Jobs bok 8:7
Og det Første, du (haver havt, skal have været) lidet, men det Sidste, (som) du (skal have), skal voxe saare.
Og det Første, du (haver havt, skal have været) lidet, men det Sidste, (som) du (skal have), skal voxe saare.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Thi Kjære, spørg den forrige Slægt, og bered dig til (at betænke) det, som deres Fædre have randsaget;
5(Men) om du aarle søger hen til Gud og beder om Naade til den Almægtige,
6(og) om du er reen og oprigtig, da skal han nu opvække (Godt) over dig og gjøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
11Thi dine Dage skulle blive mange ved mig, og Livs Aar skulle tillægges dig.
17Og (din) Livstid skal opgaae (klarere) end Middagen, du skal flyve op, du skal vorde som Morgenen.
18Du skal og være tryg, thi der er Haab, og du skal grave og sove tryggeligen.
22Den Lille skal blive til Tusinde, og den Ringe til et stærkt Folk; jeg, Herren, jeg vil lade det hasteligen komme i sin Tid.
7Thi et Træ haver Haab, naar det er afhugget, og det kan endnu omskiftes, og dets (unge) Qvist skal ikke lade af.
8Om dets Rod bliver gammel i Jorden, og Stubben deraf døer i Støvet,
20at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier.
21Vidste du, at du skulde da fødes, og at dine Dages Tal var stort?
25Og du skal fornemme, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.
19Men dette var endnu lidet agtet for dine Øine, Herre, Herre! saa du talede ogsaa til din Tjeners Huus i det Fjerne; og er dette et Menneskes Skik, Herre, Herre?
13og dit store Qvæg og dit smaae Qvæg skal formeres, og Sølv og Guld skal formeres dig, og alt det, som du haver, skal formeres,
8Lidet er bedre med Retfærdighed, end meget Indkomme foruden Ret.
19See, det er hans Veis Glæde, og der skulle Andre opvoxe af Støvet.
14Herren skal lægge til over eder, (ja) over eder og over eders Børn.
23Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du opbygget; lad Uret være langt fra dine Pauluner!
21Du gjør mig meget stor, og trøster mig trindt omkring.
18Thi sandelig, der er (en Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.
5Er ikke din Ondskab megen, og ingen Ende paa dine Misgjerninger?
13Men du, (Daniel!) gak til Enden; og du skal hvile og staae i din Lod ved Dagenes Ende.
22(det er) du selv, o Konge! som (er saa) stor og stærk, og din Magt er stor og rækker til Himmelen, og dit Herredømme er til Jordens Ende.
11Er Guds megen Trøst ringe for dig, og det Ord, som han haver hemmeligen talet med dig?
8Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal snart grønnes, og din Retfærdighed skal fremgaae for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig.
16han, som gav dig Man at æde i Ørken, hvilket dine Fædre ikke kjendte, for at ydmyge dig, og for at forsøge dig, og at gjøre vel imod dig i din sidste Tid —
21Den Arv, som man først haster meget efter, den skal ikke velsignes paa det Sidste.
17Men dette var endnu lidet agtet for dine Øine, O Gud! derfor talede du (ogsaa) til din Tjeners Huus i det Fjerne; og du haver anseet mig ligesom i et Menneskes Skikkelse, (som er) i det Høie, Gud Herre.
11Og Herren skal lade blive tilovers, dig til Gode, af dit Livs Frugt, og af dit Fæes Frugt, og af dit Lands Frugt, i det Land, som Herren svoer dine Fædre at give dig.
8Herren skal byde Velsignelsen at være hos dig i dine Lader og i alt det, du udrækker din Haand til; og han skal velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig.
6Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?
10Er du efterladen paa Nøds Dag, (da) er din Kraft ringe.
8Enden paa en Ting er bedre end Begyndelsen derpaa; en Langmodig er bedre end den, som haver et høit Mod.
13Og Manden blev mægtig og gik flux frem, og blev mægtig, indtil han blev saare mægtig.
2Udvid dit Pauluns Sted og lad dem udbrede dine Boligers Gardiner, forhindre det ikke; stræk dine Snorer langt ud og befæst dine Nagler.
15Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.
15Herre! du formerede Folket, du formerede Folket, du er bleven herlig; (men) du skilte dem langt bort (indtil) alle Jordens Ender.
19Og din Sæd skulde være som Sand, og dit Livs Afkom som Smaastene derudi; dens Navn skulde ikke udryddes eller ødelægges fra (at være) for mit Ansigt.
28Naar du beslutter en Ting, da skal den stadfæstes for dig, og Lyset skal skinne paa dine Veie.
11Paa den Dag, du planter, skal du komme (din Plantelse) til at groe, og om Morgenen skal du komme din Sæd til at grønnes; (men det skal aleneste være) en Høstdynge paa Svagheds og den ulægelige Smertes Dag.
9Og Herren din Gud skal give dig til overs, i alle dine Hænders Gjerninger, af dit Livs Frugt og af dit Fæes Frugt, og af dit Lands Frugt, (dig) til Gode; thi Herren skal vende tilbage til at glæde sig over dig, (dig) til Gode, ligesom han glædede sig over dine Fædre;
21Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.
18Men du skal komme Herren din Gud ihu, thi han er den, som giver dig Kraft til at gjøre mægtige (Gjerninger), for at stadfæste sin Pagt, som han svoer dine Fædre, som (det sees) paa denne Dag.
2Derfor skal han (vel) hengive dem indtil den Tid, da hun, som skal føde, haver født; dog skal det Øvrige af hans Brødre komme tilbage med Israels Børn.
17Og der er Haab om dit Sidste, siger Herren, og Børnene skulle komme igjen til deres Grændser.
2Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de Oprigtiges Slægt skal velsignes.
11Herren, eders Fædres Gud, lægge til eder, som I ere, tusinde Gange Flere, og velsigne eder, som han haver sagt eder!
8Og dersom Herren din Gud gjør dit Landemærke videre, saasom han haver svoret dine Fædre, og giver dig alt det Land, som han sagde at ville give dine Fædre,
6og vilde kundgjøre dig Viisdoms skjulte Ting! thi der er dobbelt Kraft (hos ham); men viid, at Gud kræver (Noget) af dig for din Misgjernings Skyld.
19Og Taksigelse og deres Røst, som lege, skal udgaae fra dem; thi jeg vil formere dem, og de skulle ikke formindskes, og jeg vil ære dem, og de skulle ikke blive ringe.