Job 22:25
Ja, den Almægtige skal være dig det (skjønne) Guld, og være dig Sølv til megen Styrke.
Ja, den Almægtige skal være dig det (skjønne) Guld, og være dig Sølv til megen Styrke.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
27 (Saa) skal du bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
28 Naar du beslutter en Ting, da skal den stadfæstes for dig, og Lyset skal skinne paa dine Veie.
29 Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.
21 Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.
22 Kjære, tag Loven af hans Mund, og læg hans Taler i dit Hjerte.
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du opbygget; lad Uret være langt fra dine Pauluner!
24 Da skal du lægge det (skjønne) Guld paa Støv, og det (Guld af) Ophir paa Klippen ved Bækkene.
17 Og (din) Livstid skal opgaae (klarere) end Middagen, du skal flyve op, du skal vorde som Morgenen.
18 Du skal og være tryg, thi der er Haab, og du skal grave og sove tryggeligen.
19 Og du skal lægge dig, og Ingen skal forfærde (dig), og Mange skulle bede for dit Ansigt.
1 Thi Sølvet haver (sin) Udgang, og Guldet har sit Sted, hvor de luttre det.
15 Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.
19 Mon han skulde (høit) agte din Rigdom? (ja) ikke (det skjønne) Guld eller nogen Magts Styrke.
16 Naar han sanker Sølv som Støv, og bereder Klæder som Leer,
17 da skal han (vel) berede det, men den Retfærdige skal iføre sig det, og den Uskyldige skal dele Pengene.
4 (fordi) du haver forhvervet dig Formue ved din Viisdom og ved din Forstand, og gjort (det, at der er) Guld og Sølv i dine Liggendefæ;
24 Dersom jeg haver sat Guld til mit Haab, eller sagt til det (kostelige) Guld: Du er min Tillid,
25 dersom jeg haver glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt,
4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,
23 Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
5 (Men) om du aarle søger hen til Gud og beder om Naade til den Almægtige,
6 (og) om du er reen og oprigtig, da skal han nu opvække (Godt) over dig og gjøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
1 Et (godt) Navn er mere at udvælge end stor Rigdom, Gunst er bedre end Sølv og end Guld.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varagtigt Gods og Retfærdighed.
19 Min Frugt er bedre end opgravet (Guld) og end (fiint) Guld, og mit Indkomme er bedre end udvalgt Sølv.
26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.
16 han, han skal boe i de høie (Stæder), Klippernes Befæstning skal være hans Ophøielse; hans Brød bliver givet (ham), hans Vand er sikkert.
5 da den Almægtige endnu var hos mig, da mine Drenge vare omkring mig;
13 og dit store Qvæg og dit smaae Qvæg skal formeres, og Sølv og Guld skal formeres dig, og alt det, som du haver, skal formeres,
15 eller med Fyrsterne, som havde Guld, som opfyldte deres Huse med Sølv;
23 Thi din Pagt skal være med Stenene paa Marken, og (de vilde) Dyr paa Marken skulle holde Fred med dig.
24 Og du skal fornemme, at dit Paulun haver Fred, og du skal besøge din Bolig og ikke synde.
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?
3 Mon det er behageligt for den Almægtige, at du gjør dig retfærdig? og mon det er en Vinding for (dig), at du holder dine Veie fuldkomne?
11 Vi ville gjøre dig Guldspænder med Sølvprikker.
4 Borttag Skummet fra Sølvet, saa faaer Guldsmeden et Kar ud (deraf).
21 indtil han opfylder din Mund med Latter, og dine Læber med Frydeskrig.
25 thi han haver udrakt sin Haand imod Gud, og har vældigen sat sig op imod den Almægtige.
16 Saa skulde han og have afvendt dig fra Angestens Strube til et rumt (Sted), hvor der er ikke snevert, og dit Bord (skulde have været) roligt og fuldt med Fedme.
25 (Under) dine Skoe skal være Jern og Kobber; og som dine Dage ere, skal din Styrke være.
11 Og Herren skal lade blive tilovers, dig til Gode, af dit Livs Frugt, og af dit Fæes Frugt, og af dit Lands Frugt, i det Land, som Herren svoer dine Fædre at give dig.
22 Men Herren har været mig en Ophøielse, og min Gud var min Tillids Klippe.
10 Haver du, du ei sat Gjærde om ham og om hans Huus og om alt det, han haver, trindt omkring? du haver velsignet hans Hænders Gjerning, og hans Fæ haver (i Mangfoldighed) udbredt sig i Landet.
14 Den er Guds Veies Begyndelse; han, som den gjorde, laver sit Sværd (til den).
13 vi ville finde allehaande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov,
23 Da skal han give din Sæd, hvormed du skal saae Jorden, Regn, og Brød af Jordens Indkomme, og det skal være fedt og saftigt; han skal føde dit Fæ paa den samme Dag paa en bred Eng.
2 Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbeide; salig er du, og (det gaaer) dig Vel.
34 Er det ikke gjemt hos mig, (ja) beseglet i mine Liggendefæ?
10 Thi han kjender den Vei, som er hos mig; (naar) han havde prøvet mig, maatte jeg udkomme som Guldet.