Jesaja 10:31
Madmena flyede bort; Indbyggerne i Gebim samlede sig (til Flugt).
Madmena flyede bort; Indbyggerne i Gebim samlede sig (til Flugt).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
28Han kom til Ajath, han drog igjennem Migron; han vil oversee sit Krigstøi i Michmas.
29De droge over Færgestedet, de bleve Natten over til Herberge i Geba; Rama bævede, Sauls Gibea flyede.
30Du Gallims Datter! raab høit med din Røst; lad Lais høre det, du elendige Anathoth!
17Sank dit Kjøbmandskab af Landet, du, som boer i Befæstningen!
18Thi saa sagde Herren: See, jeg vil bortkaste (som af en Slynge) Landets Indbyggere denne Gang, og trænge dem, paa det de skulle finde det.
32Endnu (bliver man) staaende en Dag i Nob; (saa) skal han røre sin Haand imod Zions Huses Bjerg, Jerusalems Høi.
29For Rytteres og Bueskytters Lyd flyer hver Stad, de gik (op) i de tykke Skyer og stege op paa Bjergene; hver Stad er forladt, og der er Ingen, som boer i dem.
30Flyer, vanker saare hid og did, boer i de dybe (Stæder), I Hazors Innbyggere! siger Herren; thi Nebucadnezar, Kongen af Babel, haver raadslaget et Raad imod eder, og tænkt en Tanke over eder.
31Staaer op, drager op til et Folk, (som er) roligt, som boer tryggeligen, siger Herren; det haver hverken dobbelte Porte eller Stænger, de boe alene.
3Thi et Folk af Norden er draget op over den; det skal gjøre dens Land (aldeles) øde, og Ingen skal være, som boer deri, baade Mennesker og Fæ ere flygtede, ere bortgangne.
31Men Benjamins Børn af Geba (boede) i Michmas og Aija og Bethel og dens Landsbyer,
32Anathoth, Nob, Ananja,
33Hazor, Rama, Gitthaim,
34Hadid, Zeboim, Neballat,
11Gak over, du Indbyggerske i Saphir, blottet med Skam; Indbyggersken i Zaanan er ikke udgangen; (der er) Hylen i Beth-Ezel, den skal tage sit Stade fra eder.
10Man skal gaae omkring i det ganske Land, som paa en slet Mark, fra Geba indtil Rimmon, Sønden for Jerusalem, og den skal ophøies og beboes paa sit Sted, fra Benjamins Port indtil den første Ports Sted, indtil Hjørneporten, og fra Hananeels Taarn indtil Kongens Persekar.
14Og den skal være som en forjagen Raa og som et Faar, hvilket Ingen samler; de skulle vende sig, hver til sit Folk, og flye, hver til sit Land.
31Hyl, Port! skrig, Stad! du ganske Philisters Land er mistrøstigt; thi der skal komme en Røg af Norden, og der er ingen Eenlig i hans Forsamlinger.
3Alle dine Fyrster ere bortflyede tillige, bundne af Bueskytterne; Alle, som findes i dig, ere bundne tillige, de maatte flye langt bort.
6Flyer, redder eders Liv, og I skulle være som et eenligt Træ i Ørken.
9Giver Moab Vinger, thi den skal flyve hastigen bort, og dens Stæder skulle være til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe i dem.
15Thi de flyede for Sværdene, (ja) for et draget Sværd, for en spændt Bue og for en svar Krig.
39Og Maalesnoren skal gaae ud ydermere tvært over for den indtil Garebs Høi, og vende sig om til Goath.
10Thi den faste Stad (skal blive) eenlig, den (deilige) Bolig skal være bortkastet og forladt som Ørken; der skulle Kalve gaae i Græs, og der skulle de ligge og fortære dens Qviste.
16Og den, som er stærk i sit Hjerte iblandt de Vældige, den skal flye nøgen paa den samme Dag, siger Herren.
3Hyl, Hesbon! thi Ai er ødelagt, skriger, I Rabbas Døttre! ombinder Sække, græder og løber omkring hos Gjærderne; thi Malkom skal gaae at bortføres, hans Præster og hans Fyrster tillige.
18Hodija, Hasum, Bezai,
19Hariph, Anathoth, Nebai,
31Den, som løber, skal løbe imod den, som løber, og den, som forkynder, imod den, som forkynder, til at forkynde Kongen i Babel, at hans Stad er vunden fra Enden,
32og (at) Færgestederne ere indtagne, og de have opbrændt (Rørene i) Søerne med Ild, og Krigsmændene ere forfærdede.
50I, som ere undkomne fra Sværd, drager bort, staaer ikke (stille), kommer Herren ihu langt fra, og lader Jerusalem opkomme i eders Hjerte.
31Thi det Overblevne skal udgaae af Jerusalem, og det Undkomne af Zions Bjerg; Herrens Zebaoths Nidkjærhed skal gjøre det.
10Jeg maa opløfte (Røsten med) Graad og Klage paa Bjergene, og (med) Klagemaal paa Græsgangene i Ørken; thi de ere forbrændte, saa der gaaer Ingen igjennem, og man hører ikke Lyd af Fæ; baade Himmelens Fugle og Dyr, de ere bortfløine, de ere bortgangne.
1I Benjamins Børn! samler eder (og flyer) midt ud af Jerusalem, og blæser i Trompeten i Thekoa, og opreiser et Baal over Beth-Cherem; thi en Ulykke lader sig see af Norden, og en stor Forstyrrelse.
28Der er deres Røst, som flye og ere undkomne af Babels Land, at kundgjøre udi Zion Herrens vor Guds Hevn, hans Tempels Hevn.
1Imod Moab: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Vee Nebo! thi den er ødelagt, den er beskjæmmet, Kirjathaim er indtagen, Misgab er beskjæmmet og forskrækket.
2Moabs Priis er ikke ydermere; (hvad) Hesbon (angaaer, saa) tænke de Ondt imod den: Kommer og lader os udrydde den, at (den skal) ikke (være) et Folk; ogsaa du, Madmen! skal udryddes, et Sværd skal fare efter dig.
3Der er et Skrigs Lyd fra Horonaim, Ødelæggelse og stor Forstyrrelse.
12Og Herren skal drive Menneskene langt bort, og midt i Landet skal det være meget forladt.
16da flye paa Bjergene hvo, som er i Judæa,
14Derfor skal et Bulder opkomme iblandt dine Folk, og alle dine Fæstninger forstyrres, som Salman forstyrrede Beth-Arbel paa Krigens Dag, (der) Moderen blev knust tilligemed Børnene.
21De, som da ere i Judæa, flye til Bjergene, og de, som ere midt i (Staden), vige derudfra, og de, som ere paa Landet, komme ikke ind i den.
8Thi der gik et Skrig omkring Moabs Landemærke, dens Hylen (varede) indtil Eglaim, og dens Hylen var ved Beer-Elim.
6Flyer midt ud af Babel, og redder, hver sin Sjæl, at I ikke udryddes i dens Misgjerning; thi denne er Herrens Hevns Tid, han betaler hende efter Fortjeneste.
23Og Intet skal overblive af dem; thi jeg vil lade Ulykken komme paa de Mænd i Anathoth i det Aar, naar de skulle hjemsøges.
34For det Skrigs Skyld i Hesbon ind til Eleale udgave de deres Røst indtil Jahaz, fra Zoar indtil Horonaim, den treaars Qvie; thi ogsaa Nimrims Vande skulle blive (aldeles) øde.
37Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.
9Og han skal gaae sin Klippe forbi af Frygt, og hans Fyrster skulle forskrækkes for Bannere, siger Herren, som haver Ild i Zion, og som haver Ovn i Jerusalem.
7Og see, Engelen, den, som talede med mig, gik ud, og en anden Engel gik ud imod ham.
15Da forfærdedes Edoms Fyrster; de Vældige i Moab, dem betog Bævelse; alle Indbyggerne i Canaan bleve mistrøstige.