Jobs bok 8:6
(og) om du er reen og oprigtig, da skal han nu opvække (Godt) over dig og gjøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
(og) om du er reen og oprigtig, da skal han nu opvække (Godt) over dig og gjøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Dersom dine Sønner have syndet for ham, da haver han henkastet dem formedelst deres Overtrædelser.
5 (Men) om du aarle søger hen til Gud og beder om Naade til den Almægtige,
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du opbygget; lad Uret være langt fra dine Pauluner!
24 Da skal du lægge det (skjønne) Guld paa Støv, og det (Guld af) Ophir paa Klippen ved Bækkene.
25 Ja, den Almægtige skal være dig det (skjønne) Guld, og være dig Sølv til megen Styrke.
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
27 (Saa) skal du bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
28 Naar du beslutter en Ting, da skal den stadfæstes for dig, og Lyset skal skinne paa dine Veie.
7 Og det Første, du (haver havt, skal have været) lidet, men det Sidste, (som) du (skal have), skal voxe saare.
8 Thi Kjære, spørg den forrige Slægt, og bered dig til (at betænke) det, som deres Fædre have randsaget;
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?
7 Kjære, kom ihu, hvilken Uskyldig er omkommen? eller hvor ere de Oprigtige udslettede?
13 Dersom du, du bereder dit Hjerte og udbreder dine Hænder til ham,
14 (da,) dersom der er Uretfærdighed i din Haand, da kast den langt bort, og lad ikke boe Uret i dine Pauluner.
15 Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.
21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).
4 Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine.
5 Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,
6 og vilde kundgjøre dig Viisdoms skjulte Ting! thi der er dobbelt Kraft (hos ham); men viid, at Gud kræver (Noget) af dig for din Misgjernings Skyld.
6 Mon han skulde trætte imod mig med stor Kraft? nei, men han skulde lægge (Kraft) i mig.
7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
26 Han skal bede til Gud, og han skal have Behagelighed til ham, og han skal see hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal igjengive et Menneske (efter) sin Retfærdighed.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
3 Mon det er behageligt for den Almægtige, at du gjør dig retfærdig? og mon det er en Vinding for (dig), at du holder dine Veie fuldkomne?
8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
6 Og han skal udføre din Retfærdighed som Lyset, og din Ret som Middagslys.
19 See, det er hans Veis Glæde, og der skulle Andre opvoxe af Støvet.
17 Og (din) Livstid skal opgaae (klarere) end Middagen, du skal flyve op, du skal vorde som Morgenen.
18 Du skal og være tryg, thi der er Haab, og du skal grave og sove tryggeligen.
8 Dog, jeg vil søge hen til Gud, og til Gud vil jeg rette min Tale,
5 Dersom du kan, (saa) giv mig (Svar) igjen, beskik dig for mit Ansigt (og) fremstil dig.
6 Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham?
7 Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham, eller hvad skal han tage af din Haand?
8 (Men) din Ugudelighed (kan vel gjøre) et Menneske, som du (er, Noget), og din Retfærdighed et Menneskes Barn.
17 Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
15 (Da) skulde du kalde, og jeg, jeg skulde svare dig; du skulde have Lyst til dine Hænders Gjerning.
32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.
21 Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.
8 For dette maae de Oprigtige forskrækkes, og den Uskyldige opvækkes mod en Øienskalk.
5 Men dersom I alvorlig bedre eders Veie og eders Idrætter, og I gjøre Ret imellem Mand og hans Næste,
5 Og naar Nogen er retfærdig og gjør Ret og Retfærdighed, —
8 Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal snart grønnes, og din Retfærdighed skal fremgaae for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig.
13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
1 Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.
3 Thi du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn haver jeg deraf, (om jeg viger) fra min Synd?
14 Men du siger, du beskuer ham ikke; (der er dog) Dom for hans Ansigt, derfor vent (ikkun) paa ham.
30 Han skal frie endogsaa den, der ikke er uskyldig, og den Samme skal udfries ved dine Hænders Reenhed.
6 Ødelæggernes Pauluner ere rolige, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som Gud tilfører (Alt overflødigen) i hans Haand.
3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.
29 Jeg, jeg maa være ugudelig; hvorfor vil jeg nu bemøie mig forgjæves?