Jobs bok 4:6

Original Norsk Bibel 1866

Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 3:26 : 26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.
  • Job 1:1 : 1 Der var en Mand i Uz Land, hans Navn var Job, og den samme Mand var fuldkommen og oprigtig, og som frygtede Gud og veg fra det Onde.
  • Job 1:8-9 : 8 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og som viger fra det Onde. 9 Men Satan svarede Herren og sagde: Mon Job frygter Gud uden Aarsag? 10 Haver du, du ei sat Gjærde om ham og om hans Huus og om alt det, han haver, trindt omkring? du haver velsignet hans Hænders Gjerning, og hans Fæ haver (i Mangfoldighed) udbredt sig i Landet.
  • Job 13:15 : 15 See, vil han slaae mig ihjel, skulde jeg (dog) ikke haabe? jeg vil bevise mine Veie (at være rette) for hans Ansigt.
  • Job 16:17 : 17 alligevel er der ingen Fortrædelighed i mine Hænder, og min Bøn er reen.
  • Job 17:15 : 15 Hvor skulde da min Forventelse være? og hvo skulde beskue min Forventelse?
  • Job 23:11-12 : 11 Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af. 12 Fra hans Læbers Bud er jeg og ikke afvegen, jeg gjemte hans Munds Tale mere end min Viis.
  • Job 27:5-6 : 5 Det skal være langt fra mig, at jeg skal give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke vende min Fuldkommenhed fra mig. 6 Jeg vil holde fast ved min Retfærdighed og ikke lade af fra den, mit Hjerte skal ikke forhaane mig for mine Dages Skyld.
  • Job 29:12-17 : 12 Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper. 13 Hans Velsignelse, som (ellers) maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkers Hjerte. 14 Jeg iførte mig Retfærdighed, og den beklædte mig; min Ret var som en Kappe og en (fyrstelig) Hue. 15 Jeg var den Blindes Øine, og jeg var den Lammes Fødder. 16 Jeg var de Fattiges Fader, og den Tvistighed, som jeg ikke vidste, den undersøgte jeg. 17 Og jeg sønderbrød den Uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte kaste Rovet af sine Tænder.
  • Job 31:1-9 : 1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øine, hvad skulde jeg da agte paa en Jomfru? 2 Thi hvad er den Deel, (som) Gud (giver her) oven af, og den Arv, (som) den Almægtige (giver) af de høie Steder? 3 Mon ikke Ulykke (er beredt) for den Uretfærdige, ja en usædvanlig (Straf) for den, som gjør Uret? 4 Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange? 5 Dersom jeg haver vandret med Forfængelighed, eller min Fod haver hastet til Svig, 6 saa maa han veie mig i Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud skal kjende min Fuldkommenhed. 7 Dersom min Gang har bøiet sig af Veien, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øine, og hængte der Noget ved mine Hænder, 8 da maa jeg saae, men en Anden æde det, og min Afkom maa oprykkes med Rod. 9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Qvinde, eller jeg haver luret ved min Næstes Dør, 10 da maa min Hustru male med en Anden, og Andre bøie sig over hende. 11 Thi det er en Skjændsel, og det er en Misgjerning for Dommerne. 12 Thi det er en Ild, hvilken fortærer til Fordærvelse, og skulde have oprykket med Rod alt mit Indkomme. 13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig, 14 hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham? 15 Haver han, som gjorde mig i (Moders) Liv, ikke (ogsaa) gjort hiin? og haver (ikke) den Ene beredt os (begge) i Moderslivet? 16 Dersom jeg haver negtet de Ringes Begjæring og fortæret Enkernes Øine, 17 og haver jeg ædet min Mundbid for mig alene, saa at den Faderløse ikke aad deraf, 18 — thi han er opvoxen hos mig af min Ungdom som hos en Fader, og af min Moders Liv haver jeg ledet hende — 19 dersom jeg haver seet En omkomme, fordi (han) ikke (havde) Klæder, og (gav) ikke den Fattige et Dække, 20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, da han varmede sig af mine Faars Uld, 21 dersom jeg haver rørt min Haand imod en Faderløs, naar jeg saae Hjælp for mig i Porten, 22 da falde min Skulder fra Skulderbladet, og min Arm sønderbrydes fra Armpiben. 23 Thi den Fordærvelse, (som kommer) fra Gud, var en Frygt for mig, og at jeg kunde ikke (frie mig) for hans Høihed. 24 Dersom jeg haver sat Guld til mit Haab, eller sagt til det (kostelige) Guld: Du er min Tillid, 25 dersom jeg haver glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt, 26 dersom jeg haver seet til Lyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaaer herlig, 27 og haver mit Hjerte ladet sig forlokke i Løndom, at min Mund haver kysset min Haand, 28 — det er ogsaa en Misgjerning for Dommerne; thi (dermed) havde jeg negtet Gud, (som er) oven af — 29 dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham, 30 — jeg tilstedede ikke min Gane at synde, at begjære ved Forbandelse hans Sjæl — 31 dersom ikke Mændene i mit Paulun have sagt: Hvor finder man Nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kjød? 32 — (ja) en Fremmed maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for den Veifarende — 33 dersom jeg haver skjult mine Overtrædelser, saasom Adam, og dulgt min Misgjerning i min Barm, 34 sandelig, jeg kunde have forfærdet en stor Hob, men en Foragtelig iblandt Slægterne kunde forskrækket mig, at jeg skulde tiet og ikke gaaet ud af en Dør. 35 Hvo giver mig den, som vil høre mig? see, min Begjæring er, at den Almægtige vilde svare mig, og at den, som trætter med mig, skrev en Bog. 36 (Hvad gjælder,) om jeg ikke (da) vilde optage den paa min Axel, (ja,) binde den omkring mig som Kroner? 37 Jeg vilde give ham Tallet paa mine Gange tilkjende, jeg vilde komme nær til ham som en Fyrste. 38 Dersom mit Land raaber imod mig, og dets Furer græde tilsammen, 39 dersom jeg haver ædet dets Formue uden Penge, og gjort, at dets Eiermænd maatte udblæse Sjælen, 40 da opvoxe mig Tornebuske istedetfor Hvede, og Ukrud istedetfor Byg! Jobs Ord have Ende.
  • Ordsp 14:26 : 26 I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.
  • 1 Pet 1:13 : 13 Derfor omgjorder eders Sinds Lænder, værer ædrue og sætter eders Haab aldeles til den Naade, som bliver eder til Deel i Jesu Christi Aabenbarelse.
  • 1 Pet 1:17 : 17 Og dersom I paakalde ham som Fader, der dømmer uden Persons Anseelse efter Enhvers Gjerning, da omgaaes med Frygt i eders Udlændigheds Tid,
  • 2 Kong 20:3 : 3 Ak Herre! kom dog ihu, at jeg haver troligen vandret for dit Ansigt og med et retskaffent Hjerte, og gjort det, som er godt for dine Øine; og Ezechias græd med en stor Graad.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Job 4:4-5
    2 vers
    82%

    4 Dine Taler have opreist den Faldne, og du haver styrket de bøiede Knæ.

    5 Men nu det kommer til dig, da kjedes du (derved); det haver rammet paa dig, og du er forfærdet.

  • Job 11:15
    76%

    15 Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.

  • Job 4:7
    76%

    7 Kjære, kom ihu, hvilken Uskyldig er omkommen? eller hvor ere de Oprigtige udslettede?

  • Job 22:3-5
    3 vers
    76%

    3 Mon det er behageligt for den Almægtige, at du gjør dig retfærdig? og mon det er en Vinding for (dig), at du holder dine Veie fuldkomne?

    4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?

    5 Er ikke din Ondskab megen, og ingen Ende paa dine Misgjerninger?

  • Job 13:11
    75%

    11 Skulde ikke hans Høihed forfærde eder, og hans Rædsel falde over eder?

  • Jes 57:10-11
    2 vers
    75%

    10 Du bemøiede dig i din Veis Mangfoldighed, du sagde ikke: Det er forloret; du fandt din Haands Næring, derfor blev du ikke syg.

    11 Og for hvem er du bekymret og frygtede du, at du vilde lyve, og kom ikke mig ihu, (og) lagde det ikke paa dit Hjerte? mon (det) ikke (skeer, fordi) jeg tier, og (det) fra fordum (Tid) af, men skulde du ikke frygte mig?

  • Job 8:6
    75%

    6 (og) om du er reen og oprigtig, da skal han nu opvække (Godt) over dig og gjøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.

  • Job 20:4
    74%

    4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,

  • Job 15:4
    74%

    4 Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.

  • Ordsp 3:25-26
    2 vers
    74%

    25 Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.

    26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.

  • Sal 39:7
    73%

    7 Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.

  • Job 11:18
    73%

    18 Du skal og være tryg, thi der er Haab, og du skal grave og sove tryggeligen.

  • Job 10:6
    73%

    6 at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.

  • Sal 4:5
    73%

    5 Bliver vrede og synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leie, og værer stille! Sela.

  • Job 14:3
    73%

    3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.

  • Job 41:9
    73%

    9 Dens Nysen gjør (hver Gang), at der skinner et Lys, og dens Øine ere som Morgenrødens Øienlaage.

  • Jer 17:17
    72%

    17 Vær mig ikke til Forskrækkelse; du er min Tilflugt paa en ond Dag.

  • Job 22:10
    72%

    10 Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,

  • Job 6:13
    72%

    13 Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?

  • Job 31:24
    72%

    24 Dersom jeg haver sat Guld til mit Haab, eller sagt til det (kostelige) Guld: Du er min Tillid,

  • Job 35:14
    72%

    14 Men du siger, du beskuer ham ikke; (der er dog) Dom for hans Ansigt, derfor vent (ikkun) paa ham.

  • Job 15:11
    72%

    11 Er Guds megen Trøst ringe for dig, og det Ord, som han haver hemmeligen talet med dig?

  • Job 35:2
    72%

    2 Holder du dette for Ret, at du sagde: Jeg er retfærdigere end Gud?

  • Job 11:4
    72%

    4 Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine.

  • Job 9:28
    72%

    28 da maa jeg grue for alle mine Smerter; jeg veed, at du lader mig ikke være uskyldig.

  • Job 15:13
    72%

    13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?

  • Job 17:15
    72%

    15 Hvor skulde da min Forventelse være? og hvo skulde beskue min Forventelse?

  • Ordsp 1:27
    72%

    27 naar det kommer som en Ødelæggelse, det, som I frygte for, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder.

  • Job 40:8
    72%

    8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.

  • Sal 31:19
    72%

    19 Lad de falske Læber blive stumme, som tale haardt af Hovmod og Foragt imod den Retfærdige.

  • Jes 26:7
    71%

    7 Den Retfærdiges Sti er (ganske) jævn; du skal veie den Retfærdiges Vei retteligen.

  • Job 4:17
    71%

    17 Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?

  • Ordsp 14:26
    71%

    26 I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.

  • Job 6:11
    71%

    11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad er min Ende, at jeg skulde forlænge mit Liv?

  • Job 36:17
    71%

    17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.

  • Job 6:21
    71%

    21 Thi nu ere I (som) Intet; I see (min) Rædsel og frygte.

  • Jer 4:18
    71%

    18 Din Vei og dine Idrætter have gjort disse Ting ved dig; denne er din Ondskabs (Frugt), at Bitterhed (kommer), at den haver naaet indtil dit Hjerte.

  • Job 22:26
    71%

    26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.

  • Sal 130:4
    71%

    4 Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.

  • Ordsp 22:4
    71%

    4 Sagtmodigheds Løn er Herrens Frygt, Rigdom og Ære og Livet.

  • Job 10:3
    71%

    3 Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?

  • Job 35:6
    71%

    6 Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham?

  • Hab 1:12
    71%

    12 Mon du ikke var af fordum (Tid), Herre min Gud, min Hellige? vi skulle ikke døe; Herre! du haver sat ham til Dom, og (du, vor) Klippe! haver grundfæstet ham til at straffe (os).

  • Sal 52:7
    71%

    7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.

  • Job 31:4
    71%

    4 Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?