Salmene 73:5
De have ikke Møie som (et andet) Menneske, og de blive ikke plagede som (andre) Mennesker.
De have ikke Møie som (et andet) Menneske, og de blive ikke plagede som (andre) Mennesker.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Thi jeg var nidkjær paa de Galne, der jeg maatte see, (at det gik) de Ugudelige vel.
4 Thi der findes ingen Baand indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
6 Derfor haver Hovmod prydet dem som en Kjæde, Vold skjuler dem (som) et Smykke.
7 (Hvert af) deres Øine staaer ud for Fedme, (deres) Hjertes Tanker faae Fremgang.
8 De komme (Andre) til at forsmægte, og tale af Ondskab om (at gjøre) Vold; de tale af det Høie.
9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
9 Deres Huse have Fred uden Frygt, og Guds Riis er ikke over dem.
11 saa de sige: Hvorledes skulde Gud vide det, og er der Kundskab hos den Høieste?
12 See, disse ere ugudelige; dog ere de rolige i Verden, de formere Godset.
6 Thi Uretfærdighed kommer ikke udaf Støvet, og Møie voxer ikke op af Jorden.
33 Thi han plager ikke af sit Hjerte eller bedrøver Menneskens Børn,
13 De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).
17 Der have Ugudelige afladt (at gjøre) Uro, og der hvile de Kraftesløse.
7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive grebne med Elendigheds Strikker,
19 Han forløste min Sjæl i Fred fra Strid, (som var) imod mig; thi de vare med Mange imod mig.
19 Lad (din Vrede) ikke optændes over de Onde, vær ikke nidkjær over de Ugudelige;
5 De ere som et Palmetræ, af drevet (Arbeide), men kunne ikke tale; de maae jo bæres, thi de kunne ikke gaae; I skulle ikke frygte for dem, thi de kunne ikke gjøre Ondt, og der er heller ingen (Magt) hos dem til at gjøre Godt.
7 De have Hænder, men kunne ikke føle, de have Fødder, men kunne ikke gaae, de kunne ikke tale igjennem deres Strube.
39 Derefter bleve de formindskede, og nedbøiede af ond Trængsel og Bedrøvelse.
13 De slide deres Dage i det Gode, og i et Øieblik nedtrykkes de til Helvede.
6 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, (naar) mine Skufferes Misgjerning omgiver mig?
3 ja de, som ikke gjøre Uretfærdighed, som vandre paa hans Veie.
17 og de have ikke kjendt Fredens Vei.
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: Ha! vor Sjæl (maa glæde sig); at de ikke skulle sige: Vi have opslugt ham.
5 Du er mere skinnende (og) mægtigere end (de paa) Røverbjergene.
27 Thi de forfølge den, som du, du haver slaget, og de fortælle om deres Pine, som du haver saaret.
28 Giv dem hen i Misgjerning over Misgjerning, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed.
19 Hvorledes blive de i et Øieblik til en Ødelæggelse? de omkomme, de faae Ende for Forskrækkelser.
33 Derfor fortærede han deres Dage med Forfængelighed, og deres Aar med Forskrækkelse.
26 Han slaaer dem paa de Ugudeliges Sted, paa et Sted, hvor man seer det,
16 (Dog) see, deres Gode er ikke i deres Haand; de Ugudeliges Raad er langt fra mig.
6 Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke (komme) i Ulykke.
28 De ere blevne fede (og) glindse, de overgik ogsaa en Onds Handeler; de udførte ingen Sag, (ja ikke) den Faderløses Sag, og havde (dog) Lykke, og de skaffede ikke de Fattige Ret.
1 Davids (Psalme). Lad din Vrede ikke optændes over de Onde, vær ikke nidkjær over dem, som gjøre Uret.
17 De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund.
10 De lukke til med deres Fedme, de tale med deres Mund af Hovmod.
11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.
14 Deres Sjæl skal døe i Ungdommen, og deres Liv (skal endes) iblandt Skjørlevnere.
14 (Agt) paa Aftens Tid, og see, (da er der) Forskrækkelse, (ja) førend Morgenen (kommer, da) er han ikke (mere); denne er deres Deel, som plyndre os, og deres Lod, som berøve os.
20 Fra Morgenen indtil Aftenen sønderknuses de; uden at der er Nogen, som lægger (det paa Hjerte), fordærves de evindeligen.
21 Farer deres Ypperlighed ikke bort, som var i dem? (ja) de døe, men ikke udi Viisdom.
23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
24 De ere en liden (Tid) ophøiede, og (siden findes) Ingen af dem, og de blive nedtrykkede, de indelukkes som alle (Andre i Graven), og de afhugges som Toppen paa et Ax.
19 De skulle ikke beskjæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.
29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaae, og hvad Saadanne have fuldkommet, skal ikke udbredes i Landet.
15 Og nu, vi prise de Hovmodige salige; (thi) de, som gjorde Ugudelighed, ere baade opbyggede, og prøvede Gud og undkom.
1 Vær ikke nidkjær imod onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem.
12 Deres inderste (Tanker ere, at) deres Huus (skal blive) evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt; de kalde Jorden efter deres Navn.
10 Han gjør ikke med os efter vore Synder, og betaler os ei efter vore Misgjerninger.