Jesaja 10:32
Endnu (bliver man) staaende en Dag i Nob; (saa) skal han røre sin Haand imod Zions Huses Bjerg, Jerusalems Høi.
Endnu (bliver man) staaende en Dag i Nob; (saa) skal han røre sin Haand imod Zions Huses Bjerg, Jerusalems Høi.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33 See, Herren, den Herre Zebaoth, skal nedhugge de skjønne Grene med Vold, og de, som ere høie af Væxt, skulle afhugges, og de Ophøiede skulle fornedres.
1 See, en Dag kommer fra Herren, da dit Rov skal deles inden i dig.
2 Thi jeg vil sanke alle Hedningerne imod Jerusalem til Krigen, og Staden skal indtages, og Husene plyndres, og Qvinderne skjændes, og Halvdelen af Staden, skal gaae ud til at bortføres, men det Øvrige af Folket skal ikke udryddes af Staden.
3 Og Herren skal drage ud og krige imod de samme Hedninger, som den Dag, han (pleiede) at føre Strid, paa Stridens Dag.
4 Og hans Fødder skulle paa den samme Dag staae paa Oliebjerget, som er lige for Jerusalem mod Østen, og Oliebjerget skal revne midt ad fra Østen og til Vesten, (at der skal blive) en saare stor Dal, og Halvdelen af Bjerget skal vige mod Norden, og den (anden) halve Deel deraf mod Sønden.
9 Og han skal gaae sin Klippe forbi af Frygt, og hans Fyrster skulle forskrækkes for Bannere, siger Herren, som haver Ild i Zion, og som haver Ovn i Jerusalem.
13 Og det skal skee paa den samme Dag, at Herrens store Forstyrring skal være iblandt dem, og de skulle tage fat, hver paa sin Næstes Haand, og den (Ene) skal opløfte sin Haand imod den Andens Haand.
16 Paa den samme Dag skal siges til Jerusalem: Frygt ikke; (til) Zion: Lad dine Hænder ikke synke.
22 Dette er det Ord, som Herren haver talet imod ham: Jomfruen, Zions Datter, hun foragter dig (og) bespotter dig, Jerusalems Datter ryster Hovedet efter dig.
32 Thi det Overblevne skal udgaae af Jerusalem, og det Undkomne af Zions Bjerg; den Herre Zebaoths Nidkjærhed skal gjøre det.
33 Derfor, saa sagde Herren om Kongen af Assyrien: Han skal ikke komme i denne Stad, og ikke skyde en Piil derind, og ikke komme for den med Skjold, og ingen Vold opkaste derimod.
6 Og han haver med Vold nedrevet sit Gjærde som en Haves, fordærvet sin Forsamling; Herren haver ladet glemme Forsamling og Sabbat i Zion, og foragtet Konge og Præst i sin Vredes Grumhed.
7 Herren haver bortkastet sit Alter gjort sin Helligdom til Intet, overantvordet dens Paladsers Mure i Fjendens Haand, at de udgave (deres) Røst i Herrens Huus som paa en Forsamlingsdag.
8 Herren haver tænkt at fordærve Zions Datters Muur, han udstrakte en Maalesnor, han vendte ikke sin Haand tilbage, før han havde opslugt, og han haver gjort, at Værn og Muur maae sørge, de ere vansmægtede tillige.
12 Derfor skal Zion pløies (som) en Ager for eders Skyld, og Jerusalem blive til Steenhobe, og Husets Bjerg til Høie i en Skov.
31 Thi det Overblevne skal udgaae af Jerusalem, og det Undkomne af Zions Bjerg; Herrens Zebaoths Nidkjærhed skal gjøre det.
32 Derfor, saa sagde Herren om Kongen af Assyrien: Han skal ikke komme i denne Stad og ikke skyde en Piil derind, og ikke komme for den med Skjold, og ingen Vold opkaste derimod.
16 Slaaer eder tilhobe og kommer, alle Hedninger trindt omkring, og samler eder! Herre, lad dine Vældige komme did ned!
31 Madmena flyede bort; Indbyggerne i Gebim samlede sig (til Flugt).
25 Derfor er Herrens Vrede optændt over hans Folk, og han udrakte sin Haand over det og slog det, at Bjergene bævede, og deres (døde) Kroppe vare som Skarnet midt paa Gaderne; i dette altsammen vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.
2 See, jeg sætter Jerusalem til en Tumleskaal for alle Folk trindt omkring, og den skal ogsaa være over Juda, naar han beleirer Jerusalem.
3 Og det skal skee, paa den samme Dag vil jeg gjøre Jerusalem til en Tyngselssteen for alle Folk; Alle, som ville belade sig med den, skulle aldeles sønderskjæres, og alle Hedninger paa Jorden skulle samles imod den.
7 Paa den samme Tid skal frembæres Skjenk til den Herre Zebaoth fra det trukkede og plukkede Folk, og af et forfærdeligt Folk, fra det (blev et Folk), og hidindtil, et Folk, (hvorudi her og der) Maalesnorene (ere udstrakte), og som er nedtraadt, hvis Land Floderne Have hentaget, til den Herre Zebaoths Navns Sted, til Zions Bjerg.
9 Og det skal skee paa den samme Dag, da vil jeg søge efter at ødelægge alle Hedninger, dem, som ere komne imod Jerusalem.
21 Dette er det Ord, som Herren haver talet imod ham: Jomfruen, Zions Datter, hun foragter dig (og) bespotter dig, Jerusalems Datter ryster Hovedet efter dig.
9 Og jeg, jeg vil være den en gloende Muur trindt omkring, siger Herren, og jeg vil være til Ære midt i den.
7 Og jeg vil gjøre hende, som halter, til at blive tilovers, og hende, som er langt hen fordreven, til et stærkt Folk; og Herren skal regjere over dem paa Zions Bjerg fra nu og indtil evig Tid.
8 Og du, Eders Taarn, du Ophel, (som er) Zions Datters! indtil dig skal komme, ja, der skal komme det første Herredømme, (som er) Jerusalems Datters Rige.
10 Man skal gaae omkring i det ganske Land, som paa en slet Mark, fra Geba indtil Rimmon, Sønden for Jerusalem, og den skal ophøies og beboes paa sit Sted, fra Benjamins Port indtil den første Ports Sted, indtil Hjørneporten, og fra Hananeels Taarn indtil Kongens Persekar.
9 Paa den samme Dag skulle hans stærke Stæder være ligesom det, der er efterladt af en Skov, eller en Qvist, som de have forladt for Israels Børns Skyld, endskjøndt der skal være en Ødelæggelse.
11 mon jeg ikke saa skal gjøre ved Jerusalem og ved dens Afguder, saasom jeg gjorde ved Samaria og ved dens Afguder?
12 Og det skal skee, naar Herren haver udrettet al sin Gjerning paa Zions Bjerg og i Jerusalem, da vil jeg hjemsøge over Kongen af Assyriens store Mods Frugt og over hans høie Øines Herlighed,
11 Og nu ere vel mange Hedninger samlede imod dig, som sige: Hun skal besmittes, og vore Øine skulle see paa Zion.
26 Og den Herre Zebaoth skal opvække en Svøbe over ham, som i Midians Slag paa Orebs Klippe, og sin Stav, (som han brugte) ved Havet, den skal han og opløfte paa den Viis, som i Ægypten.
25 Paa den samme Dag, siger den Herre Zebaoth, skal Naglen borttages, den, som var fæstet i et fast Sted, og den skal afhugges og falde, og den Byrde, som (hengte) derpaa, skal udryddes, thi Herren haver talet (det).
4 Thi saa sagde Herren til mig: Ligesom en Løve og en ung Løve brøler over sit Rov, om end mangfoldige Hyrder (tilhobe) kaldes imod den, (ja) forskrækkes ikke for deres Røst, og ydmyger sig ikke for deres Bulder, saa skal den Herre Zebaoth nedfare at stride for Zions Bjerg og for dets Høie.
4 Han haver spændt sin Bue som en Fjende, han stillede sig med sin høire Haand som en Modstander, og haver ihjelslaget Alle, som vare ønskelige for Øinene; han udøste sin Grumhed i Zions Datters Paulun som en Ild.
17 Zion udbreder sine Hænder, der er Ingen, som trøster den; Herren bød om Jakob, at de, (som vare) omkring ham, (skulde vorde) hans Modstandere; Jerusalem var som en ureen Qvinde imellem dem.
40 Og hele (de døde) Kroppes og Askens Dal, og alle Markerne indtil Kidrons Bæk, indtil Hesteportens Hjørne, imod Østen, (skulle være) Herren (saare) hellige; den skal ikke oprykkes og ei nedbrydes ydermere evindelig.
1 Hvorledes haver Herren formørket Zions Datter (med en tyk Sky) i sin Vrede? han haver kastet Israels Herlighed fra Himmelen til Jorden, og han kom ikke sine Fødders Fodskammel ihu paa sin Vredes Dag.
12 Og dine høie Mures Befæstning skal han nedbøie, nedtrykke, drage ned til Jorden indtil Støvet.
32 Og det skal skee, paa hvert (Sted), hvor den grundfæstede Kjep skal gaae igjennem, paa hvem som Herren skal lade lægge den, (skal man være glad) med Trommer og Harper; thi han skal stride imod dem i (store) Krige, (saa at Fjenden) drives hid og did.
10 Og der skal være paa den samme Tid, siger Herren, et Raabs Lyd fra Fiskeporten, og en Hylen fra (Stadens) anden (Part), og en stor Forstyrrelse fra Høiene.
20 Besku Zion, vore Forsamlingers Stad; dine Øine skulle see Jerusalem, en rolig Bolig, et Paulun, som ikke skal nedtages, hvis Nagler skulle ikke uddrages evindeligen, og intet af dens Reb sønderrykkes.
15 De klappede over dig med Hænderne, Alle, som gik forbi ad Veien, de hvidslede og rystede deres Hoved over Jerusalems Datter: Mon denne være den Stad, hvilken man sagde at være heel deilig, alt Landets Glæde?
10 Thi den faste Stad (skal blive) eenlig, den (deilige) Bolig skal være bortkastet og forladt som Ørken; der skulle Kalve gaae i Græs, og der skulle de ligge og fortære dens Qviste.
32 Og hvad skal han svare Folkets Bud? at Herren haver grundfæstet Zion, paa det de Elendige af hans Folk skulle have Tilflugt i den.
6 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Afhugger Træerne og opkaster en Vold imod Jerusalem; denne er den Stad, som er hjemsøgt, der (findes) idel Fortrykkelse inden i den.
2 Ryst Støvet af dig, staa op, sid, Jerusalem! gjør dig løs af din Halses Baand, du fangne Zions Datter!
13 Derfor vil jeg bevæge Himmelen, og Jorden skal bæve fra sit Sted i den Herre Zebaoths Fortørnelse og paa hans grumme Vredes Dag.