Ordspråkene 24:14
Saaledes skal og Viisdoms Kundskab være for din Sjæl; naar du finder (den), da er der (Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.
Saaledes skal og Viisdoms Kundskab være for din Sjæl; naar du finder (den), da er der (Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.
10Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,
11da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
13Æd Honning, min Søn! thi det er godt, og Honningkage er sød for din Gane.
18Thi sandelig, der er (en Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.
19Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
3ja, dersom du raaber efter Forstand, udgiver din Røst om Forstand,
4dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,
5da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —
6thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
8Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.
13Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
14Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).
7Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
8Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.
4og ved Kundskab blive de inderste Kammere fulde af alt dyrebart og lifligt Gods.
11Viisdom er god med Arvegods, og de, som see Solen, have Fordeel (deraf).
12Thi (Nogle ere) under Viisdoms Skygge, (Nogle) under Penges Skygge, men Forstand haver den Fordeel, at Viisdommen kan holde dem i Live, som eie den.
35Thi hvo mig finder, han finder Livet og bekommer en Velbehagelighed af Herren,
12Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
4Og find (saa) Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øine.
2at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
27See dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa du det for dig.
15Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
9De ere alle rette for den Forstandige, og oprigtige for dem, som finde Kundskab.
10Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).
11Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.
16At kjøbe Viisdom, hvor (meget) er det bedre end opgravet (Guld)! og at kjøbe Forstand er mere at udvælge end Sølv.
15Lur ikke, du Ugudelige! paa en Retfærdigs Bolig, forstyr ikke hans Leie.
21En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.
18Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
15Der er Guld og mange Perler til, men forstandige Læber ere et dyrebart Tøi.
12Forventelse, som (længe) forhales, krænker Hjertet, men (naar) det kommer, som man begjærer, da er det Livsens Træ:
33Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
21Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
22Og de skulle være din Sjæls Liv, og Naade for din Hals.
23Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
5Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.
14De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
17Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.
24Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
15Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv),
21Hvo, der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Livet, Retfærdighed og Ære.
21Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.
20Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?
12Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.
6Og den Troskab, (som du skal bevise) i din (beleilige) Tid, skal være (megen) Saligheds Gods, Viisdom og Kundskab; Herrens Frygt, den skal være hans Liggendefæ.
14En Mand skal mættes med Godt af sin Munds Frugt, og (Gud) skal igjen give et Menneske, hvad hans Hænder have fortjent.
30Den Retfærdiges Frugt er Livsens Træ, og en Viis fanger Sjæle.