Jobs bok 8:5
(Men) om du aarle søger hen til Gud og beder om Naade til den Almægtige,
(Men) om du aarle søger hen til Gud og beder om Naade til den Almægtige,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 (og) om du er reen og oprigtig, da skal han nu opvække (Godt) over dig og gjøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
7 Og det Første, du (haver havt, skal have været) lidet, men det Sidste, (som) du (skal have), skal voxe saare.
8 Thi Kjære, spørg den forrige Slægt, og bered dig til (at betænke) det, som deres Fædre have randsaget;
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du opbygget; lad Uret være langt fra dine Pauluner!
8 Dog, jeg vil søge hen til Gud, og til Gud vil jeg rette min Tale,
3 Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
4 Dersom dine Sønner have syndet for ham, da haver han henkastet dem formedelst deres Overtrædelser.
25 Ja, den Almægtige skal være dig det (skjønne) Guld, og være dig Sølv til megen Styrke.
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
27 (Saa) skal du bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
13 Dersom du, du bereder dit Hjerte og udbreder dine Hænder til ham,
14 (da,) dersom der er Uretfærdighed i din Haand, da kast den langt bort, og lad ikke boe Uret i dine Pauluner.
15 Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.
5 Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,
6 og vilde kundgjøre dig Viisdoms skjulte Ting! thi der er dobbelt Kraft (hos ham); men viid, at Gud kræver (Noget) af dig for din Misgjernings Skyld.
7 Mon du kan finde det, Gud haver randsaget? mon du vil finde den Almægtiges Fuldkommenhed?
3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.
5 Dersom du kan, (saa) giv mig (Svar) igjen, beskik dig for mit Ansigt (og) fremstil dig.
3 ja, dersom du raaber efter Forstand, udgiver din Røst om Forstand,
4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,
5 da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —
1 Raab nu, om der er Nogen, som svarer dig; og til hvem af de Hellige vil du vende Ansigtet?
5 da den Almægtige endnu var hos mig, da mine Drenge vare omkring mig;
15 (Da) skulde du kalde, og jeg, jeg skulde svare dig; du skulde have Lyst til dine Hænders Gjerning.
21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).
17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.
9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?
10 Kan han forlyste sig over den Almægtige? kan han kalde altid paa Gud?
6 Søger Herren, medens han findes, kalder paa ham, medens han er nær.
5 (Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.
6 Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham?
8 Saa tager eder nu syv Stude og syv Vædere, og gaaer til min Tjener Job, og lader offre Brændoffer for eder, og Job, min Tjener, skal bede for eder; thi jeg vil ansee hans Person, at jeg ikke skal gjøre imod eder (efter eders) Daarlighed, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
3 Mon det er behageligt for den Almægtige, at du gjør dig retfærdig? og mon det er en Vinding for (dig), at du holder dine Veie fuldkomne?
32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.
5 Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.
6 at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
29 Og I skulle derfra søge Herren din Gud, og du skal finde ham, naar du leder efter ham af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl.
14 Men du siger, du beskuer ham ikke; (der er dog) Dom for hans Ansigt, derfor vent (ikkun) paa ham.
26 Han skal bede til Gud, og han skal have Behagelighed til ham, og han skal see hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal igjengive et Menneske (efter) sin Retfærdighed.
18 og at du vil besøge ham hver Morgen, at prøve ham (alle) Øieblikke?
22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.
8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
6 Og Herren er den Zebaoths Gud, Herren er hans Ihukommelses (Navn).
4 Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.
3 Gid jeg kunde kjende og finde ham, (og) komme til hans (faste) Bolig!
5 Men dersom I alvorlig bedre eders Veie og eders Idrætter, og I gjøre Ret imellem Mand og hans Næste,
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle aarle søge mig, men ikke finde mig.
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
32 Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.