Salmenes bok 127:1
Salomos Sang paa Trapperne. Dersom Herren ikke bygger et Huus, da arbeide de forgjæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer en Stad, da vaager Vægteren forgjæves.
Salomos Sang paa Trapperne. Dersom Herren ikke bygger et Huus, da arbeide de forgjæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer en Stad, da vaager Vægteren forgjæves.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Det er forgjæves, at I staae aarle op, (derefter) længe sidde, æde Brød med (megen) Bekymring; thi han giver sin elskelige Ven det (som) i Søvne.
3See, Børn ere Herrens Arv, Livsens Frugt er en Løn.
18Ved Ladhed synke Bjælkerne, og naar man nedlader Hænderne, skal Huset dryppe.
13Vee den, som bygger sit Huus foruden Retfærdighed, og sine Sale foruden Ret! den, som lader sin Næste tjene for Intet, og ikke giver ham hans Arbeides (Løn)!
14ja, som siger: Jeg vil bygge mig et (meget) høit Huus og luftige Sale; og han lader udhugge sig Vinduer (derudi), og det er bedækket med Ceder og anstrøget med rød (Farve).
12Vee den, som bygger en Stad med Blod og bereder en Stad med Uret!
13See, mon det ikke (komme) fra den Herre Zebaoth, at Folkene skulle have bemøiet sig for Ilden, og (alleslags) Folk skulle være blevne trætte forgjæves?
5Thi de ville ikke agte paa det, Herren gjør, ei heller paa hans Hænders Gjerning; (derfor) skal han nedbryde dem og ikke opbygge dem.
1(Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.
3Ved Viisdom bygges et Huus, og ved Forstand befæstes det,
27Beskik din Gjerning derude, og bered det for dig paa Ageren, og derefter byg dit Huus.
18Han byggede sit Huus som Møl, og som en Hytte, (hvilken) en Vogter gjør.
14med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,
4Thi hvert Huus beredes af Nogen; men den, som bereder alle Ting, er Gud.
16Herre, vor Gud! al denne Hob, som vi have beredt til at bygge dig et Huus af til dit hellige Navn, den er af din Haand, og det er altsammen dit.
6See, du haver sat mine Dage som en Haandbred, og min Livstid er som Intet for dig; visseligen, hvert Menneske er idel Forfængelighed, (hvor fast han end) staaer. Sela.
5Og lad dem give dem i deres Haand, som gjøre Gjerningen, som ere beskikkede til Herrens Huus, og de skulle give dem til dem, som gjøre Gjerningen, som skeer i Herrens Huus, til at færdige, hvad som brudt er i Huset,
6til Tømmermændene og Bygningsmændene og Muurmesterne, og til at kjøbe Træ og hugne Stene, til at færdige Huset.
17Sandelig, det er forgjæves at udsprede Garn for alle Fugles Øine.
29at ikke, naar han faaer lagt Grundvold og ikke kan fuldende det, alle de, som see det, skulle begynde at spotte ham og sige:
8Gaaer op paa Bjerget, og fører Træ til, og bygger Huset, saa vil jeg have Lyst dertil og bevise mig herlig, siger Herren.
9I see tilbage efter Meget, og see, (I bekomme) Lidet, og (naar) I have ført det i Huset, da blæser jeg derpaa; hvorfor (det)? siger den Herre Zebaoth; for mit Huses Skyld, som er øde, og fordi I løbe, hver for sit eget Huus.
3Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.
4See, han skal ikke slumre og ei sove, han, som bevarer Israel.
11Gods af Forfængelighed skal formindskes, men hvo, som samler med Haanden, skal formere det.
3sandelig, Grundvoldene nedbrydes; hvad haver en Retfærdig at gjøre?
1Davids Sang paa Trapperne. Dersom Herren ikke havde været hos os, maa Israel nu sige,
2dersom Herren ikke havde været hos os, der Menneskene opstode imod os,
2(Det er) idel Forfængelighed, sagde Prædikeren, idel Forfængelighed, (det er) altsammen Forfængelighed.
15Ladhed lader en dyb Søvn falde (paa En), og en svigefuld Sjæl skal hungre.
4jeg vil ikke lade mine Øine sove, (eller) mine Øienlaage slumre,
2I, som staae i Herrens Huus, i vor Guds Huses Forgaarde!
10at de Fremmede ikke skulle maaskee mættes af din Formue, og alt dit smertelige (Arbeide) ikke skal være i en Ubekjendts Huus,
6O Jerusalem! jeg haver beskikket Vægtere paa dine Mure, de skulle aldrig tie den ganske Dag eller den ganske Nat; I, som paaminde om Herren, I skulle ikke tie.
7Og tilsteder ikke, at man tier for ham, indtil han bereder, og indtil han sætter Jerusalem til Priis paa Jorden.
5Bygger Huse og boer (deri), og planter Haver og æder Frugt af dem.
8Naar du bygger et nyt Huus, da skal du gjøre et Rækværk paa dit Tag, at du ikke skal lægge Blodskyld paa dit Huus, om nogen Faldende falder ned deraf.
11Da saae jeg om til alle mine Gjerninger, som mine Hænder havde gjort, og til det Arbeide, som jeg arbeidende havde gjort, og see, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse, og der var ingen Fordeel under Solen.
11Den, som dyrker sit Land, skal mættes med Brød, men den, som jager efter unyttige (Ting), fattes Forstand.
22Den Steen, som Bygningsmændene forkastede, er bleven til en Hovedhjørnesteen.
23Dette er skeet af Herren, det er underligt for vore Øine.
15Daarers Arbeide skal gjøre Enhver af dem træt, efterdi han ikke veed at gaae til Staden.
16Thi de sove ikke, naar de ei have gjort ilde, og deres Søvn borttages, dersom de ikke have kommet (Nogen) til at støde sig.
2Thi du gjorde af Staden en Steenhob, den faste Stad til en forfalden Hob, de Fremmedes Palads, at (det er) ikke (mere) en Stad, den skal ikke bygges evindeligen.
7af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.
3Vælt dine Gjerninger paa Herren, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
17Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa et Lidet nær boet i det Stille.
2Herren bygger Jerusalem, han samler de Fordrevne af Israel.
1Viisdommen byggede sit Huus, udhuggede sine syv Piller.
4Mon det være eders Tid, at I skulle boe i eders panelede Huse, og dette Huus skal være øde?