Jeremia 10:5

Original Norsk Bibel 1866

De ere som et Palmetræ, af drevet (Arbeide), men kunne ikke tale; de maae jo bæres, thi de kunne ikke gaae; I skulle ikke frygte for dem, thi de kunne ikke gjøre Ondt, og der er heller ingen (Magt) hos dem til at gjøre Godt.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 46:7 : 7 De løfte ham op paa Skuldrene, de bære ham og sætte ham paa sit Sted; der staaer han, han viger ikke fra sit Sted; vilde (Nogen) end raabe til ham, skal han dog ikke svare, han kan ikke frelse ham af hans Nød.
  • 1 Kor 12:2 : 2 I vide, at I vare Hedninger og hendroges til de stumme Afguder, altsom man drog eder.
  • Jes 41:23-24 : 23 Forkynder de Ting, som skulle komme herefter, saa kunne vi vide, at I ere Guder; ja gjører vel eller gjører ilde, saa ville vi see os om og besee det med hverandre. 24 See, I ere (mindre) end Intet, og eders Gjerning er (værre) end en Øgle; (den er) en Vederstyggelighed, som udvælger eder.
  • Hab 2:19 : 19 Vee den, som siger til Træet: Vaagn op! til en stiltiende Steen: Vaagn op! skal den lære dig? see, den er overdragen med Guld og Sølv, og der er ingen Aand inden i den.
  • Jes 46:1 : 1 Bel haver bøiet sig, Nebo haver krummet sig, deres Afguder ere blevne Dyrene og Fæet (til Deel); eders paalagte Pakker ere en Byrde for de trætte (Bæster).
  • 1 Kor 8:4 : 4 hvad altsaa Spiisningen af Afguds-Offere angaaer, da vide vi, at en Afgud er Intet i Verden, og at der er ingen anden Gud end een.
  • Åp 13:14-15 : 14 Og det forfører dem, som boe paa Jorden, for de Tegns Skyld, hvilke ere givne det at gjøre for Dyrets Aasyn, sigende til dem, som boe paa Jorden, at de skulle gjøre et Billede for det Dyr, som fik det Saar af Sværdet og dog levede. 15 Og det fik Magt til at give Dyrets Billede Aand, saa at Dyrets Billede endog kunde tale og gjøre, at hvilkesomhelst, der ikke vilde tilbede Dyrets Billede, skulde ihjelslaaes.
  • Jes 44:9-9 : 9 De, som dannede udskaarne Billeder, de ere alle Intet, og deres ønskelige Ting kunne ikke gavne; og de ere deres Vidner, de kunne ikke see og ikke fornemme, derfor skulle de beskjæmmes. 10 Hvo danner en Gud og støber et Billede, som gavner til Intet?
  • Jes 45:20 : 20 Samler eder og kommer, kommer frem tillige, I Undkomne fra Hedningerne! de vide ikke (Noget), de, som opløfte deres udskaarne Træbilleder, og som bede til en Gud, som ikke kan frelse.
  • Sal 115:5-8 : 5 De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see. 6 De have Øren, men kunne ikke høre, de have Næse, men kunne ikke lugte. 7 De have Hænder, men kunne ikke føle, de have Fødder, men kunne ikke gaae, de kunne ikke tale igjennem deres Strube. 8 Ligesom de ere, saa ere de, der gjøre dem, (ja) hver, som forlader sig paa dem.
  • Sal 135:16-18 : 16 De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see. 17 De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund. 18 Ligesom de ere, saa ere de, som dem gjøre, ja hver den, som forlader sig paa dem.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    3 Thi Hedningernes Skikke ere Forfængelighed selv; thi man afhuggede Træ i en Skov, (til at vorde) en Mesters Hænders Gjerning, med Øxen.

    4 Han smykker det med Sølv og med Guld; man fæster det med Søm og med Hammere, at det ikke vakler.

  • 77%

    4 Deres Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.

    5 De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see.

    6 De have Øren, men kunne ikke høre, de have Næse, men kunne ikke lugte.

    7 De have Hænder, men kunne ikke føle, de have Fødder, men kunne ikke gaae, de kunne ikke tale igjennem deres Strube.

    8 Ligesom de ere, saa ere de, der gjøre dem, (ja) hver, som forlader sig paa dem.

  • 73%

    16 De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see.

    17 De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund.

    18 Ligesom de ere, saa ere de, som dem gjøre, ja hver den, som forlader sig paa dem.

  • 7 De løfte ham op paa Skuldrene, de bære ham og sætte ham paa sit Sted; der staaer han, han viger ikke fra sit Sted; vilde (Nogen) end raabe til ham, skal han dog ikke svare, han kan ikke frelse ham af hans Nød.

  • 8 Og de ere tilsammen ufornuftige og handle daarligen; saadant et Træ er en forfængelig Underviisning.

  • 14 paa det at ingen Træer hos Vandet skulle ophøie sig ved deres Væxt, og ei udgive deres Top (høit) iblandt de tykke (Grene), og ingen (Træer), som drikke Vand, skulle staae (og stole) paa sig selv for deres Høiheds Skyld; thi de ere allesammen hengivne til Døden, (at komme) under Jorden, midt iblandt Menneskens Børn, til dem, som nedfare i Hulen.

  • 15 Kan og Øxen rose sig imod den, som hugger med den, eller Saugen trodse imod den, som drager den? (det var,) ligesom et Riis vilde bevæge sig imod dem, som opløfte det, eller ligesom en Kjep vilde opløfte sig, (og er den) ikke Træ?

  • 24 Ja, de blive hverken plantede, ei heller saaede, og deres Stub rodfæstes ikke i Jorden; og han blæser ogsaa paa dem, at de blive tørre, og en Storm maa tage dem bort som Halm.

  • 8 Cederne i Guds Have formørkede ikke hans (ypperlige Anseelse), Fyrretræerne vare ikke at ligne ved hans (smaae) Grene, og Castanietræerne vare ikke som hans (skjønne) Grene; der var intet Træ i Guds Have ligt med ham i hans Deilighed.

  • 5 De have ikke Møie som (et andet) Menneske, og de blive ikke plagede som (andre) Mennesker.

  • 8 Fyrretræerne glæde sig ogsaa over dig, (ja) Cedrene paa Libanon, (og sige:) Siden du ligger, kommer Ingen op at afhugge os.

  • 8 Thi han skal være ligesom et Træ, Plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved en Bæk, og han skal ikke frygte, naar der kommer Hede, og hans Blad skal være grønt, og han skal ikke sørge, naar et tørt Aar (kommer), og ikke lade af at bære Frugt.

  • 5 Thi de ville ikke agte paa det, Herren gjør, ei heller paa hans Hænders Gjerning; (derfor) skal han nedbryde dem og ikke opbygge dem.

  • 5 Jeg sagde til de Galne: Værer ikke galne; og til de Ugudelige: Opløfter ikke Horn.

  • 68%

    29 Thi de skulle blive tilskamme for de Eges Skyld, som I have Lyst til, og I skulle beskjæmmes for de Havers Skyld, som I Udvalgte.

    30 Thi I skulle være som en Eeg, der fælder sit Blad, og som en Have, hvori der ikke er Vand.

  • 5 De kjende (det) ikke og forstaae (det) ikke, de vandre om i Mørket; (derfor maae) alle Landets Grundvolde ryste.

  • 9 Deres Huse have Fred uden Frygt, og Guds Riis er ikke over dem.

  • 15 De ere Forfængelighed, (ja) en meget besvigelig Gjerning; til den Tid, naar de blive hjemsøgte, skulle de omkomme.

  • 20 (Desligeste) hvo, som er for fattig til (at gjøre) en Opløftelse, udvælger et Træ, som ikke raadner; han søger sig en viis Mester til at berede et udskaaret Billede, som ikke skal bevæges.

  • 12 Og mit Øie skal skue mine Fjender; mine Øren skulle høre om de Onde, som opstode imod mig.

  • 9 De, som dannede udskaarne Billeder, de ere alle Intet, og deres ønskelige Ting kunne ikke gavne; og de ere deres Vidner, de kunne ikke see og ikke fornemme, derfor skulle de beskjæmmes.

  • 6 Der er Ingen som du, o Herre! du er stor, og dit Navn er stort med Styrke.

  • 8 Og han skal ikke see hen til Alterne, (som ere) hans Hænders Gjerning, og ikke see til det, som hans Fingre have gjort, hverken til Lundene eller til Billederne.

  • 5 (Hver af dem) bliver kjendt som den, der ophæver Øxerne høit at hugge paa sammenføiet Træ.

  • 68%

    10 Da sagde Træerne til Figentræet: Kom du, regjer over os.

    11 Men Figentræet sagde til dem: Skulde jeg forlade min Sødhed og min den gode Frugt, og gaae hen at svæve over Træerne?

  • 14 De, som ere plantede i Herrens Huus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.

  • 18 De fornemme ikke og forstaae ikke; thi han haver tilstrøget deres Øine, at de ikke see, og deres Hjerter, at de ikke forstaae.

  • 18 Et godt Træ kan ikke bære onde Frugter, og et raaddent Træ kan ikke bære gode Frugter.

  • 10 skulle de, de ikke lære dig, (ja) sige dig (det) og udføre Tale af deres Hjerte?

  • 19 Vee den, som siger til Træet: Vaagn op! til en stiltiende Steen: Vaagn op! skal den lære dig? see, den er overdragen med Guld og Sølv, og der er ingen Aand inden i den.

  • 8 Om dets Rod bliver gammel i Jorden, og Stubben deraf døer i Støvet,

  • 24 De ere en liden (Tid) ophøiede, og (siden findes) Ingen af dem, og de blive nedtrykkede, de indelukkes som alle (Andre i Graven), og de afhugges som Toppen paa et Ax.

  • 7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.

  • 19 Og der var paa den (ene Side som) et Menneskes Ansigt ved (hver) Palme, og paa den (anden Side som) en ung Løves Ansigt ved (hver) Palme; (saaledes) var gjort paa alt Huset aldeles trindt omkring.

  • 16 Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Green afskjæres.

  • 10 Thi de vidste ikke at gjøre Ret, siger Herren, de, som samle Vold og Ødelæggelse til Liggendefæ i deres Paladser.

  • 28 De ere blevne fede (og) glindse, de overgik ogsaa en Onds Handeler; de udførte ingen Sag, (ja ikke) den Faderløses Sag, og havde (dog) Lykke, og de skaffede ikke de Fattige Ret.

  • 2 Du plantede dem, de fik ogsaa Rødder, de gik frem, de bare ogsaa Frugt; du var nær i deres Mund, men langt borte fra deres Nyrer.

  • 10 Fordi de ere i hverandre forviklede som Torne, og ere drukne efter deres (sædvanlige) Drukkenskab, ere de fortærede som et tørt Straa fuldkommeligen.

  • 19 Han forløste min Sjæl i Fred fra Strid, (som var) imod mig; thi de vare med Mange imod mig.

  • 11 Og derpaa bleve stærke Kjeppe, (som vare gode) til Regenters Spiir, og det voxede høit op iblandt de tykke (Qviste), og der man saae, at det var høit, at det havde mange Grene,