Jobs bok 21:7

Original Norsk Bibel 1866

Hvorfor leve de Ugudelige, blive gamle, ja veldige i Formue?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 12:6 : 6 Ødelæggernes Pauluner ere rolige, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som Gud tilfører (Alt overflødigen) i hans Haand.
  • Sal 37:35 : 35 Jeg saae en Ugudelig, en Tyran, der udbredte sig som et indfødt (Træ), der grønnes.
  • Sal 73:3-9 : 3 Thi jeg var nidkjær paa de Galne, der jeg maatte see, (at det gik) de Ugudelige vel. 4 Thi der findes ingen Baand indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt. 5 De have ikke Møie som (et andet) Menneske, og de blive ikke plagede som (andre) Mennesker. 6 Derfor haver Hovmod prydet dem som en Kjæde, Vold skjuler dem (som) et Smykke. 7 (Hvert af) deres Øine staaer ud for Fedme, (deres) Hjertes Tanker faae Fremgang. 8 De komme (Andre) til at forsmægte, og tale af Ondskab om (at gjøre) Vold; de tale af det Høie. 9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden. 10 Derfor vender hans Folk hid igjen, og der udkrystes (Bægere) fulde af Vand til dem, 11 saa de sige: Hvorledes skulde Gud vide det, og er der Kundskab hos den Høieste? 12 See, disse ere ugudelige; dog ere de rolige i Verden, de formere Godset.
  • Jer 12:1-3 : 1 Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge. 2 Du plantede dem, de fik ogsaa Rødder, de gik frem, de bare ogsaa Frugt; du var nær i deres Mund, men langt borte fra deres Nyrer. 3 Men du, Herre! du kjendte mig, du saae mig og prøvede mit Hjerte imod dig; bortryk dem som Faar til at slagtes, og bered dem til Mordets Dag.
  • Hab 1:13 : 13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
  • Hab 1:15-16 : 15 Han drager dem op allesammen med en Krog, samler dem i sit Vod og sanker dem i sit Garn; derfor skal han glæde og fryde sig. 16 Derfor skal han offre til sit Vod og gjøre Røgelse for sit Garn; thi ved dem er hans Deel fuld af Olie, og hans Mad er fed.
  • Åp 13:2-7 : 2 Og Dyret, som jeg saae, var ligt en Parder, og dets Fødder som en Bjørns, og dets Mund som en Løves Mund; og Dragen gav det sin Kraft og sin Throne og stor Magt. 3 Og jeg saae et af dets Hoveder ligesom saaret til Døden, og dets dødelige Saar blev lægt, og al Jorden forundrede sig (og fulgte) efter Dyret. 4 Og de tilbade Dragen, som havde givet Dyret Magt, og de tilbade Dyret og sagde: Hvo er Dyret lig? hvo kan stride imod det? 5 Og en Mund blev det given til at tale store Ting og Bespottelse, og Magt blev det given til at virke i to og fyrretyve Maaneder. 6 Og det oplod sin Mund til Bespottelse imod Gud, at bespotte hans Navn og hans Paulun og dem, som boe i Himmelen. 7 Og der blev givet det at føre Krig mod de Hellige og at overvinde dem; og der blev givet det Magt over hver Stamme og hvert Tungemaal og hvert Folk.
  • Åp 17:2-4 : 2 med hvilken Kongerne paa Jorden, have bolet, og de, som boe paa Jorden, ere blevne drukne af hendes Horeries Viin. 3 Og han førte mig i Aanden hen i Ørkenen; og jeg saae en Qvinde, som sad paa et skarlagenfarvet Dyr, fuldt med Bespottelsens Navne, som havde syv Hoveder og ti Horn. 4 Og Qvinden var kledt i Purpur og Skarlagen, og bedækket med Guld og med Ædelstene og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Haand, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Horeries Ureenhed.
  • Dan 4:17 : 17 Den Sag er i Vægternes besluttede (Raad), og den Begjæring (er stadfæstet) i de Helliges Tale, paa det de, som leve, kunne kjende, at den Høieste haver Magt over Menneskenes Rige, og giver det til den, han vil, og opreiser en Fornedret iblandt Folket over det.
  • Sal 17:10 : 10 De lukke til med deres Fedme, de tale med deres Mund af Hovmod.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 8 Deres Sæd er stadfæstet for deres Ansigt med dem, og deres Afkom er for deres Øine.

  • 74%

    16 (Dog) see, deres Gode er ikke i deres Haand; de Ugudeliges Raad er langt fra mig.

    17 Hvor tidt udslukkes de Ugudeliges Lygte, og deres Ulykke kommer over dem, (idet Gud) uddeler dem Smerter i sin Vrede!

  • 15 Jeg haver seet Allehaande i min Forfængeligheds Dage; der er en Retfærdig, som omkommer i sin Retfærdighed, og der er en Ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.

  • 74%

    3 Herre! hvorlænge skulle de Ugudelige, hvorlænge skulle de Ugudelige fryde sig?

    4 (Hvorlænge) skulle de udgyde (deres Ord), skulle de tale haardt? (hvorlænge) skulle de tale om sig selv, Alle, som gjøre Uret?

  • 28 at I ville sige: Hvor er den Ædles Huus, og hvor er de Ugudeliges Boligers Paulun?

  • 74%

    30 at en Ond spares til Ulykkens Dag; de skulle henføres til (den grumme) Vredes Dag.

    31 Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham?

  • 1 Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.

  • 7 En ufornuftig Mand kjender det ikke, og en Daare forstaaer det ikke,

  • 7 De Ugudeliges Ødelæggelse skal forfærde dem; thi de vægrede sig ved at gjøre Ret.

  • 12 See, disse ere ugudelige; dog ere de rolige i Verden, de formere Godset.

  • 3 Mon ikke Ulykke (er beredt) for den Uretfærdige, ja en usædvanlig (Straf) for den, som gjør Uret?

  • 21 Farer deres Ypperlighed ikke bort, som var i dem? (ja) de døe, men ikke udi Viisdom.

  • 22 Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.

  • 13 Men det skal ikke gaae den Ugudelige vel, og han skal ikke leve længe, han skal (gaae bort) ligesom en Skygge, fordi han ikke frygter for Guds Ansigt.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), som giver Underviisning;

  • 7 Kjære, kom ihu, hvilken Uskyldig er omkommen? eller hvor ere de Oprigtige udslettede?

  • 13 Denne er et ugudeligt Menneskes Deel hos Gud, og Tyranners Arv, som de skulle faae af den Almægtige:

  • 21 Thi hvad Lyst skal han have til sit Huus efter sig, naar hans Maaneders Tal er deelt midt over?

  • 35 Jeg saae en Ugudelig, en Tyran, der udbredte sig som et indfødt (Træ), der grønnes.

  • 71%

    3 Thi jeg var nidkjær paa de Galne, der jeg maatte see, (at det gik) de Ugudelige vel.

    4 Thi der findes ingen Baand indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.

  • 2 Ja, hvortil var deres Hænders Kraft mig (tjenlig)? den var forgaaet hos dem ved Alderdom.

  • 12 En Retfærdig faaer Forstand af en Ugudeligs Huus, naar (Gud) omkaster de Ugudelige til Ulykke.

  • 15 Haver du taget vare paa Verdens Sti, som de uretfærdige Folk have traadt paa?

  • 3 Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?

  • 3 Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?

  • 13 indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den,

  • 20 En Ugudelig, han bæver alle Dage, og (faa) Aar i Tallet ere henlagte til en Tyran.

  • 17 Vær ikke meget ugudelig, og vær ikke daarlig; hvorfor skulde du døe i Utide?

  • 11 Efterdi der skeer ikke strax en afsagt Dom over de onde Gjerninger, derfor er Menneskens Børns Hjerte fuldt i dem til at gjøre Ondt.

  • 3 Foruden at de gjøre tilgavns Ondt med Hænderne, begjærer Fyrsten (Gaver), og Dommeren (dømmer) for Betaling, og den Mægtige taler (om det, som er) hans Sjæls Skade, han og de sammensnoe det.

  • 10 Og (det er) endnu et Lidet, saa er den Ugudelige ikke mere, og naar du giver Agt paa hans Sted, da skal han ikke (findes).

  • 21 Visseligen, disse ere en Uretfærdigs Boliger, og dette (hans) Sted, som ikke kjender Gud.

  • 24 Landet bliver givet i en Ugudeliges Haand, han skjuler dets Dommeres Ansigt; (gjør han det) ikke, hvor (og) hvo er den, (der gjør det)?

  • 7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.

  • 3 Hvorfor lader du mig see Uret og skue Møie? baade Ødelæggelse og Vold er for mig, og der er Kiv og Trætte, som man maa bære.

  • 17 Hvad er et Menneske, at du vilde agte ham stort, og at du vilde lægge dig ham paa Hjertet?

  • 1 Hvorfor ere Tiderne ikke skjulte for den Almægtige? og dog de, som ham kjende, de have ikke seet hans Dage.

  • 9 — thi deres Sjæls Forløsning skal koste meget og maatte holde op evindeligen —

  • 7 De Ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere (mere til), men de Retfærdiges Huus skal bestaae.

  • 13 De slide deres Dage i det Gode, og i et Øieblik nedtrykkes de til Helvede.

  • 39 Hvorfor murrer et Menneske, som lever? Enhver (murre) for sine Synder.

  • 3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.

  • 29 Jeg, jeg maa være ugudelig; hvorfor vil jeg nu bemøie mig forgjæves?

  • 19 Han forløste min Sjæl i Fred fra Strid, (som var) imod mig; thi de vare med Mange imod mig.

  • 13 Hvorfor skal en Ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du skal ikke randsage (det).

  • 6 Ødelæggernes Pauluner ere rolige, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som Gud tilfører (Alt overflødigen) i hans Haand.