Ordspråkene 24:3
Ved Viisdom bygges et Huus, og ved Forstand befæstes det,
Tilleggsressurser
Henviste vers
- Ordsp 14:1 : 1 (Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.
- Jer 10:12 : 12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
- Ordsp 9:1 : 1 Viisdommen byggede sit Huus, udhuggede sine syv Piller.
- Kol 2:7 : 7 rodfæstede og opbyggede i ham, og stadfæstede i Troen, ligesom I ere lærte, voxende i den med Taksigelse.
- 1 Kor 3:9 : 9 Thi vi ere Guds Medarbeidere; I ere Guds Ager, Guds Bygning.
- 2 Sam 7:26 : 26 Saa bliver dit Navn stort til evig (Tid), at man skal sige: Herren Zebaoth er Gud over Israel, og Davids, din Tjeners, Huus skal blive fast for dit Ansigt.
Lignende vers (AI)
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
- Ordsp 24:4-52 vers83%
4 og ved Kundskab blive de inderste Kammere fulde af alt dyrebart og lifligt Gods.
5 En viis Mand er stærk, og en forstandig Mand bestyrker (sine) Kræfter.
- Ordsp 3:19-202 vers80%
19 Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand,
20 Ved hans Kundskab ere Afgrundene adskilte, og (ved den) dryppe Skyer med Dug.
- 79%
1 (Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.
- 79%
1 Viisdommen byggede sit Huus, udhuggede sine syv Piller.
- Ordsp 3:13-142 vers74%
13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
14 Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).
- 74%
18 Ved Ladhed synke Bjælkerne, og naar man nedlader Hænderne, skal Huset dryppe.
- 73%
27 Beskik din Gjerning derude, og bered det for dig paa Ageren, og derefter byg dit Huus.
- 73%
7 Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
- 73%
4 Thi hvert Huus beredes af Nogen; men den, som bereder alle Ting, er Gud.
- 72%
6 thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
- 72%
14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,
- 72%
12 Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.
- Ordsp 1:2-32 vers72%
2 til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,
3 til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder,
- 72%
33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
- Ordsp 2:10-112 vers72%
10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,
11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
- 71%
1 Salomos Sang paa Trapperne. Dersom Herren ikke bygger et Huus, da arbeide de forgjæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer en Stad, da vaager Vægteren forgjæves.
- Ordsp 16:22-232 vers71%
22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.
23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
- 71%
18 Han byggede sit Huus som Møl, og som en Hytte, (hvilken) en Vogter gjør.
- 70%
14 ja, som siger: Jeg vil bygge mig et (meget) høit Huus og luftige Sale; og han lader udhugge sig Vinduer (derudi), og det er bedækket med Ceder og anstrøget med rød (Farve).
- Ordsp 10:13-142 vers70%
13 I en Forstandigs Læber findes Viisdom, men paa hans Ryg, som fattes Forstand, (skal være) Riis.
14 De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
- 70%
10 Jeg lagde Grundvold som en viis Bygmester, efter den Guds Naade, som mig er given, men en Anden bygger derpaa; men Enhver see til, hvorledes han bygger derpaa;
- 70%
12 En Retfærdig faaer Forstand af en Ugudeligs Huus, naar (Gud) omkaster de Ugudelige til Ulykke.
- 70%
5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
- 70%
2 Thi han, han grundfæstede den paa Havene, og beredte den paa Floderne.
- 70%
14 Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.
- 70%
6 I en Retfærdigs Huus er meget Gods, men der er Forstyrrelse i en Ugudeligs Indkomme.
- 69%
4 De Vises Hjerte er i Sorrigs Huus, men Daarernes Hjerte er i Glædes Huus.
- 69%
22 En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.
- Job 12:12-132 vers69%
12 I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.
13 Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
- 69%
12 Fremdeles sagde Huram: Lovet være Herren Israels Gud, som haver gjort Himmelen og Jorden, at han gav Kong David en viis Søn, som kjender Forstand og Klogskab, som skal bygge Herren et Huus og sit Rige et Huus!
- 69%
8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
- 69%
11 De Ugudeliges Huus skal ødelægges, men de Oprigtiges Paulun skal blomstre.
- 69%
10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, og (hans) Kundskab er de Helliges Forstand.
- 69%
18 Han, han havde dog fyldt deres Huse med Godt; derfor er de Ugudeliges Raad langt fra mig.
- 69%
4 (fordi) du haver forhvervet dig Formue ved din Viisdom og ved din Forstand, og gjort (det, at der er) Guld og Sølv i dine Liggendefæ;
- 69%
14 Saaledes skal og Viisdoms Kundskab være for din Sjæl; naar du finder (den), da er der (Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.
- 69%
22 Anslag gjøres til Intet, naar der ikke er hemmeligt Raad, men hvor der ere mange Raadgivere, (der) skal det bestaae.
- 69%
13 Og de, som gjorde Gjerningen, gjorde, at Forbedringen tog til paa Gjerningen ved deres Tjeneste; og de oprettede Guds Huus til sin (rette) Skik, og de befæstede det.
- 69%
12 Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
- 69%
3 Da Dronningen af Seba saae Salomos Viisdom og det Huus, som han havde bygget,
- 69%
11 Viisdom er god med Arvegods, og de, som see Solen, have Fordeel (deraf).
- 69%
6 Og den Troskab, (som du skal bevise) i din (beleilige) Tid, skal være (megen) Saligheds Gods, Viisdom og Kundskab; Herrens Frygt, den skal være hans Liggendefæ.