Ordspråkene 22:18
Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
19 Paa det at din Tillid skal være i Herren, haver jeg kundgjort dig det idag, og (mærk) du (det).
20 Haver jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med (mange) Raad og Forstand?
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv),
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.
20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
21 Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte.
22 Thi de ere deres Liv, som dem finde, og deres ganske Kjøds Lægedom.
21 Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.
22 Kjære, tag Loven af hans Mund, og læg hans Taler i dit Hjerte.
21 En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.
10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,
11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
24 Liflige Taler ere en Honningkage, sød for Sjælen og en Lægedom for Benene.
21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
22 Og de skulle være din Sjæls Liv, og Naade for din Hals.
17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
2 Thi et langt Liv og (mange) Aar at leve (udi) og Fred skulle de formere dig.
3 Miskundhed og Sandhed skulle ikke forlade dig; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle.
4 Og find (saa) Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øine.
24 Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
21 Bind dem stedse paa dit Hjerte, bind dem (tæt) om din Hals.
22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle.
9 Thi de ere en Naades Smykke paa dit Hoved og Kjæder om din Hals.
20 Hvor meget er dit Gode, som du haver gjemt for dem, som dig frygte, (som) du haver beviist mod dem, der troe paa dig, for Menneskens Børn!
1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
11 De ere ønskeligere end Guld, end meget (fiint) Guld, og sødere end Honning og Honningkage.
13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?
23 Hvo, der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Angester.
18 Men I skulle lægge disse mine Ord paa eders Hjerte og paa eders Sjæl, og binde dem til et Tegn paa eders Haand, at de kunne være til Span imellem eders Øine.
103 Hvor vare dine Ord sødere for min Gane, end Honning for min Mund!
20 En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, (ja) han skal mættes af sine Læbers Indkomme.
21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo, den elsker, skal æde dens Frugt.
17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
18 Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.
15 Der er Guld og mange Perler til, men forstandige Læber ere et dyrebart Tøi.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
13 (om) han vilde spare den og ikke forlade den, og vilde holde den tilbage inden i sin Gane,
3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
171 Mine Læber skulle udgyde Lov, naar du lærer mig dine Skikke.
12 Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.
5 Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.
23 Der er Glæde over en Mand, naar hans Mund svarer (ret), og et Ord i sin Tid, hvor godt (er det)!
3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
14 Saaledes skal og Viisdoms Kundskab være for din Sjæl; naar du finder (den), da er der (Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.