Salmene 147:2
Herren bygger Jerusalem, han samler de Fordrevne af Israel.
Herren bygger Jerusalem, han samler de Fordrevne af Israel.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder (dem i) deres Smerter.
8 Den Herre Herre, som samler de Fordrevne af Israel, sagde: Jeg vil endnu samle til ham (Flere) til dem, som ere forsamlede til ham.
9 Raaber (med Fryd), synger (med Fryd) tilhobe, Jerusalems øde Steder! thi Herren haver trøstet sit Folk, han haver igjenløst Jerusalem.
18 Thi du haver ikke Lyst til Offer, ellers vilde jeg give (dig det); til Brændoffer haver du ikke Behagelighed.
2 Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!
3 Jerusalem er bygget som en Stad, der er tilsammenføiet indbyrdes,
4 hvorhen Stammerne gaae op, Herrens Stammer, til Israels Vidnesbyrd, for at takke Herrens Navn.
12 Og han skal opløfte et Banner for Hedningerne og sanke Israels Fordrevne, og samle de Adspredte i Juda fra de fire Jordens Hjørner.
12 O Jerusalem! priis Herren; O Zion! lov din Gud.
13 Thi han gjør dine Portes Stænger stærke, han velsigner dine Børn midt udi dig.
16 Da skulle Hedningerne frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære,
1 Lover Herren, thi det er godt at synge vor Gud Psalmer, thi han er liflig, (saadan) Lovsang er smuk.
17 Thi jeg vil lade din Lægedom tage til, og læge dig af dine Saar, siger Herren; thi de kaldte dig den Fordrevne, (og sagde), det er Zion, Ingen spørger efter det.
18 Saa siger Herren: See, jeg vil omvende Jakobs Pauluners Fængsel og forbarme mig over hans Boliger, og Staden skal bygges paa sin Dynge, og der skal blive Palads efter sin Viis.
21 Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!
19 i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
6 Paa den samme Dag, siger Herren, vil jeg sanke hende, som halter, og samle hende, som er fordreven, og den, jeg haver handlet ilde med.
7 Og jeg vil gjøre hende, som halter, til at blive tilovers, og hende, som er langt hen fordreven, til et stærkt Folk; og Herren skal regjere over dem paa Zions Bjerg fra nu og indtil evig Tid.
26 som stadfæster sin Tjeners Ord og skal fuldkomme sine Sendebuds Raad, som siger til Jerusalem: Du skal beboes, og til Judæ Stæder: I skulle bygges, og jeg vil opreise dens øde (Stæder),
7 Hvo vil give Israel Frelse af Zion? Naar Herren skal omvende sit Folks Fængsel, da skal Jakob fryde sig, (og) Israel skal glæde sig.
31 Thi det Overblevne skal udgaae af Jerusalem, og det Undkomne af Zions Bjerg; Herrens Zebaoths Nidkjærhed skal gjøre det.
32 Thi det Overblevne skal udgaae af Jerusalem, og det Undkomne af Zions Bjerg; den Herre Zebaoths Nidkjærhed skal gjøre det.
35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi.
16 Derfor sagde Herren saaledes: Jeg er omvendt til Jerusalem med Barmhjertighed, mit Huus skal bygges derudi, siger den Herre Zebaoth, og Maalesnoren skal udrækkes over Jerusalem.
17 Raab fremdeles og siig: Saa sagde den Herre Zebaoth: Mine Stæder skulle endnu udspredes for Godt, og Herren skal endnu trøste Zion, og endnu udvælge Jerusalem.
6 Der frygte de saare, (hvor) Intet er at frygte, thi Gud bortspredte dens Been, som beleirede dig; du gjorde (dem) tilskamme, thi Gud foragtede dem.
1 Og det skal skee derefter, at jeg vil udgyde min Aand over alt Kjød, og eders Sønner og eders Døttre skulle prophetere, eders Ældste skulle drømme Drømme, og eders unge Karle see Syner.
18 Dem, som vare bedrøvede, fordi de ikke kom til Høitidens Forsamling, haver jeg sanket, (fordi) de vare af dig; Forhaanelse har været en Byrde paa hende.
19 See, jeg vil gjøre (Ende) paa Alle, som plage dig, paa den samme Tid, og jeg vil frelse hende, som halter, og sanke hende, som er fordreven, og sætte dem til Lov og til et (herligt) Navn i alt Landet, som de vare beskjæmmede udi.
2 Thi du gjorde af Staden en Steenhob, den faste Stad til en forfalden Hob, de Fremmedes Palads, at (det er) ikke (mere) en Stad, den skal ikke bygges evindeligen.
2 Herren elsker Zions Porte fremfor alle Jakobs Boliger.
2 Og David befoel at samle de Fremmede, som vare i Israels Land, og han beskikkede Huggere til at hugge Stene, (som skulde) hugges til at bygge Guds Huus.
12 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Efter Ære sendte han mig til Hedningerne, de, som røvede eder; thi den, som rører ved eder, rører ved hans Øiesteen.
2 Israel glæde sig i den, som ham gjorde! Zions Børn fryde sig i deres Konge!
10 Hører, I Hedninger! Herrens Ord, og kundgjører det paa Øerne langt fra, og siger: Den, som adspredte Israel, skal samle ham og bevare ham, som en Hyrde sin Hjord.
21 at høre den Bundnes Jamren, at løse Dødens Børn;
17 Derfor siig: Saa siger den Herre Herre: Ja, jeg vil samle eder af Folkene, og sanke eder af Landene, i hvilke I ere adspredte, og give eder Israels Land (igjen).
7 Herren haver bortkastet sit Alter gjort sin Helligdom til Intet, overantvordet dens Paladsers Mure i Fjendens Haand, at de udgave (deres) Røst i Herrens Huus som paa en Forsamlingsdag.
8 Herren haver tænkt at fordærve Zions Datters Muur, han udstrakte en Maalesnor, han vendte ikke sin Haand tilbage, før han havde opslugt, og han haver gjort, at Værn og Muur maae sørge, de ere vansmægtede tillige.
4 Jeg vil endnu bygge dig, og du skal bygges, Israels Jomfru! du skal endnu prydes med dine Trommer, og gaae ud i Dands iblandt dem, som lege.
6 Beder om Jerusalems Fred; de skulle have Rolighed, som elske dig.
11 Paa den samme Dag vil jeg opreise Davids den faldne Hytte, og jeg vil gjærde Revnerne paa dem, og opreise det Nedbrudte derpaa, og bygge den som i gamle Dage;
3 og de, som han haver samlet fra Landene, fra Østen og fra Vesten, fra Norden og fra Havet.
17 Paa den samme Tid skulle de kalde Jerusalem Herrens Throne, og alle Hedningerne skulle forsamles til den for Herrens Navns Skyld i Jerusalem, og de skulle ikke ydermere vandre efter deres onde Hjertes Stivhed.
17 Sank dit Kjøbmandskab af Landet, du, som boer i Befæstningen!
7 Thi saa sagde Herren: Fryder eder over Jakob med Glæde, og raaber høit foran iblandt Hedningerne; lader det høre, priser og siger: Herre! frels dit Folk, det Overblevne af Israel!
16 Derefter vil jeg komme tilbage og igjen opbygge Davids nedfaldne Paulun, og det Nedbrudte deraf vil jeg atter opbygge og oprette det igjen,
3 Herren velsigne dig af Zion, han, som gjorde Himmel og Jord!
12 Jakob! jeg vil vist sanke dig ganske, jeg vil vist samle det Overblevne af Israel, jeg vil sætte dem tilhobe ligesom Bozras Faar; som en Hjord midt i sin Faaresti skulle de buldre af Mennesker.
3 Thi Herren haver trøstet Zion, han trøster alle dens øde Steder, og gjør dens Ørk ligesom Eden, og dens øde Mark ligesom Herrens Have; der skal findes i den Fryd og Glæde, Taksigelse og Lovsangs Lyd.