Job 22:21
Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.
Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Kjære, tag Loven af hans Mund, og læg hans Taler i dit Hjerte.
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du opbygget; lad Uret være langt fra dine Pauluner!
23 Thi din Pagt skal være med Stenene paa Marken, og (de vilde) Dyr paa Marken skulle holde Fred med dig.
24 Og du skal fornemme, at dit Paulun haver Fred, og du skal besøge din Bolig og ikke synde.
6 Og siger saaledes: Lev (vel)! Fred være med dig, og Fred være med dit Huus, og Fred med alt det, du haver!
4 Og find (saa) Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øine.
27 See dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa du det for dig.
17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
19 Paa det at din Tillid skal være i Herren, haver jeg kundgjort dig det idag, og (mærk) du (det).
20 Haver jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med (mange) Raad og Forstand?
21 at kundgjøre dig Sandheds Tales Vished, at du maa svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed.
3 (saa) gjør nu dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig (for hans Fødder) og styrk din Næste.
5 Eller (om) Nogen vil tage fat paa min Styrke, lad ham (heller) gjøre Fred med mig, (ja) lad ham gjøre Fred med mig.
7 Naar Herren haver Behagelighed til en Mands Veie, da gjør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.
25 Ja, den Almægtige skal være dig det (skjønne) Guld, og være dig Sølv til megen Styrke.
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
7 Dersom han siger saaledes: (Det er) godt, (saa staaer det) vel med den Tjener; men dersom hans (Vrede) saare optændes, da viid, at det Onde er fuldkommeligen besluttet hos ham.
18 Du skal og være tryg, thi der er Haab, og du skal grave og sove tryggeligen.
19 Og du skal lægge dig, og Ingen skal forfærde (dig), og Mange skulle bede for dit Ansigt.
24 Hav ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hastig Mand,
25 at du ei maaskee skulde lære hans Stier og faae en Snare til din Sjæl.
14 Bevar din Tunge fra Ondt, og dine Læber, at de ikke tale Svig.
8 For mine Brødres og mine Venners Skyld vil jeg nu sige: Fred være dig!
9 da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.
10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,
11 han vende sig fra Ondt og gjøre Godt, han søge Fred og hige efter den.
2 Hører flittig min Tale, og lader dette være eders megen Trøst.
20 Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.
2 Thi et langt Liv og (mange) Aar at leve (udi) og Fred skulle de formere dig.
33 Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.
5 da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —
20 Vor Formue er ikke udslettet; men Ild haver fortæret det Øvrige af dem.
7 Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig hid op, end at man skal fornedre dig for en Fyrstes Ansigt, saa dine Øine see derpaa.
8 Gak ikke snart ud til at trætte, thi hvad vil du gjøre derefter, naar din Næste haver beskjæmmet dig?
31 Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.
14 Saaledes skal og Viisdoms Kundskab være for din Sjæl; naar du finder (den), da er der (Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.
23 Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
33 Men haver du Intet (at sige), da hør du mig; ti, saa vil jeg lære dig Viisdom.
29 Optænk ikke Ondt imod din Ven, naar han boer tryggeligen hos dig.
30 Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, dersom han ikke haver gjort dig Ondt.
11 Herren sagde: Mon (det skal) ikke (gaae) dine Overblevne vel? mon jeg ikke vil komme Fjenden til at møde dig paa Ulykkens Tid og paa Nødens Tid?
2 Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbeide; salig er du, og (det gaaer) dig Vel.
15 Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.
6 (og) om du er reen og oprigtig, da skal han nu opvække (Godt) over dig og gjøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
21 Du skal skjules for Tungens Svøbe, og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
20 Hvo, som forstaaer sig paa Ordet, han skal finde Godt, og den, som forlader sig paa Herren, den er salig.
7 Ti for Herren og forvent ham; lad (din Vrede) ikke optændes over den (Mand), hvis Vei lykkes, over den Mand, som udfører (skalkagtige) Anslag.
27 Vig fra Ondt og gjør Godt, og bo evindelig.
20 Og den gamle Mand sagde: Fred være med dig! (lad) ikkun al din Mangel (være lagt) paa mig; aleneste bliv ikke Natten over paa Gaden.