Salmenes bok 78:68
Men han udvalgte Judæ Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
Men han udvalgte Judæ Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
67 Og han forkastede Josephs Paulun, og udvalgte ikke Ephraims Stamme.
13 Thi Herren haver udvalgt Zion, han begjærede (den) sig til en Bolig, (sigende:)
14 Denne er min Rolighed stedse og altid, her vil jeg boe, thi jeg begjærede (den).
69 Og han byggede sin Helligdom som Høie, som Jorden, (hvilken) han haver grundfæstet evindelig.
70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne.
71 Fra at gaae efter Faarene, som vare med Lam, lod han ham komme til at føde Jakob, sit Folk, og Israel, sin Arv.
5 Fra den Dag, da jeg udførte mit Folk af Ægypti Land, haver jeg ikke udvalgt en Stad af alle Israels Stammer, til at man skulde bygge et Huus, at mit Navn skulde der være, ikke heller haver jeg udvalgt nogen Mand at være en Fyrste over mit Folk Israel;
6 men jeg udvalgte Jerusalem, at mit Navn skulde være der, og jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel.
4 Han tvinger Folkene under os, ja, Folkene under vore Fødder.
4 Nu haver Herren, Israels Gud, udvalgt mig af min Faders ganske Huus at være Konge over Israel evindeligen, thi han udvalgte Juda til en Fyrste, og i Judæ Huus min Faders Huus, og iblandt min Faders Sønner havde han Behagelighed, til mig, at gjøre (mig) til Konge over al Israel.
5 Og af alle, mine Sønner, — thi Herren haver givet mig mange Sønner — haver han udvalgt Salomo, min Søn, til at sidde paa Herrens Riges Throne over Israel.
16 Fra den Dag, da jeg udførte mit Folk Israel af Ægypten, har jeg ikke udvalgt en Stad af alle Israels Stammer, at man skulde bygge et Huus, at mit Navn skulde der være; men jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel.
4 Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.
12 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Efter Ære sendte han mig til Hedningerne, de, som røvede eder; thi den, som rører ved eder, rører ved hans Øiesteen.
32 — men han skal have den ene Stamme for min Tjeners Davids Skyld og for Jerusalems Stads Skyld, som jeg udvalgte af alle Israels Stammer —
1 En Psalmesang, for Korahs Børn. Dens Grundvold er paa de hellige Bjerge.
2 Herren elsker Zions Porte fremfor alle Jakobs Boliger.
2 (da) blev Juda til hans Helligdom, (og) Israel hans Herredømme.
16 Guds Bjerg er (som) Basans Bjerg, det Bjerg (fuldt) med Høie er (som) Basans Bjerg.
15 (Dog) haver Herren aleneste havt Lyst til dine Fædre, at elske dem, og haver udvalgt deres Sæd efter dem, ja eder af alle Folk, som (det sees) paa denne Dag.
35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi.
8 Zion hørte det og blev glad, og Judæ Døttre frydede sig for dine Dommes Skyld, Herre!
11 O Gud! ligesom dit Navn er, saa er din Priis indtil Jordens Ender; din høire Haand er fuld af Retfærdighed.
6 Thi du, du er et helligt Folk for Herren din Gud; Herren din Gud haver udvalgt dig at være ham til et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.
7 Herren haver ikke havt Lyst til eder og udvalgt eder, fordi I vare mangfoldigere end alle Folk; thi I, I ere det mindste iblandt alle Folk.
5 Thi Herren din Gud haver udvalgt ham af alle dine Stammer til at staae at tjene i Herrens Navn, han og hans Sønner alle Dage.
7 Men David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad.
13 Israels, hans Tjeners, Sæd! Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
6 I, Abrahams, hans Tjeners, Sæd! I, Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!
6 Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.
9 Men jeg vil lade udkomme Sæd af Jakob, og af Juda den, som skal eie mine Bjerge; og mine Udvalgte skulle eie det, og mine Tjenere boe der.
2 Kom din Menighed ihu, som du forhvervede i fordum (Tid), din Arvs Stamme, som du gjenløste, dette Zions Bjerg, som du boer paa.
54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans høire Haand havde forhvervet.
55 Og han uddrev Hedningerne fra deres Ansigt og lod (Landet) tilfalde dem ved (deres) Arvs Snor, og han lod Israels Stammer boe i deres Pauluner.
13 Dog vil jeg ikke rive det ganske Rige (fra dig), een Stamme vil jeg give din Søn, for Davids, min Tjeners, Skyld og for Jerusalems Skyld, som jeg haver udvalgt.
36 Og jeg vil give hans Søn een Stamme, paa det David, min Tjener, skal alle Dage have et Lys for mit Ansigt i Jerusalem, den Stad, som jeg udvalgte mig, at sætte mit Navn der.
1 Og hør nu, Jakob, min Tjener, og Israel, som jeg udvalgte.
2 Herren er stor og saare priselig i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; en Psalme; Asaphs Sang.
2 Gud er kjendt i Juda, hans Navn er stort i Israel.
8 Gud haver talet i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sichem og maale Succoths Dal.
4 Misgjerningers Handeler ere blevne mig for stærke; vore Overtrædelser, dem ville du forsone!
8 Herre! jeg elsker dit Huses Bolig og din Æres Tabernakels Sted.
37 Og fordi at han elskede dine Fædre, da udvalgte han (hvers) Sæd efter ham, og han udførte dig af Ægypten med sit Ansigt, ved sin store Kraft,
7 Paa det dine Elskelige skulle udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.
46 som fandt Naade for Gud og begjærede at udsee et Tabernakel for Jakobs Gud.
60 Derfor forlod han den Bolig i Silo, det Paulun, som han havde sat til at boe udi iblandt Menneskene.
16 Og Josva stod tidlig op om Morgenen, og lod Israel komme nær til efter sine Stammer; og Judæ Stamme blev rammet.
8 Og du fandt hans Hjerte trofast for dit Ansigt og gjorde en Pagt med ham, at give, (ja) at give hans Sæd Cananitens, Hethitens, Amoritens og Pheresitens og Jebusitens og Girgasitens Land; og du haver holdt dine Ord, thi du er retfærdig.