Sakarja 2:12
Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Efter Ære sendte han mig til Hedningerne, de, som røvede eder; thi den, som rører ved eder, rører ved hans Øiesteen.
Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Efter Ære sendte han mig til Hedningerne, de, som røvede eder; thi den, som rører ved eder, rører ved hans Øiesteen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Derfor sagde Herren saaledes: Jeg er omvendt til Jerusalem med Barmhjertighed, mit Huus skal bygges derudi, siger den Herre Zebaoth, og Maalesnoren skal udrækkes over Jerusalem.
17 Raab fremdeles og siig: Saa sagde den Herre Zebaoth: Mine Stæder skulle endnu udspredes for Godt, og Herren skal endnu trøste Zion, og endnu udvælge Jerusalem.
13 Thi Herren haver udvalgt Zion, han begjærede (den) sig til en Bolig, (sigende:)
10 Op! op! flyer dog fra Nordenland, siger Herren; thi jeg haver udbredt eder efter de fire Veir under Himmelen, siger Herren.
11 Op! Zion, red dig, du, som boer hos Babels Datter.
6 men jeg udvalgte Jerusalem, at mit Navn skulde være der, og jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel.
1 Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og endnu udvælge Israel, og lade dem hvile i deres Land; og den Fremmede skal føie sig til dem, og de skulle holde sig til Jakobs Huus.
3 Saa sagde Herren: Jeg er omvendt igjen til Zion, og vil boe midt i Jerusalem, og Jerusalem skal kaldes Sandhedens Stad, og den Herre Zebaoths Bjerg et Helligheds Bjerg.
4 Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.
9 Men jeg vil lade udkomme Sæd af Jakob, og af Juda den, som skal eie mine Bjerge; og mine Udvalgte skulle eie det, og mine Tjenere boe der.
20 Sol og Maane skulle blive sorte, og Stjernerne forholde deres Skin.
5 Da skulle Fyrsterne i Juda sige i deres Hjerte: Jerusalems Indbyggere ere mig til Styrke i den Herre Zebaoth, deres Gud.
6 Paa den samme Dag vil jeg gjøre Judæ Fyrster som en Ovn med Ild iblandt Træer og som et brændende Blus iblandt Neg, og de skulle fortære paa den høire og paa den venstre Side alle Folk trindt omkring, og Jerusalem skal blive fremdeles paa sit Sted i Jerusalem.
7 Og Herren skal frelse Judæ Pauluner i Begyndelsen, paa det Davids Huses Herlighed og Jerusalems Indbyggeres Herlighed skal ikke ophøie sig storligen imod Juda.
17 Paa den samme Tid skulle de kalde Jerusalem Herrens Throne, og alle Hedningerne skulle forsamles til den for Herrens Navns Skyld i Jerusalem, og de skulle ikke ydermere vandre efter deres onde Hjertes Stivhed.
18 I de samme Dage skal Judæ Huus gaae til Israels Huus, og de skulle komme tilhobe fra et Land af Norden til Landet, som jeg gav eders Fædre til Arv.
14 Saa sagde Herren imod alle mine onde Naboer, de, som antaste den Arv, som jeg uddeler iblandt mit Folk Israel: See, jeg oprykker dem af deres Land, og oprykker Judæ Huus midt fra dem.
15 Og det skal skee, efterat jeg haver oprykket dem, vil jeg komme igjen og forbarme mig over dem, og jeg vil føre dem tilbage, hver til sin Arv, og hver til sit Land.
68 Men han udvalgte Judæ Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
23 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: De skulle endnu sige dette Ord i Judæ Land og i hans Stæder, naar jeg omvender deres Fængsel: Herren velsigne dig, du Retfærdigheds Bolig, du hellige Bjerg!
35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi.
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
2 See, jeg sætter Jerusalem til en Tumleskaal for alle Folk trindt omkring, og den skal ogsaa være over Juda, naar han beleirer Jerusalem.
17 Hedningerne skulle opvækkes og fare op til Josaphats Dal; thi der vil jeg sidde at dømme alle Hedningerne trindt omkring.
13 Thi see, jeg vil røre min Haand imod dem, at de skulle blive dem til Rov, som have tjent dem; og I skulle fornemme, at den Herre Zebaoth haver sendt mig.
1 Og det skal skee derefter, at jeg vil udgyde min Aand over alt Kjød, og eders Sønner og eders Døttre skulle prophetere, eders Ældste skulle drømme Drømme, og eders unge Karle see Syner.
2 Og end over Tjenere og over Tjenestepiger vil jeg i de samme Dage udgyde min Aand.
9 Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.
4 Han tvinger Folkene under os, ja, Folkene under vore Fødder.
3 Thi see, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil vende mit Folks Israels og Judæ Fængsel, siger Herren, og føre dem tilbage til det Land, som jeg gav deres Fædre, og de skulle eie det.
4 Og disse ere Ordene, som Herren talede til Israel og Juda;
27 Og Herren sagde: Jeg vil ogsaa bortkaste Juda fra mit Ansigt, ligesom jeg bortkastede Israel, og jeg vil forkaste denne Stad, som jeg udvalgte, som er Jerusalem, og det Huus, om hvilket jeg sagde: Mit Navn skal være der.
7 Og jeg vil gjøre hende, som halter, til at blive tilovers, og hende, som er langt hen fordreven, til et stærkt Folk; og Herren skal regjere over dem paa Zions Bjerg fra nu og indtil evig Tid.
17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.
31 Thi det Overblevne skal udgaae af Jerusalem, og det Undkomne af Zions Bjerg; Herrens Zebaoths Nidkjærhed skal gjøre det.
12 paa det de skulle besidde det Overblevne af Edom og alle Hedningerne, som ere kaldte efter mit Navn, siger Herren, som gjør dette.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de Fordrevne af Israel.
23 Paa den samme Dag, siger den Herre Zebaoth, vil jeg tage dig, Serubabel, Sealthiels Søn, min Tjener, siger Herren, og sætte dig som en Signetring; thi jeg haver udvalgt dig, siger den Herre Zebaoth.
9 Og det skal skee paa den samme Dag, da vil jeg søge efter at ødelægge alle Hedninger, dem, som ere komne imod Jerusalem.
32 — men han skal have den ene Stamme for min Tjeners Davids Skyld og for Jerusalems Stads Skyld, som jeg udvalgte af alle Israels Stammer —
32 Thi det Overblevne skal udgaae af Jerusalem, og det Undkomne af Zions Bjerg; den Herre Zebaoths Nidkjærhed skal gjøre det.
11 Og de skulle boe i den, og der skal intet Band være ydermere, og Jerusalem skal beboes tryggeligen.
7 Saa sagde Herren, Israels Gjenløser, hans Hellige, til den foragtede Sjæl, til den, som Folket haver Vederstyggelighed til, til Regenternes Tjener: Konger skulle see og opstaae, (og) Fyrster, og de skulle nedbøie sig, for Herrens Skyld, som er trofast, for Israels Hellige, som udvalgte dig.
9 Raaber (med Fryd), synger (med Fryd) tilhobe, Jerusalems øde Steder! thi Herren haver trøstet sit Folk, han haver igjenløst Jerusalem.
2 (da) blev Juda til hans Helligdom, (og) Israel hans Herredømme.
2 Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig haver Herren udvalgt at være ham et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.
16 I de samme Dage skal Juda frelses, og Jerusalem boe tryggeligen, og dette (er det Navn), som man skal kalde den: Herren vor Retfærdighed.
3 Og det skal skee, at den Overblevne i Zion og den, som er tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, hver den, som er skreven til Livet i Jerusalem,
6 Thi du, du er et helligt Folk for Herren din Gud; Herren din Gud haver udvalgt dig at være ham til et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.
17 Men der skulle (end) være (Nogle), som skulle undkomme, paa Zions Bjerg, og de skulle være Hellige, og Jakobs Huus skal eie deres Eiendom.