Salmenes bok 73:4
Thi der findes ingen Baand indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
Thi der findes ingen Baand indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5De have ikke Møie som (et andet) Menneske, og de blive ikke plagede som (andre) Mennesker.
6Derfor haver Hovmod prydet dem som en Kjæde, Vold skjuler dem (som) et Smykke.
7(Hvert af) deres Øine staaer ud for Fedme, (deres) Hjertes Tanker faae Fremgang.
20Fra Morgenen indtil Aftenen sønderknuses de; uden at der er Nogen, som lægger (det paa Hjerte), fordærves de evindeligen.
21Farer deres Ypperlighed ikke bort, som var i dem? (ja) de døe, men ikke udi Viisdom.
23Denne maae døe i sin fuldkomne Styrke, han var ganske rolig og tryg.
7Hvorfor leve de Ugudelige, blive gamle, ja veldige i Formue?
8Deres Sæd er stadfæstet for deres Ansigt med dem, og deres Afkom er for deres Øine.
9Deres Huse have Fred uden Frygt, og Guds Riis er ikke over dem.
12See, disse ere ugudelige; dog ere de rolige i Verden, de formere Godset.
13De slide deres Dage i det Gode, og i et Øieblik nedtrykkes de til Helvede.
22Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.
23Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
22Den gjør, at det Dybe syder som en Gryde, den gjør Havet som en Salve.
23Den gjør, at Stien skinner efter den, saa man maatte holde Afgrunden for graa.
8Et Menneske haver ikke Magt over Aanden, at forhindre Aanden, og ingen Magt paa Dødens Dag; han kan og Ingen sende (for sig) i Krigen, og Ugudelighed kan ikke redde dem, der eie den.
3Thi jeg var nidkjær paa de Galne, der jeg maatte see, (at det gik) de Ugudelige vel.
4Gods skal ikke hjælpe paa Grumheds Dag, men Retfærdighed skal redde fra Døden.
14Deres Sjæl skal døe i Ungdommen, og deres Liv (skal endes) iblandt Skjørlevnere.
24Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem).
32En Ugudelig skal omstødes formedelst sin Ondskab, men en Retfærdig har Tillid i sin Død.
20De døe i et Øieblik, og et Folk bæver og forgaaer midt om Natten, og de Mægtige tages bort, (endskjøndt) ikke ved Haand.
9— thi deres Sjæls Forløsning skal koste meget og maatte holde op evindeligen —
10at han fremdeles skulde leve evindeligen (og) ikke see Graven.
11Thi man skal see, at de Vise skulle døe, at en Daare og en Ufornuftig skulle omkomme tillige, og de skulle forlade deres Gods til Andre.
12Deres inderste (Tanker ere, at) deres Huus (skal blive) evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt; de kalde Jorden efter deres Navn.
13Dog bliver et Menneske, (som er) i Værdighed, ikke varagtigt (derudi); han bliver lignet ved Bæsterne, som udryddes.
14Denne deres Vei er en Daarlighed af dem; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. Sela.
17Der have Ugudelige afladt (at gjøre) Uro, og der hvile de Kraftesløse.
2Ja, hvortil var deres Hænders Kraft mig (tjenlig)? den var forgaaet hos dem ved Alderdom.
22(Der er) intet Mørke og ei Døds Skygge, hvorudi de, som gjøre Uret, kunne skjule sig.
7Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.
28Paa Retfærdigheds Sti er Livet, og (dens) Sties Vei er ikke Døden.
15Vi, som havde venligen hemmeligt Raad tilsammen, som vandrede i Guds Huus i Samqvem.
14saa en Let skal ikke kunne flye, og den Stærke ikke bestyrke sig ved sin Kraft, og en Vældig ikke redde sit Liv.
5Du er mere skinnende (og) mægtigere end (de paa) Røverbjergene.
21dem, som bie efter Døden, men den (kommer) ikke, og grave efter den mere end efter de skjulte (Liggendefæer),
22dem, som glæde sig med Fryd, (og) fryde sig, naar de finde Graven,
16(Dog) see, deres Gode er ikke i deres Haand; de Ugudeliges Raad er langt fra mig.
17Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed bliver stor.
1Den Retfærdige omkommer, og der er Ingen, som lægger det paa Hjerte, og fromme Folk hensamles, men der er Ingen, som giver Agt (paa), at den Retfærdige hensamles fra det Onde.
5thi de Levende vide, at de skulle døe, men de Døde vide ikke Noget, og de have ingen Løn ydermere, men deres Ihukommelse er glemt.
6Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke (komme) i Ulykke.
18Sandeligen, du sætter dem paa de slibrige (Stæder), du lader dem falde til at ødelægges.
13Dødens Førstefødte skal fortære hans Huds Lemmer, ja den skal fortære hans Lemmer.
29Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaae, og hvad Saadanne have fuldkommet, skal ikke udbredes i Landet.
15Hans Overblevne skulle begraves i Døden, og hans Enker skulle ikke græde.
48Kom ihu, hvad mit Livs Tid er; hvorfor skulde du have skabt alle Menneskens Børn forgjæves?
8Og om de blive bundne i Lænker, blive grebne med Elendigheds Strikker,