2 Samuelsbok 5:7
Men David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad.
Men David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Og David og al Israel drog hen til Jerusalem, det er Jebus; thi Jebusiterne vare der Landets Indbyggere.
5 Og Indbyggerne af Jebus sagde til David: Du skal ikke komme herind; men David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad.
6 Og David sagde: Hvo, som først slaaer Jebusiterne, skal være en Øverste og Høvedsmand; saa opsteg først Joab, Zerujas Søn, og blev Øverste.
7 Og David boede i Befæstningen; derfor kaldte man den Davids Stad.
6 Og Kongen drog hen og hans Mænd til Jerusalem imod de Jebusiter, som boede i Landet; og de sagde til David, sigende: Du skal ikke komme herind, uden du borttager de Blinde og de Lamme, som de vilde sige: David skal ikke komme herind.
8 Thi David havde sagt paa den samme Dag: Hvosomhelst der slaaer Jebusiterne, efterat han har naaet til Tagrenden, og de Lamme og de Blinde, som Davids Sjæl hader, (han skal være øverst); derfor siger man: Lad en Blind eller en Lam ikke komme i Huset.
9 Saa boede David i Befæstningen og kaldte den Davids Stad; og David byggede trindt omkring fra Millo og indentil.
10 Og David gik altid (fremad) og blev stor; thi Herren Zebaoths Gud var med ham.
28 Saa samle nu det øvrige Folk, og beleir Staden og indtag den, at jeg ikke skal indtage Staden, og jeg skulde blive navnkundig deraf.
29 Saa samlede David alt Folket og drog til Rabba, og stred mod den og indtog den.
17 Der Philisterne hørte, at de havde salvet David til Konge over Israel, da droge alle Philisterne op for at søge efter David; der David det hørte, da drog han ned til Befæstningen.
54 Men David tog den Philisters Hoved og førte det til Jerusalem, og lagde hans Vaaben i sit Paulun.
13 Thi Herren haver udvalgt Zion, han begjærede (den) sig til en Bolig, (sigende:)
19 Og David spurgte Herren ad og sagde: Skal jeg drage op imod Philisterne? vil du give dem i min Haand? og Herren sagde til David: Drag op, thi jeg vil visseligen give Philisterne i din Haand.
20 Og David kom til Baal-Prazim, og David slog dem der og sagde: Herren har adskilt mine Fjender for mit Ansigt, som Vand adskilles; derfor kalder man det samme Steds Navn Baal-Prazim.
25 Og David gjorde saaledes, ligesom Herren havde befalet ham, og slog Philisterne fra Geba, indtil man kommer til Geser.
14 Og David blev i Ørken i Befæstningerne, omsider blev han paa Bjerget i den Ørk Siph; og Saul søgte efter ham alle (sine) Dage, men Gud gav ham ikke i hans Haand
7 Og David tog de Guldskjolde, som vare hos Hadad-Esers Tjenere, og førte dem til Jerusalem.
12 Og David fornam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over Israel, og at han havde ophøiet hans Rige for hans Folks Israels Skyld.
13 Og David tog endnu Medhustruer og Hustruer af Jerusalem, efterat han var kommen fra Hebron, og David bleve endnu Sønner og Døttre fødte.
1 Og han gjorde sig Huse i Davids Stad, og beredte et Sted til Guds Ark, og udslog et Paulun til den.
4 Men Herren hans Gud gav ham et Lys i Jerusalem for Davids Skyld, at han opreiste hans Søn efter ham og stadfæstede Jerusalem,
6 men jeg udvalgte Jerusalem, at mit Navn skulde være der, og jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel.
7 Og det var i min Faders Davids Hjerte at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Huus.
16 Og David var da i Befæstningen, og Philisternes Besætning var da i Bethlehem.
2 Gud er kjendt i Juda, hans Navn er stort i Israel.
7 Da blev det Saul tilkjendegivet, at David var kommen til Keila, og Saul sagde: Gud har overgivet ham i min Haand, thi han er indelukket, idet han er kommen i en Stad med dobbelte Porte og Stænger.
7 Og David tog de Guldskjolde, som vare hos Hadad-Esers Tjenere, og førte dem til Jerusalem.
5 Thi der vare Stole satte til Dom, Davids Huses Stole.
5 Saa gik David og hans Mænd til Keila, og han stred imod Philisterne og drev deres Fæ bort, og slog dem med et stort Slag; saa frelste David Indbyggerne i Keila.
6 Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.
7 Saa skal du nu sige saaledes til min Tjener, til David: Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien, fra (at være) bag efter Faarene, at du skulde være en Fyrste over mit Folk Israel.
14 Og David var da i Befæstningen; men Philisternes Besætning var da i Bethlehem.
22 Saa sværg mig nu ved Herren, at du ikke vil udrydde min Sæd efter mig, og at du ikke vil ødelægge mit Navn af min Faders Huus.
10 og Zora og Ajalon og Hebron, som vare i Juda og i Bejamin, faste Stæder.
6 Da gav Achis ham Ziklag paa den samme Dag; derfor er Ziklag Judæ Kongers indtil denne Dag.
8 Og du, Eders Taarn, du Ophel, (som er) Zions Datters! indtil dig skal komme, ja, der skal komme det første Herredømme, (som er) Jerusalems Datters Rige.
2 Herren er stor og saare priselig i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.
35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi.
3 Og alle de Ældste af Israel kom til Kongen i Hebron, og Kong David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel.
25 Thi David havde sagt: Herren, Israels Gud, haver skaffet sit Folk Rolighed, og det skal boe i Jerusalem Indtil evig (Tid).
8 Men nu skal du sige saaledes til min Tjener David: Saaledes sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien bag efter Faarene til at være en Fyrste over mit Folk, over Israel.
16 Og David gjorde, saasom Gud havde befalet ham, og de sloge Philisternes Leir fra Gibeon og indtil Geser.
2 Da samlede Salomo til Jerusalem de Ældste i Israel og alle Stammernes Øverster, Fædrenes Fyrster iblandt Israels Børn, for at opføre Herrens Pagtes Ark af Davids Stad, det er Zion.
10 Og David vilde ikke bortføre Herrens Ark til sig i Davids Stad; men David lod den føre hen til Obed-Edoms, den Githiters, Huus.
3 Derfor samlede David al Israel til Jerusalem for at føre Herrens Ark op til dens Sted, som han havde beredt til den.
50 Og David blev stærkere end Philisteren, med Slyngen og med Stenen, og slog Philisteren og ihjelslog ham; dog David havde ikke Sværd i sin Haand.
32 Endnu (bliver man) staaende en Dag i Nob; (saa) skal han røre sin Haand imod Zions Huses Bjerg, Jerusalems Høi.
2 Da spurgte David Herren ad og sagde: Skal jeg gaae og slaae disse Philister? og Herren sagde til David: Gak, og du skal slaae Philisterne og frelse Keila.