Job 4:7
Kjære, kom ihu, hvilken Uskyldig er omkommen? eller hvor ere de Oprigtige udslettede?
Kjære, kom ihu, hvilken Uskyldig er omkommen? eller hvor ere de Oprigtige udslettede?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?
1 Den Retfærdige omkommer, og der er Ingen, som lægger det paa Hjerte, og fromme Folk hensamles, men der er Ingen, som giver Agt (paa), at den Retfærdige hensamles fra det Onde.
8 Saasom jeg haver seet: De, som pløie Uret, og de, som saae Møie, de maae høste det Samme.
17 Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
15 Jeg haver seet Allehaande i min Forfængeligheds Dage; der er en Retfærdig, som omkommer i sin Retfærdighed, og der er en Ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
23 Hvo vil hjemsøge hans Vei over ham, og hvo kan sige: Du haver gjort Uret?
6 Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham?
7 Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham, eller hvad skal han tage af din Haand?
1 Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.
23 Om han end med Svøbe dræber (Nogen) hasteligen, da spotter han de Uskyldiges Fristelse.
7 Hvorfor leve de Ugudelige, blive gamle, ja veldige i Formue?
35 Dog sagde du: Fordi jeg er uskyldig, er visseligen hans Vrede vendt fra mig; see, jeg vil gaae irette med dig, fordi du siger: Jeg haver ikke syndet.
8 For dette maae de Oprigtige forskrækkes, og den Uskyldige opvækkes mod en Øienskalk.
7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
3 Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
2 En Miskundelig er borte af Landet, og der er ikke en Oprigtig iblandt Folket; de, de lure alle efter Blod, jage En den Anden i Garnet.
8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
3 Mon ikke Ulykke (er beredt) for den Uretfærdige, ja en usædvanlig (Straf) for den, som gjør Uret?
20 Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?
21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).
4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
15 Haver du taget vare paa Verdens Sti, som de uretfærdige Folk have traadt paa?
25 Det være langt fra dig at gjøre efter denne Viis, at ihjelslaae den Retfærdige med den Ugudelige, at den Retfærdige skulde være ligesom den Ugudelige, det være langt fra dig, den, som dømmer den ganske Jord, skulde han ikke gjøre Ret?
24 Men naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, gjør efter alle de Vederstyggeligheder, som den Ugudelige gjør, skulde han da leve? alle hans Retfærdigheder, som han haver gjort, skulle ikke ihukommes; i sin Forgribelse, som han haver forgrebet sig med, og i sin Synd, som han haver syndet, i dem skal han døe.
28 da maa jeg grue for alle mine Smerter; jeg veed, at du lader mig ikke være uskyldig.
29 Jeg, jeg maa være ugudelig; hvorfor vil jeg nu bemøie mig forgjæves?
18 Og dersom den Retfærdige neppeligen frelses, hvor vil den Ugudelige og Synderen komme frem?
20 Mon man skulde betale Ondt for Godt? thi de have gravet en Grav til min Sjæl; kom ihu, (hvorledes) jeg har staaet for dit Ansigt til at tale Godt for dem, til at vende din Grumhed fra dem.
31 Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham?
47 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? skal din Grumhed brænde som Ild?
5 Er ikke din Ondskab megen, og ingen Ende paa dine Misgjerninger?
6 at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
7 Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.
3 Mon det er behageligt for den Almægtige, at du gjør dig retfærdig? og mon det er en Vinding for (dig), at du holder dine Veie fuldkomne?
21 Farer deres Ypperlighed ikke bort, som var i dem? (ja) de døe, men ikke udi Viisdom.
3 Hvorfor lader du mig see Uret og skue Møie? baade Ødelæggelse og Vold er for mig, og der er Kiv og Trætte, som man maa bære.
7 Du skal holde dig langt fra falsk Sag, og du skal ikke ihjelslaae den Uskyldige og Retfærdige; thi jeg dømmer ikke den Ugudelige at have Ret.
13 Naar jeg siger om den Retfærdige: Han skal visselig leve, og han, han forlader sig paa sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal ingen af hans Retfærdigheder ihukommes, men han skal døe i sin Uretferdighed, som han gjorde.
28 at I ville sige: Hvor er den Ædles Huus, og hvor er de Ugudeliges Boligers Paulun?
26 Naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe derfor; han skal døe i sin Uret, som han gjorde.
19 De Retfærdige see det og glæde sig, og den Uskyldige spotter dem (sigende:)
20 Vor Formue er ikke udslettet; men Ild haver fortæret det Øvrige af dem.
4 Gods skal ikke hjælpe paa Grumheds Dag, men Retfærdighed skal redde fra Døden.
9 Jeg er reen, foruden Overtrædelse, jeg er uskyldig, og (der er) ingen Misgjerning hos mig.
21 De slaae sig sammen i Troppeviis imod en Retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
13 Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!
6 (og) om du er reen og oprigtig, da skal han nu opvække (Godt) over dig og gjøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
3 at han ikke skal slide min Sjæl som en Løve, ja rive (den), medens (der er) Ingen, som redder.