Chaldæers, Lignelse, (som de bære i) deres Fædreneland,
18Og de skulle ombinde Sække, og Bævelse skal skjule dem; og over alle Ansigter (skal være) Skam, og alle deres Hoveder (skulle blive) skaldede.
18Ved (Sygdommens) megen Kraft forvender sig mit Klædebon; han omgjordede mig (med) Smerte, som Kraven paa min Kjortel.
6Velsignelser ere over den Retfærdiges Hoved, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.
27Som et Fuglebuur er fuldt af Fugle, saa ere deres Huse fulde af Svig; derfor ere de blevne store og rige.
28De ere blevne fede (og) glindse, de overgik ogsaa en Onds Handeler; de udførte ingen Sag, (ja ikke) den Faderløses Sag, og havde (dog) Lykke, og de skaffede ikke de Fattige Ret.
2Og de sige ikke i deres Hjerte, at jeg haver ihukommet al deres Ondskab; nu have deres Idrætter omringet dem, de ere for mit Ansigt.
3Ved deres Ondskab glæde de Kongen, og Fyrsterne ved deres Løgn.
9Herre! giv ikke den Ugudelige (hans) Begjæringer, lad ikke hans Skalkhed faae Fremgang; de maatte ophøie sig (deraf). Sela.
5Hver, som er høi i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; (om der end lægges) Magt til Magt, skal han dog ikke holdes Uskyldig.
3Foruden at de gjøre tilgavns Ondt med Hænderne, begjærer Fyrsten (Gaver), og Dommeren (dømmer) for Betaling, og den Mægtige taler (om det, som er) hans Sjæls Skade, han og de sammensnoe det.
11See nu, dens Magt er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Navler.
15og de Ugudeliges Lys skal holdes tilbage fra dem, og en høi Arm skal sønderbrydes.
8at binde deres Konger med Lænker, og deres ærede (Folk) med Jernbolte,
12hvis rige Folk ere fulde af Vold, og dens Indbyggere tale Løgn, og deres Tunge er falsk i deres Mund.
2Og de begjærede Agre og røvede (dem), og Huse og toge (dem) bort, og de undertrykkede Manden og hans Huus, ja hver og hans Arv.
17Thi de æde Ugudeligheds Brød, og drikke Fortrædeligheds Viin.
7Ligesom de bleve mangfoldige, saa syndede de imod mig; jeg vil omskifte deres Ære til Skam.
6Thi hver skal tage fat paa sin Broder af sin Faders Huus (og) sige: Du haver Klæder, vær vor Fyrste, lad vort Anstød være under din Haand.
10Fordi de ere i hverandre forviklede som Torne, og ere drukne efter deres (sædvanlige) Drukkenskab, ere de fortærede som et tørt Straa fuldkommeligen.
7Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde mine Kobberlænker svare.
12See, disse ere ugudelige; dog ere de rolige i Verden, de formere Godset.
9Saa sagde Herren: Saaledes vil jeg fordærve Judæ Hovmodighed, ja Jerusalems megen Hovmodighed.
23Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.
18Vee dem, som drage Misgjerning med Forfængeligheds Snorer, og Synd med Vognreb!
13Og Øienskalke i Hjertet forøge Vreden; de raabe ikke (til Gud), naar han vil binde dem.