Ordspråkene 3:13

Original Norsk Bibel 1866

Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Fork 9:15-18 : 15 og man fandt derudi en fattig, viis Mand, og han reddede Staden med sin Viisdom; men intet Menneske kom den samme fattige Mand ihu. 16 Da sagde jeg: Viisdom er bedre end Styrke; dog blev den Fattiges Viisdom foragtet, og hans Ord bleve ikke hørte. 17 De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer. 18 Bedre er Viisdom end Stridsvaaben, men een Synder kan fordærve meget Godt.
  • 1 Kong 10:23-24 : 23 Og Kong Salomo blev større end alle Konger paa Jorden med Rigdom og med Viisdom. 24 Og (af) alle Lande søgte de Salomo for at høre hans Viisdom, som Gud havde givet i hans Hjerte.
  • Ordsp 4:5-9 : 5 Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale. 6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig. 7 Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand. 8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig. 9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.
  • Ordsp 8:32-35 : 32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie. 33 Hører Tugt og bliver vise, og lader den ikke fare. 34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligen er aarvaagen ved mine Døre og varer paa mine Døres Stolper. 35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og bekommer en Velbehagelighed af Herren,
  • Ordsp 18:1 : 1 Hvo, som fraskiller sig, vil søge, hvad (ham) lyster; han blander sig i alt det, som er saa i Sandhed.
  • Ordsp 2:4 : 4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,
  • 1 Kong 10:1-9 : 1 Og Dronningen af Seba hørte Salomos Rygte i Herrens Navn, og kom for at friste ham med mørke Taler. 2 Og hun kom til Jerusalem med en saare stor Hær, med Kameler, som bare Urter og saare meget Guld og dyrebare Stene; og hun kom til Salomo og talede med ham alt det, som var i hendes Hjerte. 3 Og Salomo kundgjorde hende alle hendes Ord; der var ikke et Ord skjult for Kongen, som han ei kundgjorde hende. 4 Da Dronningen af Seba saae al Salomos Viisdom og Huset, som han havde bygget, 5 og Maden til hans Bord og hans Tjeneres Bolig, og hvordan de stode, som opvartede ham, og deres Klæder, og hans Skjenkere og hans Opgang, der, hvor han gik op til Herrens Huus, da var der ikke mere Aand i hende. 6 Og hun sagde til Kongen: Det Ord er sandt, som jeg haver hørt i mit Land om dine Sager og om din Viisdom. 7 Og jeg troede ikke Ordene, førend jeg kom, og mine Øine saae det, og see, ikke Halvdelen er mig forkyndt; du har mere Viisdom og Godt, end Rygtet er, som jeg hørte. 8 Salige er dine Mænd, salige ere disse dine Tjenere, som stedse staae for dit Ansigt, som høre din Viisdom. 9 Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa Israels Throne; fordi Herren elsker Israel evindeligen, derfor satte han dig til Konge til at gjøre Ret og Retfærdighed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 14 Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).

  • 8 Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.

  • 81%

    20 Hvo, som forstaaer sig paa Ordet, han skal finde Godt, og den, som forlader sig paa Herren, den er salig.

    21 En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.

    22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.

  • 16 At kjøbe Viisdom, hvor (meget) er det bedre end opgravet (Guld)! og at kjøbe Forstand er mere at udvælge end Sølv.

  • 7 Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.

  • 78%

    5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —

    6 til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.

  • 78%

    18 Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.

    19 Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand,

  • 35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og bekommer en Velbehagelighed af Herren,

  • 77%

    9 da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.

    10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,

    11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,

  • 4 Og find (saa) Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øine.

  • 11 Viisdom er god med Arvegods, og de, som see Solen, have Fordeel (deraf).

  • 21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

  • 76%

    2 til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,

    3 til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder,

  • 21 Hvo, der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Livet, Retfærdighed og Ære.

  • 24 En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham.

  • 76%

    12 Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?

    13 Et Menneske veed ikke dens Værdi, og den findes ikke i de Levendes Land.

  • 12 Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.

  • 33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.

  • 17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.

  • 14 Saaledes skal og Viisdoms Kundskab være for din Sjæl; naar du finder (den), da er der (Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.

  • 15 Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.

  • 75%

    9 De ere alle rette for den Forstandige, og oprigtige for dem, som finde Kundskab.

    10 Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).

    11 Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.

    12 Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.

  • 13 I en Forstandigs Læber findes Viisdom, men paa hans Ryg, som fattes Forstand, (skal være) Riis.

  • 15 En god Forstand skal give Naade, men de Troløses Vei er haard.

  • 74%

    2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,

    3 ja, dersom du raaber efter Forstand, udgiver din Røst om Forstand,

    4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,

    5 da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —

    6 thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;

  • 3 Ved Viisdom bygges et Huus, og ved Forstand befæstes det,

  • 28 Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.

  • 6 Spotteren søger Viisdom, og (den findes) ikke, men for en Forstandig er Kundskab let.

  • 18 Thi hvor megen Viisdom er, (der er) megen Græmmelse, og den, som forøger Kundskab, forøger Smerte.

  • 10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, og (hans) Kundskab er de Helliges Forstand.

  • 11 En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.

  • 3 En Mand, som elsker Viisdom, glæder sin Fader, men hvo, som underholder Horer, skal tabe (sit) Gods.

  • 20 Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?

  • 16 I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.

  • 19 Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.